Annonce
Kolding

Mændene tog store skakbrikker i brug

Tirsdag tog Kolding Skakklub og aktivitetshuset Midtgården et udendørs skakspil i brug.

Kolding: Søren Fleron Jensen og Ole Grimstrup fra Kolding Skakklub har været i gang med pensel og maling for at få det nye, store udendørs skakspil ved aktivitetshuset Midtgården færdigt. Det var brugerrådets formand, Hanne Lind, der fik idéen og søgte Kai D. Fonden om penge, så banen kunne males.

- Nu skal I love mig, at hvis I ser skyggen af noget, der ligner en mand, så får I fat i ham. For mænd skal gerne have at samles om. Piger kan bare samles og snakke, siger Hanne Lind til de medlemmer fra Kolding Skakklub, der er mødt op i Midtgårdens gård.

Søren Fleron Jensen fortæller, at spillet faktisk allerede har virket.

- Da vi gik og malede, kom der en ældre mand og satte sig på bænken. Vi kom i snak med ham, og så måtte han indrømme, at han godt kunne spille skak. Flere andre er også stoppet op, da de så os, så nysgerrigheden er der, siger Søren Fleron Jensen.

Annonce

Fond støtter

Sammen med Kolding Kommunes fundraising-koordinator Mette Kuntz Jensen søgte formanden for aktivitetshuset Midtgårdens brugerråd Hanne Lind hos Kai D. Fonden om tilskud til at etablere det store, udendørs skakspil.Hun søgte om 1.000 kroner, men fonden gav 5.000 kroner.

Brugerrådet søgte samme fond om støtte til sin første store sommerfest på Midtgården. Her gav fonden 10.000 kroner.

Søren Fleron Jensen fra Kolding Skakklub har malet det udendørs skakbræt sammen med klubkammeraten Ole Grimstrup. Sidstnævnte kunne desværre ikke deltage i tirsdagens indvielse. Foto: Chresten Bergh

Skak hver mandag

Kolding Skakklub består udelukkende af mænd.

- I de 13 år jeg har været med, har vi haft tre kvinder ind over i kortere tid, så det ikke ikke nogen kvindesport, forklarer Søren Fleron Jensen.

I forbindelse med at det udendørs skakbræt er blevet malet, er Kolding Skakklub flyttet fra lokaler på Nicolai til Midtgården.

Medlemmerne af skakklubben vil mødes på Midtgården hver mandag klokken 19. Hvis vejret tillader det, spilles der ude, men Kolding Skakklub har også mulighed for at rykke indendørs.

- Det er sværere at få overblik, når man spiller på en stor bane. Og så er det sjovt at spille ude, for der spilles normalt på tid, og så kan man drille modstanderen lidt og få ham til at løbe ud og ind mellem brikkerne, forklarer Søren Fleron Jensen.

Seniorudvalgsformand Søren Rasmussen (DF) fik æren af at klippe det røde bånd og dermed indvi det store skakspil officielt.

Og skak er bare en af mange nye aktiviteter, der foregår i aktivitetshuet Midtgården. Dans, sang, højtlæsning og kortspil skal også på listen.

Seniorudvalgsformand Søren Rasmussen (DF) ønskede aktivitetshuset Midtgården til lykke med det nye skakspil. Han fik også æren af at klippe det røde bånd til skakbrækket. Foto: Chresten Bergh
Aktivitetshuset Midtgården festede tirsdag, fordi det store udendørs skakspil blev indviet. Foto: Chresten Berg
Formanden for aktivitetshuset Midtgårdens brugerråd, Hanne Lind, giver seniorudvalgsformand Søren Rasmussen (DF) saksen, så han kan klippe det røde bånd og officielt indvi det udendørs skakspil. Foto: Chresten Berg.
Formanden for aktivitetshuset Midtgårdens brugerråd, Hanne Lind, fik ideen til det undendørs skakspil. Hun var super glad for, at omkring 30 deltagere mødte op og var med til at fejle indvielsen. Foto: Chresten Bergh
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Læserbrev

Mens regeringen tøver, holder danskerne i kø

Læserbrev: Omtrent fire måneder er der gået, siden den socialdemokratiske transportminister, Benny Engelbrecht, proklamerede i JydskeVestkysten, at han for længst er trukket i arbejdstøjet, og at der fra regeringens side bliver arbejdet hårdt på en ny infrastrukturplan. Noget vi i Venstre selvsagt var glade for at høre. Nu er der som sagt gået over fire måneder, og på kalenderen står der 2020. Mere end et halvt år er gået, siden Socialdemokratiet flyttede ind i regeringskontorerne, og danskerne er endnu ikke stillet en infrastrukturplan i udsigt. Mens trafikken på de danske veje snegler sig afsted, og borgere og virksomheder bruger mere tid på kø og trængsel, kan transportministeren end ikke sætte et årstal på en ny infrastrukturplan. Alle os sydjyder må således gå rundt i uvished – vi ved ikke, om vi er købt eller solgt. Og uvisheden skaber selvfølgelig bekymring. For hvad skal der ske med Ny Midtjyske Motorvej? E45/E20 ved Kolding? Rute 11 fra Korskro til Varde? Eller for den sags skyld opgraderingen af Rute 11 til Tønder? Ingen ved det. Sidste år kom vi i Venstre i mål med en aftale om at investere mere end 110 milliarder kronet i vores infrastruktur frem mod 2030. Investeringer, som ville sikre vækst og bosætning over alt i Danmark. Derfor er det mildest talt bekymrende, at vi i Sydjylland ikke kan vide os sikre på, om de investeringer, som vi i Venstre var med til at aftale, overhovedet bliver til noget. I Venstre vil vi arbejde for, at vi hurtigst muligt bliver indkaldt til forhandlinger om en infrastrukturaftale. Vi kan ikke vente længere. For når borgere og virksomheder holder i kø koster det samfundet 20 milliarder kroner om året. Derfor er en god og sammenhængende infrastruktur helt grundlæggende for fortsat vækst og udvikling. Noget som er altafgørende, hvis vi skal investere i velfærd og grønne løsninger. Så alt imens regeringen har skudt endnu et løfte til hjørne, må vækst og udvikling sættes på pause.

Esbjerg

Narkoman filmede sadistisk vold og voldtægt: Da han blev afsløret, forsøgte han at hænge sig, men endte som dybt hjerneskadet

Annonce