Annonce
Billund

Mændene tabte 145 kilo: Nu gentages successen med mandehold

Måske nogle af disse øvelser også vil blive taget med til det næste X-training forløb? Foto: Privat

Er man mand og har man lyst til at tabe sig, er der snart mulighed for at gøre det på en sjov og social måde. Og så er det kun for mænd.

Billund: Michael Vestergaard vil gøre det sjovt at tabe sig, og derfor har han sammen med sine to medinstruktører, Brian Lund og Hans Peter Hergott Hansen, oprettet holdet BIF X-training med start den 26. februar under fodboldafdelingen i Billund IF.

- X-training er et tilbud til mænd, der gerne vil tabe sig, men som også vil have noget socialt ud af det, forklarer Michael Vestergaard.

Det er anden gang, at der starter et "mandehold" op, men der er store forskelle på det kommende forløb og det sidste år. Selvom holdet hører under fodboldafdelingen i Idrætsforeningen, er det ikke kun fodbold, det handler om.

- Sidste gang var det et tilbud fra FC Midtjylland med fodbolden i centrum. Denne gang vil vi gerne gøre det mere lokalt og fremvise andre sportsgrene, siger Michael Vestergaard.

Af sportsgrene kan blandt andet nævnes cross, bordtennis yoga for mænd, golf og fodbold.

- Vi håber, at når forløbet er ovre, at flere mænd vil fortsætte med at dyrke idræt, tilføjer han.

På det sidste hold var der 12 deltager og mændene tabte 145 kilo tilsammen.

- Der går meget konkurrence i det, når der er flere mænd samlet, og det er derfor, jeg tror, det lykkedes dem at tabe sig så meget.

Annonce

BIF-training

Et tilbud til voksne mænd, der ønsker at være mere aktive og tabe sig

Det er et forløb, der varer henover 13 tirsdag. Holdet starter den 26. med introduktion.

Det koster 995 kroner at deltage. Prisen inkluderer tøj, entre til fodboldgolf og kostvejledning

Hvis man vil deltage, skal man anskaffe en Garmin Fitness tracker.

Under forløbet bliver man introduceret til forskellige sportsgrene.

Der kan læses mere om forløbet på billundfodbold.dk

Udvide sit netværk

For at deltage på X-training skal man anskaffe sig et Garmin Fitness tracker, og det er vigtigt, det netop er den.

- En del af at være på holdet er, at deltagerne også i hverdagen skal få gået nogle skridt. Vi bruger trackerens tilhørende app for at holde styr på antallet af skridt, forklarer Michael og tilføjer at i forbindelse med tilmeldingen vil være mulighed for at købe skridttælleren til en særpris hos Sportmaster.

Forløbet er for mænd i alle aldre, der bærer rundt på lidt ekstra kilo, men der er også en anden god grund til at begynde på holdet.

- Er man tilflytter, er det også alletiders mulighed, hvis man ønsker sig et netværk. Man får sig nogle sjove timer med gode grin, siger Michael Vestergaard, der har fået en del henvendelser på, om der kommer et kvindehold efter samme koncept.

- Vi har talt en del om det. Nu kører vi holdet for mænd, og så ser vi på det, for i tilfælde af et kvindehold, vil vi også gerne have en kvindelig instruktør.

Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Penta Advokater lukker kontoret i Bramming

Leder For abonnenter

Ordnet Brexit er langtfra sikret

Torsdag var der grund til at drage et lettelsens suk, da den britiske premierminister Boris Johnson på Twitter meddelte, at der var forhandlet en aftale på plads om Brexit. Det er godt nyt ikke blot for Storbritannien, men også for alle os andre. EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, bekræfter, at parterne er blevet enige om en aftale, han betegner som retfærdig og balanceret aftale for EU og for Storbritannien. Naturligvis er det grundlæggende trist, at briterne nu er på vej ud af det europæiske fællesskab. Om det på sigt vil være en fordel for nationen kan der også sættes et stort spørgsmålstegn ved. Det sagt er der dog grund til at glæde sig, fordi skilsmissen nu forhåbentlig kan gennemføres i mindelighed. Det modsatte kunne have medført omfattende kaos med nye handelsbarrierer i Europa. Markedet reagerede da også prompte på meldingen, der fik kursen på det britiske pund til at stige. Dog er det forhastet allerede nu at glæde sig over udsigten til et ordnet Brexit. Om britisk politik kan man kun forudsige, at den er uforudsigelig. Johnsons forgænger som premierminister, Theresa May, fik jo ligeledes forhandlet sig til rette med EU for blot efterfølgende at blive ydmyget i det hjemlige parlament. Man kan frygte, at det scenarie gentager sig. Den britiske regerings nordirske støtteparti har allerede vendt tommelen ned for aftalen. Hos de øvrige partier er velviljen over for Boris Johnson samtidig uhyre begrænset. Måske kan lysten til at smække premierministeren en politisk lussing vise sig større end den sunde fornuft, som en aftale ville være udtryk for. Den danske regering har nærlæst aftalen. Efter det forklarede statsminister Mette Frederiksen, at hun er villig til at strække sig meget langt for at få tingene på plads. Man kan kun håbe, at samme besindighed vil indfinde sig i parlamentet i Westminster Palace. Sikkert er det imidlertid ikke. Så nok er EU og Storbritannien nået et nødvendigt skridt videre. Men i mål er vi ikke.

Annonce