Annonce
Sønderborg

Mænd skal holdes sunde

Morten Elsøe, der er ernæringsekspert, forfatter og samfundsdebattør, sætter i sit foredrag spot på de forhindringer, mange mænd er ofre for, og hvorfor slankekure ikke virker. Foto: Mia Mortensen

Sønderborg: Sjove aktiviteter i skov, vand og strand og madlavning over bål. Det er alt sammen tilbud, Sundhedscentret inviterer mænd til at deltage i, når der i denne uge er "Men's Health Week". Det hele er et gratis tilbud til alle mænd.

Der er aktiviteter onsdag 12. juni kl. 17-20 på Idrætshøjskolen, og foredrag torsdag 13. juni kl. 17-20.30 på Sønderborghus. Begge dele er gratis, men det er nødvendigt med en tilmelding senest onsdag til aktiviteten på Idrætshøjskolen. Foredraget på Sønderborghus kan man bare møde op til.

Foredraget torsdag med Morten Elsøe har titlen "Det fedmefremmende samfund". Elsøe, der er ernæringsekspert, forfatter og samfundsdebattør, sætter spot på de forhindringer, mange mænd er ofre for, og hvorfor slankekure ikke virker. Han kommer også med bud på, hvad man skal gøre i stedet, så man taber sig og holder vægten nede.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce