Annonce
Aabenraa

Målmandstræner er stoppet i SønderjyskE: Følte sig ikke værdsat

Orsolya Kurucz får nu mere tid til sit nystartede trænerakademi med fokus på målmænd, men det var ikke lige den måde, hun havde troet, det skulle ske på. Foto: Claus Thorsted
SønderjyskE Damehåndbolds mangeårige målmand og siden målmandstræner, Orsolya Kurucz, er stoppet. Den svære beslutning er truffet, fordi hun ikke har følt sig værdsat. Nu vil hun i stedet lægge kræfterne i sit eget akademi.

Aabenraa: Det er ikke kun en assistenttræner, SønderjyskE Damehåndbold står og mangler, efter klubben forleden opsagde samarbejdet med Martin Ritto efter blot fire måneders ansættelse.

Siden hjemmekampen mod DHG i slutningen af september har målmandstræner Orsolya Kurucz heller ikke været en del af truppen. Og her er det en anderledes, lang klubhistorie, der gemmer sig.

Det er 16 år siden, den ungarske målmand skrev sin første kontrakt med SønderjyskE og flyttede hertil med sin mand, András. Efter karrierestoppet i 2014 har hun været tilknyttet truppen som målmandstræner.

Så det var en tung beslutning, hun traf om at sige farvel, men den 41-årige Kurucz følte ikke, det kunne være anderledes.

- Jeg vil ikke gå ind i detaljerne, men det har været et længere forløb, hvor jeg flere gange har haft oplevelsen af manglende værdsættelse, forklarer hun.

Annonce

Eventyr blev til fast ophold

  • Det, der for 16 år siden bare var tænkt som en udlandseventyr for Orsolya Kurucz og kæresten András Orvos, udviklede sig snart til mere end det
  • Han fik hurtigt arbejde på Abena, hvor han stadig er. Siden kom Daniel, der i dag er otte år, og Emma på fire, til. De er også blevet gift og har købt hus i Rødekro.
  • De seneste ni år har den kontoruddannede målmand arbejdet hos FDE i Padborg, og hun har ingen planer om at vende tilbage til sit hjemland sammen med familien.

Tingene har ændret sig

Målmanden, der i sin aktive tid var en af holdets absolutte nøglespillere, understreger, at SønderjyskE stadig er hendes klub. At årenes såvel op- som nedture har været en fantastisk rejse at være med på.

- Men det er ikke det samme, som det har været. De ting, der sker nu, kan jeg ikke identificere mig med. Men det har virkelig været en svær beslutning, for når jeg går ind i hallen, så føler jeg mig jo hjemme, og jeg elsker SønderjyskE-samarbejdet og dets værdier, siger hun.

De seneste ni år har Orsolya Kurucz ved siden af håndbolden arbejdet på stort set fuld tid hos FDE i Padborg, og før sommerferien gjorde hun alvor af planerne om at oprette sit eget trænertilbud med Orsi Handball Goalkeeper Academy. Det var meningen, at det skulle køre parallelt med jobbet i SønderjyskE, men nu bliver der så luft til at gøre mere ud af det.

Erfaring skal bruges

- Jeg har arbejdet sammen med rigtigt mange gode trænere, og kender jo både den østeuropæiske og den skandinaviske stil, ligesom jeg har taget en række DHF-trænerkurser. Så jeg forestiller mig, at jeg kunne arbejde i nogle klubber, eller der kunne være forældre, som gerne vil udvikle deres børn, forklarer Orsolya Kurucz, der håber, hun får mulighed for at arbejde med målmænd helt ned i 10-11 års alderen.

- Det er vigtigt, at også målmænd tidligt får noget skoling og teknik. Men jeg er klar til at arbejde med alle, siger den tidligere ligamålmand, der på længere sigt håber, hun kan få lov til at bruge sin store håndbolderfaring i et job som assistenttræner et sted.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Derfor skal vi turde drømme stort

Martin Braithwaite er en god fodboldspiller, og det har han været i mange år. Ellers bliver man ikke førsteholdsspiller i Esbjerg fB, professionel i Frankrig, England og Spanien. Man bliver ikke landsholdsspiller. Det krævet særligt talent og særlig arbejdsomhed. Men et vildt, vidunderligt og vanvittigt klubskifte fra en spansk bundklub, Leganés, til en af verdens allerstørste, mest mytiske fodboldklubber, FC Barcelona, ændrer alligevel alt. 28-årige Martin er ikke længere bare en dygtig fodboldspiller, han er en stjerne, katapulteret ind på lystavlen hos stort set alle danskere. I løbet af en uge. Vi skriver sjældent om fodbold på denne plads, det bliver ikke omdrejningspunktet herfra. Men der er noget i den historie, som er værd at hæfte sig ved. Den er enormt inspirerende. Historien om en ung knægt fra Esbjerg, der – når man hører alle anekdoterne, der dukker frem nu, og det er mange - altid har haft en stålsat tro på sig selv, et mod til at sætte ambitionerne højt og en ukuelig vilje til at forfølge dem. Vejen til Barcelona har ikke været let. Der har været omveje, og der har været kampe og klubophold undervejs, som var mindre vellykkede. Men han holdt fast. Så mens alverden var ved at tabe underkæben, da knægten fra Esbjerg lørdag eftermiddag stod klar på sidelinjen på Camp Nou, Barcelonas hjemmebane, klar til at gøre sin debut som Messis holdkammerat, var hovedpersonen afklaret. Det var jo lige præcis det scenarie, han havde forestillet sig i mange år. Det starter med en drøm. Man når ingen steder uden, i fodbold, i politik, i erhvervslivet, i skolen, i livet. Det kræver mod at drømme stort. Det kræver fantasi. Selvfølgelig kræver meget mere end det at se drømme blive til virkelighed. Der er ganske givet flere knuste drømme end det modsatte derude, så meget desto mere er der grund til at nyde øjeblikket, når det lykkes en af vores egne at indfri en vild drøm. Mærke det. Glæde sig. Kan man komme fra et ungdomsfodboldhold i Sædding-Guldager til førsteholdet i FC Barcelona, kan alt ske. Drøm det. Drøm stort. Og gå efter den. Tænk sig; det kunne jo være, at også din gik i opfyldelse.

Danmark

Podcast: Tre tophold kæmper om oprykning fra 1. division - hvem trækker det længste strå?

Annonce