x
Annonce
Haderslev

Månedens bedste skud: Det er helt frivilligt

Mandag den 5. august modtog Slesvigske Fodregiment det første hold rekrutter efter gendannelsen af regimentet på Haderslev kaserne. Langt de fleste unge mennesker havde meldt sig frivilligt til tjenesten. Foto: Jacob Schultz
Fotografen dykkede ned i det digitale arkiv, og kom op igen med august måneds bedste skud.

HADERSLEV: Når der skal bygges noget op sammen, kræver det masser af gode hoveder og stærke arme. Det gælder både når kulturen skal nå nye højder med tapekunst under taget i Streetdome, og når der skal festes igennem som til byfesten Høtten i Vojens. For alt det, som binder os sammen, bliver kun til noget i vores del af landet, hvis folk stiller frivilligt op. Rekrutterne på kasernen stiller også frivilligt op. Kun ganske få bliver nu til dags indskrevet ved hjælp af værnepligten. Giv nu et klap på skulderen til én af dem, som giver en hånd til fællesskabet, næste gang du støder på én.

Claus Ipsen er asetroende og viking i fritiden. Han har tatoveringer på begge arme, bryst og ryg. På indersiden af venstre arm har han en tatovering, som er lavet, ligesom vikingerne gjorde det. Foto: Jacob Schultz
Manel er en 20-årig kvinde fra Syrien, som bor på tredje år i Haderslev, hvor hun er blevet familiesammenført med sin far. Hun går på HF, og drømmer om at blive uddannet til Laborant. Foto: Jacob Schultz
Vinderen af fiskekonkurrencen i Fuglsø i Vojens, Karoline Juul Christensen forsøger at få sin store brasen op af trillebøren med hjælp fra Sigurd Thulesen. Foto: Jacob Schultz
Tusindvis af tilskuere på Østergade og Vestergade i Vojens kunne se vampyrer, lmexicanere og en enkelt badenymfe, da årets Høtteoptog gik i gang med start fra Vojens Hallerne. Foto: Jacob Schultz
Arrangør-veteraner og sammenholdet blev fejret ved Vojens Høttes 50 års jubilæumsfest, hvor der var hvid dug på bordet og cava i de højstilkede glas. Foto: Jacob Schultz
Kunstnere og frivillige begyndte fredag opbygningen af en kæmpe tape-installation, der er så stor, at folk kan gå rundt i den. Værket blev afsløret den 23. august på Streetdome under Trekants-festugen. Foto: Jacob Schultz
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tønder

Flere usikkerheder efter aflysning af Tønder Festival: Hvad skal der ske med de billetter, som er solgt?

Leder For abonnenter

Statsministeren er på farlig kurs

Formentlig synes de fleste, at Mette Frederiksen og hendes regering har ydet en imponerende indsats under coronakrisen. Men nu kan statsministeren være på vej ad en farlig sti, der godt kan få den hidtidige enighed til at slå revner. Det har vi bestemt ikke behov for lige nu. Muligvis gjorde Mette Frederiksen ret i stort set at trække genåbningen af Danmark tilbage på det seneste pressemøde mandag. Problemet er blot, at vi stort set ikke kender baggrunden for beslutningen. Det samme gælder alle på Christiansborg uden for regeringens snævre kreds. Oppositionen har efter eget udsagn ikke været inddraget i de seneste afgørelser, men er blot på forhånd blevet orienteret om regeringens beslutning. Det samme gælder åbenbart også for regeringens egne støttepartier. Flere repræsentanter for oppositionen bebrejder Mette Frederiksen for denne fremgangsmåde. Dansk Folkepartis leder, Kristian Thulsen Dahl kalder ligefrem Mette Frederiksen for egenrådig. Desværre er den kritik berettiget. De politiske kolleger og alle vi danskere har ganske mange gange set sundhedsminister Magnus Heunicke præsentere sine plancher med de efterhånden berømte røde og grønne kurver. Men det er så i vidt omfang også de eneste modeller, der er blevet lagt frem. Regeringen har givetvis også i forbindelse med de seneste tiltag konsulteret sundhedsfaglige eksperter, inden planerne er blevet lagt. Men hvad har fagfolkene sagt, hvad bliver konsekvenserne, og hvilke alternativer findes der? De spørgsmål har vi aldrig fået besvaret. Forståeligt nok er frustrationen i Folketinget betydelig. Det kan meget vel slå over i modvilje, hvilket ville være en både politisk og samfundsmæssigt meget alvorlig situation. Den nuværende krise er for stor til politisk strid, og tydelige tegn på manglende fodslag i parlamentet vil skabe usikkerhed, ja måske ligefrem frygt blandt borgerne. Men rette vil de nemlig på grund af manglende information kunne spørge sig selv, om regeringens kurs er den rette.

Annonce