Annonce
Navne

Møbel-Kaj og Margrethe fejrer 65-års kærlighed

Margrethe og Kaj Christensen, der begge er 85 år, fejrer torsdag den 1. april krondiamantbryllup. De blev gift, da de var 20, og det krævede derfor et kongebrev. Privatfoto
For 65 år siden sagde Margrethe og Kaj Christensen "ja" til hinanden. Den 1. april fejrer de derfor krondiamantbryllup med deres nærmeste familie.

Arnum: Den 1. april er en helt særlig mærkedag hos Margrethe og Kaj Christensen fra Arnum. Det er dagen, hvor de kan fejre deres krondiamantbryllup med deres nærmeste familie.

De blev gift, da de var 20 år, og det krævede på det tidspunkt et kongebrev. Men den 1. april 1956 sagde de ja til at elske hinanden i medgang og modgang.

I deres 65-års ægteskab har de boet i Margrethes fødeby Arnum, hvor de i mange år drev Arnum Møbelmagasin sammen. Det gav dengang Kaj kaldenavnet "Møbel-Kaj", som flere stadig kender ham som den dag i dag.

I 1985 solgte de dog forretningen og flyttede til en landejendom ved Stensbæk Plantage. Her startede de en ny forretning, hvor de solgte gulvtæpper, indtil de i 1995 gik på pension.

I dag bor de i et lille hus i Arnum og har tre døtre - Frida, Karen og Helle - otte børnebørn og seks oldebørn.

Annonce

Forskellige interesser

Når de ikke havde travlt med forretningerne, brugte Kaj meget tid ude i naturen. Han har haft egen skov, som han selv har passet, ligesom han også har brugt meget tid som jæger.

I hans unge dage spillede musikken og særligt trompeten en stor rolle, hvorfor han ofte var ude at spille til fester og bal.

For Magrethe var det hjemmet og børnene, der var hendes store interesse. Det holdt ved, da børnebørnene og oldebørnene kom til.

- Børnebørnene vidste nok, hvem de skulle ringe til, hvis de ikke gad i fritidshjemmet efter skole, fortæller deres datter Frida.

En interesse de har til fælles er krolf, som de spiller i den lokale krolfklub i Arnum. En by de stadig nyder at bo i, særligt fordi de efterhånden kender næsten alle i byen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Esbjergs sidste kvotekonge skovler penge: Har tjent mere end en kvart milliard kroner de sidste ti år, men nu truer Brexit

Erhverv

Montører overfuses af vrede kunder på hjemmekontoret: Nu får de hjælp til at nedtrappe konflikterne

Sydjylland

Få overblikket over de nye rejseregler her: Hvornår må vi grænsehandle og rejse på ferie?

Sønderborg For abonnenter

Modstander undrer sig over byggeri af biogasanlæg: - Det er grove løjer

Annonce