Annonce
Tønder

Måtte til afstemning: Ny lokalplan åbner for Marsk Camp i Skærbæk

Efter at have diskuteret en ny lokalplan for oldtidsparken, der fremover skal være Marsk Camp, i over en time, blev planen til sidst stemt i hus i byrådssalen i Tønder torsdag. 21 stemte for, mens otte stemte mod og to undlod at stemme. Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard
En maratondiskussion om en ny lokalplan for arealet, der har huset Hjemsted - Danernes Verden, endte torsdag med, at medlemmer fra syv partier/lister i kommunalbestyrelsen stemte mod lokalplanen. Alligevel blev forslaget stemt igennem med stort flertal.
Annonce

TØNDER: 21 medlemmer af kommunalbestyrelsen stemte torsdag for en ny lokalplan for det areal, som Marsk Camp har erhvervet og som fremover skal være en stor campingplads med et udsigtstårn.

De seks små enmandspartier - Enhedslisten, Konservative, Borgerlisten, Liberal Alliance, løsgænger Jens Møller og SF - stemte alle imod planen. Det samme gjorde de to socialdemokrater Eike Albrechtsen og Kim Printz Ringbæk, mens de to Venstrefolk Susanne Linnet og Leif Høeg Jensen undlod at stemme.

Forud for afstemningen var forløbet en over én time lang diskussion om hele forløbet omkring salget af Hjemsted - Danernes Verden. Borgmester Henrik Frandsen (V) måtte flere gange i løbet af den lange talerække pointere, at dagens punkt udelukkende omhandlede selve beslutningen om lokalplanen og ikke om salget og en eventuel afgørelse fra Ankestyrelsen, der måtte rejse kritik af salget.

Gang på gang kører tingene af sporet, og vi gør os selv til grin. Men det er bare drønærgerligt. Vi skal have fairplay.

Thomas Ørting Jørgensen (Borgerlisten), om salget af oldtidsparken i Skærbæk

Annonce

"Fordækt forløb"

Men uanset borgmesterens mange pointeringer, så handlede mange af indlæggene om alt andet end lokalplanen. Flere af indlæggene handlede om, om man risikerer, at Ankestyrelsen finder frem til en afgørelse, der går mod kommunen og dermed kommunalbestyrelsen.

Borgerlistens Thomas Ørting Jørgensen beklagede hele sagsgangen og brugte vendinger som "unfair konkurrence" og "fordækt forløb" om salget af oldtidsparken.

- Gang på gang kører tingene af sporet, og vi gør os selv til grin. Det er bare drønærgerligt. Vi skal have fairplay. Salget af Hjemsted Oldtidspark har ikke været åbent og transparent, sagde Ørting Jørgensen.

Thomas Ørting Jørgensens brug af ordet "fordækt" fik flere politikere på banen. Blandt andre Peter Christensen (S):

- Fordækt, det siger man ikke her. Det er bare ikke i orden.

Peter Christensen fortalte derefter, at han havde haft sin tvivl om lokalplanen, men at han havde fået de svar, han søgte af forvaltningen. Derfor var hans bekymring forsvundet som dug for solen:

- En lokalplan skal ikke udsættes. Jeg mener ikke, at vi har gjort noget forkert.

Annonce

Streg i sandet

Inden bølgerne for alvor gik højt i byrådssalen, havde formand for teknik- og miljøudvalget, Bo Jessen (V), redegjort for lokalplanen. Der er som allerede beskrevet her i JydskeVestkysten indkommet en lang række indsigelser og betænkninger. Men dem var der taget højde for, forsikrede Bo Jessen.

Det gælder for eksempel for en støjvold på 2,5 meter, som skal inddæmme larm fra Marsk Camp ind mod Skærbæk by, tilkørselsforhold, solceller, der skal være antireflekterende, grusveje, der skal asfalteres for at dæmme op for grusstøj og det meget omtalte udsigtstårn, der ikke må gøre det muligt for gæster at se direkte ned i naboernes haver.

- Naboerne er blevet hørt, slog Bo Jessen fast.

Venstres gruppeformand, Preben Linnet, pointerede, at lokalplanen gennemføres uden dispensationer. Han understregede samtidig, at han har brugt meget energi på at sikre oldtidsparken. Men nu er det tid til at se fremad.

- Vi er her, hvor vi er nu. Ni erhvervsfolk vil lave Marsk Camp til glæde for Skærbæk og hele området, nu er det på tide, at vi slår den berømte streg i sandet, sagde han.

Annonce

Tag en dyb indånding

Mens Dansk Folkeparti og Slesvigsk Parti støttede lokalplanen, så var de små enmandspartier ikke så begejstrede for udsigten til, at Ankestyrelsen måske kommer med en afgørelse, der går mod salget af oldtidsparken. For uanset om torsdagens punkt omhandlede en lokalplan, så hænger salget sammen med lokalplanen, lød argumentet for at stemme imod eller at udsætte en lokalplan.

- Vi må udvise tålmodighed. Jeg er ikke i tvivl om, at vi bør udsætte afgørelsen, til vi ser, hvad der kommer fra Ankestyrelsen, sagde Det Konservatives Anette Abildgaard Larsen.

Claus Hansen (LA) mente, at det var på tide, at lokalpolitikerne tog en timeout i form af en dyb indånding og tænkte sig rigtig grundigt om:

- Jeg er fuldstændig enig med Anette Abildgaard i, at vi skal udsætte sagen, så ingen kan komme og pege fingre ad os. Vi ville alle vinde, hvis vi lige trækker luft ind, indtil Ankestyrelsen har taget stilling i sagen.

Et stort flertal i kommunalbestyrelsen var dog ikke enig i Claus Hansens ord. Og dermed blev en ny lokalplan for oldtidspark-området vedtaget med 21 stemmer for, otte imod og to undladte Venstre-stemmer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

Kritisk corona-udvikling: Smitten stiger stadig i Kolding og Esbjerg

Danmark

På kanten af kaninhullet

Varde

Birgit fulgte sin mand i døden

Annonce