Annonce
Kolding

Mænd sigtet for knivoverfald i Borchs Gård var tjetjenere: Offer talte russisk

Det var her i Borchs Gård, at knivoverfaldet skete. Politiet oplyste i starten, at der nok stod 12 mennesker bag overfaldet, men det tal blev senere nedjusteret til fem-seks stykker. Arkivfoto: Martin Wilde

Den 31-årige mand, der blev stukket i maven, var en russisktalende rumæner, oplyser vicepolitiinspektør Frede Nissen. De tre tjetjenere, som er sigtet for knivoverfaldet, er alle tre blevet løsladt.

Kolding: Krigen mellem russere og tjetjenere var måske årsagen til det knivoverfald, der fandt sted i Borchs Gård natten til den 2. september sidste år.

De tre mænd, der onsdag blev fremstillet i grundlovsforhør sigtet for knivoverfaldet, var nemlig fra Tjetjenien, og ifølge Frede Nissen, vicepolitiinspektør og leder af Efterforskningscenter Syd, var det 31-årige offer, der blev stukket i maven, en russisktalende mand fra Rumænien.

- Sagen forholder sig sådan, at den forurettede er rumæner. Det, vi lægger til grund for overfaldet hos politiet, er, at han kan tale lidt russisk. Rusland og Tjetjenien har jo ikke et godt forhold. En af vores teser er, at det er baggrunden for overfaldet, siger Frede Nissen.

Ved grundlovsforhøret nægtede alle tre tjetjenere sig skyldige i knivoverfaldet, hvor der ifølge sigtelsen også var to andre ofre ud over den 31-årige. Tjetjenerne er henholdsvis 20 og 22 år, mens den tredje ikke ville oplyse sin fødselsdato, fordi "han skulle dø i morgen", som han sagde i retten.

Annonce

Sagen kort

Politiet oplyste den 2. september 2018, at en 31-årig mand om natten klokken 02.36 var blevet stukket i maven, og at man frygtede, han var blevet ramt i milten. Manden blev kørt på hospitalet og udskrevet. Overfaldet skete ifølge politiet, efter to grupperinger kom i slagsmål. Den ene gruppe, som bestod af mænd af mellemøstligt udseende, overfaldt angiveligt den anden helt umotiveret.I starten sagde politiet, at omkring 10-12 mænd stod bag overfaldet. Det blev senere nedjusteret til fem-seks stykker.Onsdag blev tre tjetjenere fremstillet i grundlovsforhør sigtet for knivoverfaldet. Tjetjenerne blev løsladt efter grundlovsforhøret.

Løsladt

Efter grundlovsforhøret, der foregik for lukkede døre, blev tjetjenerne løsladt.

- En af begrundelserne for løsladelsen er, at de har været på fri fod i lang tid, og hvis de har villet aftale noget, der kunne have betydning for efterforskningen, så havde de for længst gjort det. Af hensyn til den videre efterforskning kan jeg ikke komme nærmere ind på, hvad løsladelsen får af betydning for efterforskningen, siger Frede Nissen.

Sigtelsen mod de tre tjetjenere er blevet opretholdt, selvom de altså blev løsladt efter onsdagens grundlovsforhør.

Havde I forventet, at de ville blive varetægtsfængslet?

- Vi fremstiller ikke nogen, hvis vi forventer at få dem løsladt. Men det er suverænt op til dommeren at afgøre, hvad der skal ske, og det tager vi til efterretning. Vi mente, vi havde et grundlag til at fremstille dem og et grundlag, hvor vi mente, at de burde fængsles. Det var dommeren ikke enige i, og det bøjer vi os for, siger Frede Nissen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Drop skattemur for virksomheder

Skatteminister Morten Bødskov (S) pønser på at indføre en skat på, at virksomhedsejere overdrager aktierne i deres selskaber til en erhvervsdrivende fond - ofte i stedet for et traditionelt generationsskifte. Og det kan med det samme slås fast, at det er en ualmindelig dårlig idé. I Danmark har vi en mangeårig tradition for netop at drive selskaber i disse fondskonstruktioner, hvor aktierne fra ejerens holdingselskab skattefrit overdrages til en nystiftet erhvervsdrivende fond, og selskaber som Danfoss, A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk, Lundbeck, Carlsberg og Grundfos drives netop efter denne model. Det er aldeles uvist, hvad der foregår i skatteministeriet, for forslaget er en del af udspil, der netop skulle lokke flere virksomhedsejere til at overdrage deres livsværk til erhvervsdrivende fonde, og det skorter heller ikke på eksperter, der slår fast, at vedtages Bødskovs forslag, bliver der ikke oprettet flere af den slags ejerkonstruktioner. Til Børsen siger indehaveren af Linak Bent Jensen, at han i en tid har overvejet at overdrage sine aktier til netop en erhvervsdrivende fond, men vedtages dette forslag, sker det helt sikkert ikke. De erhvervsdrivende fonde har vist sig anvendelige i Danmark, hvor mange selskaber konkurrerer globalt. Drives virksomheden gennem en erhvervsdrivende fond, sikrer man sig eksempelvis mod at blive købt af kapitalfonde og andre kortsigtede interesser. Man kan også sikre, at hovedsæder og dermed arbejdspladser bliver i Danmark, og det har mange virksomhedsejere interesser i. Så store, at de donerer hele eller dele af deres familieformuer uden at få en krone for det. Således har eksempelvis stifteren af Blue Water Shipping i Esbjerg, Kurt Skov, for ikke så lang tid siden givet 75 procent af aktierne i sit livsværk til en erhvervsdrivende fond, hvilket sikrer, at virksomhedens hovedsæde skal ligge i Esbjerg samt at virksomheden ikke kan blive opkøbt. Vi må håbe, at et erhvervsvenligt flertal i Folketinget får retvist skatteministeren.

Annonce