Annonce
Erhverv

Mærsks containerfragt trodser modvind på verdenshavene

Don Mackinnon/Ritzau Scanpix
Selv om efterspørgsel på containerfragt mindskes i takt med pres på verdenshandlen, øger Mærsk overskuddet.

Selv om trafikken af containergods var mindre i tredje kvartal, lykkedes det for danske Mærsk at øge sit overskud på driften - stærkt hjulpet på vej af en mere lønsom transport til havs.

Det viser koncernens regnskab for tredje kvartal.

- Tredje kvartals driftsresultat er forbedret til trods for lavere vækst i verdensøkonomien, der førte til en lavere efterspørgsel på containerfragt, siger topchef Søren Skou i forbindelse med regnskabet.

Fremgangen bunder i succes i den klassiske fragt af gods over vand. Her er taksterne for at fragte gods og mængden af gods steget, mens brændstofpriserne er faldet.

Det betyder, at selv om omsætningen er faldet en lille smule, så er containerfragten blevet mere lønsom.

I alt løftede Mærsk sit overskud på driften til over 11 milliarder kroner fra omkring 7,7 milliarder i samme kvartal sidste år.

Driftsoverskuddet er resultatet før ned- og afskrivninger samt andre finansielle omkostninger.

Når alt er talt med har Mærsk tjent 3,5 milliarder kroner for tredje kvartal.

Mærsk har ikke lagt skjul på fremgangen. Selskabet kom 21. oktober med en opjustering af, hvad driften kan forventes at skabe af overskud i år.

Her fremlagde selskabet også tal for omsætningen og driftsoverskuddet for tredje kvartal.

Mærsk-koncernen er i disse år ved at forsøge at omlægge sin forretning, så den fokuserer på logistik og transport og skærer andre dele fra såsom dens olieafdeling.

Til gengæld skal logistikområdet dække mere end at fragte containere til vands, som de fleste måske vil kende Mærsk for.

I stedet vil Mærsk og fragte gods helt frem til kunden - også på land - og ikke efterlade containeren i en havn.

Det seneste år har der været en lille vækst at spore i Mærsks logistikafdeling, der har med den landbaseret transport at gøre.

Det får topchef Søren Skou til at glæde sig over, hvad han ser som et succesfuldt skridt i omdannelsen af Mærsk.

/ritzau/

Annonce
Læs Mærsks regnskab her
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Erhvervsforening efterlyser svar om havnens fremtid: Usikkerhed er gift for virksomheder og investorer

Kommentar For abonnenter

Når de yngste skoleelever må vente urimeligt længe på bussen

Det skulle være så godt alt sammen, da den tidligere regering tilbage i begyndelsen af året foretog en justering på folkeskoleområdet sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre. Justeringen handlede blandt andet om at gøre skoledagen kortere for eleverne i indskolingen – altså på klassetrinene 0. – 3.-klasse. Med aftalen blev partierne på Borgen enige om at skære to timer og et kvarter af skoleugen for eleverne, der er i alderen fra seks til ni år. Med den kortere skoleuge blev der skabt mere frihed og også større faglighed. Lød det fra politikerne. For nogle elever rundt på en del af Vejen Kommunes folkeskoler er det dog så som så med de gode intentioner. I hvert fald halter det noget, når det gælder friheden, som vi beskriver på forsiden af denne sektion. Virkeligheden på mange skoler er blevet en helt anden. For det kan godt være, at flere af skoledagene er blevet kortere. Men det er i hvert fald ikke ensbetydende med, at eleverne så også kan nyde friheden – slet ikke hjemme. Et sted mellem 40 og 70 skoleelever rundt i kommunen kan nemlig slet ikke komme hjem, når det ringer ud ved 13.15-tiden. De må i stedet vente helt op til en time på, at bussen ruller op foran deres skole. Og med en vis transporttid er nogle af eleverne klar til at stille skoletasken hjemme i privaten lidt før klokken 15 – altså en time og tre kvarter senere. - Det synes jeg ikke, at vi kan være bekendt. Jeg mener, at busafgangene bør tilpasses skolens ringetider, lød det fra det socialdemokratiske byrådsmedlem, Elin Winther, på byrådsmødet tidligere på ugen. Og S-politikeren har en pointe. Rigtig mange politikere fik via de nyinstallerede mikrofoner i den nye byrådssal tildelt ordet. Og selv om der var forståelse for problematikken med ventetiden, så besluttede et stort flertal, at der ikke bliver ændret på forholdene. Dels fordi det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at ændre på bustiderne, og dels fordi det vil koste Vejen Kommune omkring 900.000 kroner årligt at tilpasse busserne de ringetider, som der er på de pågældende skoler. Flertallet har talt. Og sådan er demokratiets spilleregler. Men det rokker ikke ved, at Udvalget for skoler og børn med rimelighed godt kan kigge på problematikken engang til. Altså en ommer. Er der da virkelig ingen mulighed for at foretage et eller andet indgreb, der kan løse op for den urimelighed, som disse skoleelever oplever? Indrømmet; Nu er det ikke sådan, at de oplagte svar bare blæser i vinden. Men ventetiden synes altså at være for lang for disse seks til niårige. Intentionerne i justeringerne på folkeskoleområdet var i hvert fald en ganske anden. GOD 3. SØNDAG i advent

Annonce