Annonce
Redaktøren anbefaler

Måske vil corona-krisen også føre noget positivt med sig

Chefredaktør Mads Sandemann har udvalgt fem JydskeVestkysten-artikler fra den seneste uge. Foto: Søren Gylling

Man siger, at kriser kan få både det værste og bedste frem i os mennesker. Det er mit indtryk, at det er de positive sider, der er flest af i forhold til den måde, vi opfører os på, ikke mindst i vores del af landet.

Hjælpsomheden blomstrer nemlig op her i det spirende forår. Naboer hjælper hinanden med indkøb, der laves lokale grupper, som skal gøre det lettere at købe varer og færdiglavet mad, og foreløbig 1863 syddanskere har meldt sig som såkaldte coronahjælpere. Det er frivillige, der står klar til at hjælpe trængte medborgere med alt fra indkøb til afhentning af medicin og luftning af hunde.

Som mediehus prøver vi også at yde vores lille bidrag. Vi indledte for en uges tid siden kampagnen "Bekæmp corona-smitten - brug dine penge lokalt". Den opfordrer til, at vi alle skal købe varer og serviceydelser hos lokale virksomheder, for det er lige nu, de forretningsdrivende har brug for pengene - også selv om vi måske selv først skal bruge varen senere på året, for eksempel til jul. Desuden har vi lavet kampagnen "Erhverv 112", hvor vi yder gratis hjælp og sparring til lokale virksomheder, der er økonomisk ramt af coronakrisen.

Det er en krise, som vil kunne mærkes i lang tid. Men måske ikke kun negativt. Måske også i positiv forstand, da krisen kan få os til at tænke og samarbejde på nye måder, som vi forhåbentlig kan få gavn af, når den smittefri hverdag på et tidspunkt indfinder sig igen.

Ovennævnte tema præger også de fem JydskeVestkysten-historier, jeg vil anbefale fra den forløbne uge. Jeg vil ønske dig en rigtig god weekend!

Fiskefoder-firma giver alle ansatte gavekort til de lokale restauranter

Fiskefoder-virksomheden Aller Aqua har uddelt et gavekort på 500 kroner til de 55 ansatte i Aller for at anerkende deres indsats under corona-krisen. Gavekortet kan bruges til at hjælpe nogle af de lokale restauranter og hoteller under krisen, fortæller direktør Hans Erik Bylling. Arkivfoto: Søren Gylling

De ansatte knokler under særlige forhold under corona-krisen, lyder det fra direktør Hans Erik Bylling i Aller Aqua, der producerer fiskefoder. Så for at vise, at virksomheden sætter pris på indsatsen, har de 55 ansatte på hovedkontoret i Aller ved Christiansfeld fået et gavekort på 500 kroner, der skal hjælpe restauranterne i lokalområdet. Læs historien her.

Sognepræst: Coronakrisen er med til at samle os

Sidsel Keibel Blom ser en tydelig forskel på omgangsformerne, efter at coronavirus blev det altoverskyggende emne. Arkivfoto: Martin Ravn

Livet er langt mere kollektivistisk betinget, end vi tænker over til hverdag, men det kommer til udtryk nu, mener sognepræst i Brørup og Askov, Sidsel Keibel Blom. Læs historien her.

Esbjergs største ejendomsbesiddere hjælper deres lejere i coronakrise

Flere af Esbjergs store udlejere gør i øjeblikket, hvad de kan, for at lette presset på kriseramte lejere i detail- og restaurationsbranchen. Foto: Torben Meyer, Esbjerg Byhistoriske Arkiv

Flere af Esbjergs store udlejere følger trop med Villemoes Holdning og gør, hvad de kan for at lette presset på kriseramte lejere i detail- og restaurationsbranchen. Læs historien her.

Tusinder står i kø for at give en hånd til syge og sårbare i karantæne

Den 26-årige lærerstuderende Morten Beier fra Esbjerg er en af de tusindvis af danskere, der har meldt sig til Røde Kors' coronanetværk. Her hjælper de frivillige isolerede borgere med eksempelvis at hente medicin på apoteket. Foto: Amalie Tarp Borup

Der er hjælp at hente for især ældre eller syge syd- og sønderjyder, der er isoleret derhjemme og derfor ikke kan handle ind eller hente medicin på apoteket. Tusindvis af frivillige har nemlig meldt sig som såkaldte coronahjælpere hos Røde Kors. Læs historien her.

Hvorfor rammer corona-krisen virksomhederne så hårdt?

Logo: Lean Poulsen Frosch

Dette er ét af de spørgsmål, som vi forsøger at give et godt svar på i denne uges JV Podcast. Der er en lydudsendelse, du kan høre på jv.dk om nogle af de største historier fra den forløbne uge i Syd- og Sønderjylland. Hør udsendelsen her.

Annonce
Annonce
Danmark For abonnenter

Tyskere og nordmænd vil også være med: Kamp om pladsen i det danske ferieland

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev For abonnenter

'Emmas' far drak og kunne vende på en tallerken på et splitsekund: - Far er virkelig sød, når han er ædru

Erhverv

Barsk maj for Billund Lufthavn: Massefyringer og nedgang på 98,3 procent

Annonce