Annonce
Kolding

Mænd sigtet for drabsforsøg er blevet fængslet: Sigtet for knivstik i hals og mave

Kvinden blev fundet ude foran lejligheden mandag aften omkring klokken 18.15. Foto: Søren Gylling
To af tre sigtede for drabsforsøg blev tirsdag eftermiddag varetægtsfænglset i henholdsvis to og fire uger. Den sidste sigtede slap for fængsel.

Kolding: Tre blåklædte mænd var tirsdag over middag centrum for et grundlovsforhør ved Retten i Kolding. Mændene havde ikke planlagt deres påklædning, men deres normale tøj var blevet konfiskeret, da det skulle bruges som bevismateriale. Derfor havde de blå dragter på.

De tre blå mænd, der alle har udenlandsk baggrund, var sigtet for forsøg på manddrab, og efter grundlovsforhøret blev to af dem varetægtsfængslet. Den ene, en 29-årig mand, slap for at komme i fængsel, mens en 37-årig blev fængslet i to uger og den sidste, en 26-årig, blev varetægtsfængslet i fire uger.

Mændene skulle ifølge sigtelsen have forsøgt at dræbe en 26-årig kvinde, der er bosat på Skovvejen i Kolding. Ifølge sigtelsen skulle mændene have stukket kvinden adskillige gange i maven, halsen, ryggen og nakken med en kniv med henblik på at dræbe hende.

Efter knivstikkeriet skulle mændene angiveligt have skubbet kvinden ud gennem et vindue i hendes lejlighed, der ligger på første sal.

Mændene blev anholdt i tidsrummet 18.30 til 19.30 mandag aften, efter politiet var blevet kaldt ud til Skovvejen, hvor en livløs kvinde lå på jorden. Kvinden var i livsfare og blev fragtet på Kolding Sygehus, men tirsdag formiddag kunne Frede Nissen, leder af politiets Efterforskningscenter Syd, oplyse, at kvinden er uden for livsfare.

Annonce

Barn var i lejlighed

Mændene er henholdsvis kvindens 37-årige tidligere samlever, hans 29-årige bror og en tredje mand på 26 år. Det er i øjeblikket uvist, hvilken relation den tredje mand har til kvinden.

Også det tidligere kærestepars to-årige barn var i lejligheden under drabsforsøget, og barnet er efterfølgende blevet overdraget til de sociale myndigheder.

Grundlovsforhøret foregik bag lukkede døre, så JydskeVestkysten kan på nuværende tidspunkt ikke kommere nærmere ind på motivet for drabsforsøget.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce