Annonce
Vejen

Landets eneste: Mælkens champagne kommer fra køer i Brørup

De dygtige mælkeproducenter på Debelgaard. Fra venstre er det Arne Petersen, Birgit Petersen og Christian Bejer Petersen. Foto: Radius
Debelgaard ved Brørup er det eneste økologiske landbrug i Danmark, som leverer mælk til mejeriserien Arla Unika Essens, som særligt restaurationsbranchen har taget til sig.

Brørup: Mælkens champagne. Michelin-mælken.

Kært barn som bekendt mange navne. Mejeriserien Arla Unika Essens har siden lanceringen i 2017 solgt bedre og bedre. Særligt restaurationsbranchen har taget Essens-produkterne til sig.

En del af de restauranter, som bruger Essens-produkter, er anerkendte med prestigefyldte Michelinstjerner. Derfor har mælken fra Debelgaard ved Brørup også hurtigt fået tilnavnet Michelin-mælken. Christian Bejer Petersen, der driver landbruget sammen med sine forældre, er stolt over, at mælken fra Debelgaards køer bliver brugt i restauranter, kantiner og cafeer landet over.

-Det giver én en vis stolthed, at vores mælk bliver brugt så mange steder rundt om i landet. Og så er det jo helt specielt, at Essens også bruges på Michelin-restauranter. Det bekræfter os i, at vi gør noget rigtigt med vores landbrug, siger Christian Bajer Petersen.

Annonce

På naturens præmisser

Essens er skabt på naturens præmisser. Det kommer i særlig grad til udtryk i Årstidsmælken, hvor indholdet af fedt og protein varierer med årstidernes skiften. Resultatet er mælk med smagsnuancer.

Essens består af en broget flok af friskvareprodukter som 50 procent fløde, Årstids Kefir og Årstidsmælk, som er det absolut mest efterspurgte af Unikas Essens-produkter.

Ingen bonderomantik

Det økologiske landbrug Debelgaard er det eneste landbrug i Danmark, der leverer mælk til mejeriserien Arla Unika Essens. Et kig inden for i stalden giver ikke indtryk af bonderomantik eller Morten Korch-fornemmelser. Tværtimod. Her kan i stedet ses malkerobotter, automatiske fodermaskiner og selvkørende robotter, der samler møg. Alt sammen udgør det en yderst moderne mælkeproduktion.

Salget af Essens-serien er vokset med 26 procent sammenlignet med sidste år. Og den samme udvikling gør sig gældende hos kantiner og cafeer. Samlet er Essens vækstet med 21 procent.

Christian Bejer Petersens 400 køer har i sommerhalvåret fri adgang til godt 100 hektar græsmarker, hvortil de kan gå direkte fra stalden.

- Hos os har dyrevelfærd altid været en mærkesag. Når køerne har det godt, ved vi, at det produkt, som kommer ud i sidste ende, også er meget bedre. Derfor er det ret simpelt. Dyrevelfærd er simpelthen godt for forretningen, siger Christian Bejer Petersen.

Efter køerne er blevet malket, bliver mælken afhentet af Arlas mælkebil, som transporterer den til Unikas mikromejeri i Christiansfeld, som er dedikeret til de helt små produktioner, og hvor Essens fremstilles og tappes.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Når de yngste skoleelever må vente urimeligt længe på bussen

Det skulle være så godt alt sammen, da den tidligere regering tilbage i begyndelsen af året foretog en justering på folkeskoleområdet sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre. Justeringen handlede blandt andet om at gøre skoledagen kortere for eleverne i indskolingen – altså på klassetrinene 0. – 3.-klasse. Med aftalen blev partierne på Borgen enige om at skære to timer og et kvarter af skoleugen for eleverne, der er i alderen fra seks til ni år. Med den kortere skoleuge blev der skabt mere frihed og også større faglighed. Lød det fra politikerne. For nogle elever rundt på en del af Vejen Kommunes folkeskoler er det dog så som så med de gode intentioner. I hvert fald halter det noget, når det gælder friheden, som vi beskriver på forsiden af denne sektion. Virkeligheden på mange skoler er blevet en helt anden. For det kan godt være, at flere af skoledagene er blevet kortere. Men det er i hvert fald ikke ensbetydende med, at eleverne så også kan nyde friheden – slet ikke hjemme. Et sted mellem 40 og 70 skoleelever rundt i kommunen kan nemlig slet ikke komme hjem, når det ringer ud ved 13.15-tiden. De må i stedet vente helt op til en time på, at bussen ruller op foran deres skole. Og med en vis transporttid er nogle af eleverne klar til at stille skoletasken hjemme i privaten lidt før klokken 15 – altså en time og tre kvarter senere. - Det synes jeg ikke, at vi kan være bekendt. Jeg mener, at busafgangene bør tilpasses skolens ringetider, lød det fra det socialdemokratiske byrådsmedlem, Elin Winther, på byrådsmødet tidligere på ugen. Og S-politikeren har en pointe. Rigtig mange politikere fik via de nyinstallerede mikrofoner i den nye byrådssal tildelt ordet. Og selv om der var forståelse for problematikken med ventetiden, så besluttede et stort flertal, at der ikke bliver ændret på forholdene. Dels fordi det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at ændre på bustiderne, og dels fordi det vil koste Vejen Kommune omkring 900.000 kroner årligt at tilpasse busserne de ringetider, som der er på de pågældende skoler. Flertallet har talt. Og sådan er demokratiets spilleregler. Men det rokker ikke ved, at Udvalget for skoler og børn med rimelighed godt kan kigge på problematikken engang til. Altså en ommer. Er der da virkelig ingen mulighed for at foretage et eller andet indgreb, der kan løse op for den urimelighed, som disse skoleelever oplever? Indrømmet; Nu er det ikke sådan, at de oplagte svar bare blæser i vinden. Men ventetiden synes altså at være for lang for disse seks til niårige. Intentionerne i justeringerne på folkeskoleområdet var i hvert fald en ganske anden. GOD 3. SØNDAG i advent

Annonce