Annonce
Erhverv

Møbelfirma kan få millionbod for at gemme 385.000 kunders data

Erik Refner/Ritzau Scanpix
IDEmøbler, Ilva og IDdesign beholdt kundeoplysninger i for lang tid og risikerer bøde på 1,5 millioner.

De tre møbelkæder Ilva, IDEmøbler og IDdesign har brudt datareglerne for op mod 385.000 kunder, fordi de opbevarede personoplysninger i for lang tid.

Det vurderer Datatilsynet, der på den baggrund har politianmeldt selskabet IDdesign, der er hovedselskab for de tre møbelkæder. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Datatilsynet.

Tilsynet har derfor indstillet til politiet, at de tre selskaber får en bøde på 1,5 millioner kroner for brud på databeskyttelsesforordningen, GDPR.

Det er oplysninger som navn, adresse, telefonnummer, e-mail og købshistorik, som nogle af møbelkædernes butikker har ligget inde med i for lang tid, fordi de har brugt et ældre system.

Ifølge Datatilsynet har IDdesign ikke forholdt sig til, hvornår personoplysninger ikke længere er nødvendige at have liggende. Der var heller ikke sat frister for, hvornår dataene skulle slettes.

It-direktør hos IDdesign Martin Krogh fortæller, at selskabet nu har strammet sine procedurer.

- Vi må erkende, at vi ikke har fået slettet de data til tiden. Op til ikrafttræden af de nye dataregler var vi mange systemer igennem. Det omtalte system er opdateret, så alle data er slettet i forbindelse med sagen, siger han til erhvervsmediet Finans.

- På den ene side skal vi rent lovgivningsmæssigt gemme materiale for at leve op til regnskabsregler, og de skal så, i takt med at årene går, slettes. Den funktionalitet var i forbindelse med kontrollen ikke indbygget i det gamle system. Det er den så nu, siger han.

IDdesign, IDEmøbler og Ilva har samlet 71 møbelhuse og en årlig omsætning på 2,2 milliarder kroner.

IDEmøbler og Ilva vil snart blive slået sammen og fortsætte med navnet Ilva. Det sker som en konsekvens af en årrække med millionunderskud.

IDdesign er ejet af erhvervsmanden Lars Larsen, der har opbygget en milliardformue gennem Jysk og er blandt landets rigeste.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce