Annonce
Sønderborg

Mæglerkæde opruster i Sønderborg: Kendt ansigt bliver ny partner

Brian Pedersen er ansat som partner i EDC Erhverv Poul Erik Bech Sønderborg per 1. november. Pressefoto
Mangeårig restauratør Brian Pedersen er ansat som ny partner i EDC Erhverv Poul Erik Bech Sønderborg.
Annonce

Sønderborg: Brian Pedersen er ansat som partner i EDC Erhverv Poul Erik Bech Sønderborg per 1. november 2020.

- Jeg ser frem til at skabe en endnu stærkere ejendomsmæglervirksomhed i Sønderjylland sammen med mine nye kollegaer og få EDC Poul Erik Bech endnu mere på landkortet her i området og slå fast, at vi er de bedste samarbejdspartnere i byen, siger Brian Pedersen.

Han kommer fra en stilling som Retail Developer hos Sønderborg Kommune, hvor arbejdet primært bestod i at få fyldt de tomme lejemål i detailhandlen.

- Vi har et stort ønske om at styrke vores position i Sønderjylland yderligere, og med en lokal og dygtig profil som Brian med på holdet, så står vi virkelig stærkt og er godt rustede til de mange spændende erhvervsopgaver, der ligger forude. Brian er en meget initiativrig person, der med sin mange års erfaring vil kunne bidrage med en særlig aktiv og decideret tilgang til at få sagerne løst. Jeg ser et stort potentiale i sammensætningen af teamet med Brian Pedersen, Ib Hansen og jeg, hvor vi i fællesskab kan vækste forretningen yderligere, siger Carsten Holm Barnekov, afdelingsleder og partner i EDC Erhverv Poul Erik Bech Sønderborg.

Annonce

Et stort netværk

Brian Pedersen har i mange år også været selvstændig i restaurationsbranchen. Han drev i næsten ti år Ib Rehne Cairo på Rådhustorvet sammen med hustruen Heidi Jørgensen.

De solgte i 2017 til folkene bag nabocafeen Marcello's. En overgang stod parret også bag iscafe på Perlegade, ligesom de i 2012 åbnede ishuset Promenaden på havnefronten.

Brian Pedersen og hustruen Heidi Jørgensen åbnede i 2012 ishuset Promenaden. Arkivfoto: Timo Battefeld


Vi har et stort ønske om at styrke vores position i Sønderjylland yderligere, og med en lokal og dygtig profil som Brian med på holdet, så står vi virkelig stærkt og er godt rustede til de mange spændende erhvervsopgaver, der ligger forude.

Carsten Holm Barnekov, afdelingsleder


- Herfra har jeg et stort netværk, som jeg kan bruge i min nye spændende stilling. Jeg har kendt Carsten Holm Barnekov længe og vidste, at han talte godt om jobbet og med en stærk landsdækkende organisation bagved, var jeg ikke i tvivl om, at det er det helt rigtige sted for mig, siger Brian Pedersen.

EDC Poul Erik Bech blev etableret i 1978 og er siden vokset til Danmarks største mæglervirksomhed med over 90 lokale partnere.

Den består af mere end 500 medarbejdere over hele landet. Størstedelen af EDC Poul Erik Bech er ejet af den almennyttige fond, Poul Erik Bech Fonden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Er der en ledig plads i din boble?

Annonce