Annonce
Erhverv

Mærsk vil være CO2-neutral i 2050

Mærsk transporterer omkring hver femte container på verdenshavene. (Arkivfoto)

Transportgiganten Mærsk forpligter sig til at skære voldsomt ned på forbruget af fossile brændstoffer.

Fra 2050 vil Mærsk være CO2-neutral.

Sådan lyder målsætningen fra den danske gigant, der transporterer næsten hver femte container på verdenshavene.

For at nå målet er det ifølge Mærsk nødvendigt, at der i 2030 findes skibe, der ikke udleder C02 og samtidig er til at betale.

Mærsk håber med den nye målsætning at sætte skub på en udvikling i branchen.

Der skal udvikles ny teknologi, der erstatter de nuværende løsninger, som er afhængig af olie. Det gælder for alt fra værfter til producenter af motorer.

- De næste fem-ti år bliver afgørende. Vi vil investere betydelige ressourcer i innovation og flådeteknologi, der skal udvikle og forbedre den tekniske og økonomiske bæredygtighed af fossilfrie løsninger, siger Søren Toft, der er driftsdirektør hos Mærsk, i en pressemeddelelse.

Søren Toft påpeger, at en af udfordringerne er rækkevidden af batterier, og at et skib - modsat for eksempel en elbil - ikke lige kan køre ind til siden og blive ladet op.

Han mener, at det er afgørende at få sat fokus på området netop nu, fordi et skib typisk har en levetid på 20-25 år.

Mærsk oplyser, at det gennem de seneste fire år har investeret omkring 6,5 milliarder kroner i at udvikle energieffektive løsninger og har flere end 50 ingeniører beskæftiget på området.

Rederier står samlet set for at transportere 80 procent af alle varer i den globale handel. Mærsk har 639 skibe, der sejler i stort set alle afkroge af verden.

Mærsk har ifølge sin egen opgørelse reduceret sin udledning af CO2 med 46 procent siden 2007. Det er omtrent ni procent mere end industrien generelt.

FN's organisation for søfart, IMO, satte tidligere i år et mål om, at branchen skal halvere sin C02-udledning inden 2050.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce