Annonce
Sønderborg

Mærkværdigt uheld: Bilist kom i klemme ved gelænder

Sønderborg Brand & Redning blev torsdag aften kaldt til et lidt mærkværdigt uheld. Genrefoto: Timo Battefeld
Annonce

Broager: En bilist kom torsdag aften så meget i klemme, at Sønderborg Brand og Redning måtte involveres. Det blev en lidt aparte opgave, afslører indsatslederen.

Kort før klokken 19 blev beredskabet alarmeret om et trafikuheld med en person, der var fastklemt ved Møllegade og Sletmarken.

- Det viser sig, at en bilist er kørt ud over sådan en niveauforskel fra et boligområde ned til en vej, og her ender bilen så simpelthen med at sidde fast ved noget gelænder, siger Bo Olesen, vagthavende indsatsleder ved Sønderborg Brand og Redning.

Bilen sad i klemme, så det simpelthen ikke kunne lade sig gøre for bilisten at komme ud af sin bil, forklarer han. Bildørene ville ikke op.

- Problemet løser vi så ved at klippe gelænderet væk og skubber bilen ned på vejen og hen på en nærliggende parkeringsplads, siger indsatslederen.

Ingen personer er kommet til skade.

- Det er en noget utraditionel opgave. Det er længe siden, jeg har prøvet det, siger Bo Olesen om gelænderklipningen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce