Annonce
Esbjerg

Britta lukker en af sine to butikker:- Jeg er blevet mere sårbar

Butiksindehaver Britta Kulmbach Gyldenklev har besluttet at lukke Bring Bag i Torvegade.Foto: Annett Bruhn
Britta Kulmbach Gyldenklev har besluttet at lukke en af sine to butikker i Torvegade. Men det er ikke med den ihærdige dames gode vilje.

Esbjerg: Britta Kulmbach Gyldenklev er noget af en mundfuld. Hendes normale energiniveau ligger langt over gennemsnittet, og det kan være svært at følge med, når Britta gavmildt delagtiggør sine omgivelser i alt det, der foregår på øverste etage.

I 2016 blev Britta, der er indehaver af Bønnespiren, imidlertid sat ud af spillet på grund af to diskusprolapser. Det afstedkom idéen til bring Bring Bag, der er Brittas anden butik i Torvegade, og som hun modvilligt har besluttet at lukke.

- Jeg er født i Esbjerg og jeg elsker Esbjerg. Men jeg har måske været tre år for tidligt ude, foreslår Britta, der mens hun var sygemeldt fostrede idéen til en helt igennem bæredygtig butik, hvor kunderne som udgangspunkt selv skulle medbringe emballagen til deres varer.

- Min krop ville ikke følge med, men mit hoved fungerede jo stadig. Og det er helt vildt, hvad jeg kan nå et tænke om natten. Jeg var blevet forelsket i lokalerne i Torvegade 33, som jeg vil påstå, er et af de fem smukkeste butikker i Esbjerg, og samtidig opstod drømmen om at åbne den første butik i Esbjerg med "zero waste".(nul spild red.) Jeg ville bevise, at det kunne jeg godt, selv om jeg var sygemeldt.

Og det kunne Britta. Men hun har måttet se i øjnene, at der ikke har været kundegrundlag til en butik som Bring Bag. Og at kræfterne ikke længere slår til:

- Det føles som om, jeg har tabt. Jeg er ikke vant til at kaste håndklædet i ringen, og jeg er ulykkelig over at måtte tage afsked med mine medarbejdere.

- Da jeg blev optaget i Kvindernes Blå Bog, blev det understreget, at det var bemærkelsesværdigt, hvad jeg havde opnået. I jylland! Men det er en skam, at der ikke er mere opbakning til nye tiltag, for det ville give en masse synergi og energi til byen.

Britta lader tankerne vandre. Eller fare rundt:

- Jeg kan godt lide at starte noget op, men jeg må erkende, at Bring Bag ikke kan bære en husleje og de ekstra lønninger. Og at kroniske smerter dræner. Sådan er det.

Annonce
Bring Bag i Torvegade var oprindelig tænkt som en bæredygtig butik med salg af løsvarer som nødder, kaffe og økologiske grønsager.Foto: Annett Bruhn

Rollator og badestol

Britta, der stadig er delvist sygemeldt efter flere operationer i 2017 og 2018 og som ihærdigt prøver at opretholde en perfekt facade, er tydeligt mærket af de seneste tre års smerter. Og kampe.

- Før var jeg fanden i voldsk, men jeg er blevet sårbar. Alene det at skulle bede om hjælp er nyt for mig, og jeg er begyndt at tænke på, hvad folk tænker om mig. Det har ikke interesseret mig tidligere. Jeg har fået mange tæv, fordi jeg har stukket næsen frem og blandet mig i ting, jeg finder uretfærdige. For det kan jeg ikke kunnet lade være med. Nu er jeg blevet mere forsigtig. Jeg har fået en rollator, men den må ingen se, for jeg synes, det er pinligt. Og jeg har fået en badestol. Som en gammel dame...

Britta fnyser, men besinder sig:

- Jeg ved ikke, hvad jeg skulle gøre uden, siger hun og fortsætter:

- Udad til har det hele altid set perfekt ud, men det gør det ikke mere, fastslår Britta, der sidder i sit perfekte hjem og ser ret perfekt ud. Men man er ikke i tvivl om, at hun kører på sin prøvede viljestyrke efter adskillige operationer og efter gennem sit sygdomsforløb at have følt sig overvåget af Esbjerg Kommune. Det har taget hårdt på den ihærdige dame:

- Jeg har følt mig krænket over at blive kontrolleret. Alene tanken om, at nogen kunne tro, at jeg kunne finde på at snyde, gør mig meget ked af det. Nogle uger var der flere gange om dagen ansatte fra kommunen inde for at kontrollere, om jeg var på arbejde. Jeg ved, at det ikke er personligt, men en politisk beslutning, men det var alligevel hårdt. Jeg ville give min højre arm for at vende tilbage til mit almindelige liv, hvor jeg arbejdede 60-70 timer. Men det kan jeg ikke. Og jeg kommer ikke engang til at arbejde på fuld tid mere. Jeg arbejder maksimalt 8-10 timer om ugen, og de ressourcer, jeg har, skal bruges på Bønnespiren, som er mit hjertebarn.

Britta stråler. Hun overtog Bønnespiren i 2008, og har brugt al sin tid og sit hjerteblod på den velbesøgte helsekostbutik, hvis fremtid hun også har måttet tage op til revision:

- Til en samtale på Jobcentret spurgte de, om jeg havde tænkt på at sælge Bønnespiren, og det gik jeg så hjem og tænkte over. Men det kommer ikke til at ske. Jeg elsker den. Britta har besluttet at implementere en del af Bring Bag-konceptet i Bønnespiren, og det er et plaster på såret. Men det er med stort vemod, at Britta opgiver Bring Bag:

- Det piner mig at være i en krop, som ikke vil følge med. Det passer ikke til mig. Jeg har så mange ideer. Men jeg har besluttet mig for at lukke butikken på grund af mit helbred, og fordi der desværre ikke er penge til, at den kan bestå. Jeg skulle nok have gjort det for et år siden, men jeg kunne ikke få mig til det, siger Britta og fortsætter med blanke øjne:

- Jeg ved ikke, hvad jeg skulle have gjort uden min mand, min mor og min datter. Og mit personale, der er som en familie for mig. De har godt nok har taget deres tørn, og det er jeg simpelthen så taknemmelig for.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Se billeder og video fra luften: Kolonihaver totalt oversvømmet

Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Kolding

Se læsernes vilde billeder af oversvømmelserne: Her plejer folk at gå og cykle

Kolding

Efter oversvømmelser: Central gade midt i Kolding åbner igen

Annonce