Annonce
Esbjerg

Mød Esbjergs to hurtigste mænd

Nicolai Kjærgaard med succes i Formel 3 er den mest fremtrædende racerkører i Esbjerg i disse år. Privatfoto
Planer om lokalt erhvervsnetværk til støtte for den unge talentfulde racerkører Nikolai Kjærgaard, der kører Formel 3-race.

Esbjerg: Nicolai K. Racing inviterer erhvervslivet til et fyraftensarrangement på Hjerting Badehotel for at lodde stemningen for et nyt erhvervsnetværk til at støtte den unge racerkører. Det foregår mandag den 2. december klokken 17.00-19.00 med et dobbeltforedrag med den bogaktuelle testpilot, Casper Børge Nielsen, og racerkører Nicolai Kjærgaard.

20-årige Nicolai Kjærgaard fra Hjerting har netop afsluttet sin første sæson i international motorsport, hvor han sluttede på en syvendeplads i F3-serien Euroformula Open.

- Jeg havde nok lidt større forventninger, men 7.-pladsen må betragtes som godkendt. I første del af sæsonen var vi ikke gode nok, hverken mig eller bilen, men i de sidste løb havde jeg så meget fart, at jeg kunne gøre mig gældende i top tre. Næste år er det ikke urealistisk med løbssejre og at slutte blandt de tre bedste, siger Nicolai Kjærgaard i en pressemeddelelse.

Annonce
Jeg havde nok lidt større forventninger, men 7.-pladsen må betragtes som godkendt.

Nicolai Kjærgaard, racerkører

2500 km/t

Under fyraftensarrangementet fortæller og viser han billeder og video fra sine sæsoner i Formel 3, først i England og nu på det europæiske kontinent. På langsiden topper Nicolai med 280 kilometer i timen, og nogle sving suser han igennem med 250 kilometer i timen.

Det går stærkt, men ikke lige så stærkt som for aftenens anden fortæller, Casper Børge Nielsen. Den 51-årige testpilot fra Sjelborg har i sin 28-årige karriere som pilot og testpilot fløjet 65 forskellige fly- og helikoptertyper, og hans hastighedsrekord i et kampfly er 2500 kilometer i timen.

Han er bogaktuel med biografien "Testpilot – et liv på grænsen", hvor han i samarbejde med journalist Espen Uldal fortæller om sit fantastiske liv som testpilot. Bogen udgives af People’s Press, og man kan møde Casper, købe bogen og få den signeret hos Varmings Boghandel den 29. november klokken 16.00-18.00 og naturligvis også den 2. december på Hjerting Badehotel.

- Ligesom vi har farten til fælles, kan både mit job og dét at køre racerbil være farligt. Husk på, at vi nogle gange flyver 1000 kilometer i timen i et F16 blot 30 meter over jorden eller havet. Det giver ingen mening at have jobbet, hvis man er bange for at sætte sig op i et fly eller i en racerbil, siger Casper Børge Nielsen.

Der er således lagt op til to foredrag med masser af action. Der er et let traktement med lækkerier, som Hjerting Badehotel og Polar Salmon Hjerting Laks arrangerer i fællesskab. /STOK

Nicolai Kjærgaard, her forrest på Monza-banen i Milano, Italien. I år har han kørt Formel 3 i EuroFormula Open, der afvikles over 18 løb på ni europæiske baner. Privatfoto
Danmarks eneste testpilot, der var med på F-35 flyprojektet, er Casper Børge Nielsen fra Sjelborg ved Esbjerg. Foto: Omslag til bogen "Testpilot - Et liv på grænsen"
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Affaldshåndtering som i DDR-tiden

Lokaldebat: I den bebyggelse i Egernsund, hvor min kone og jeg bor, oplever vi til stadighed, at vore affaldscontainere ikke bliver tømt. Bebyggelsen består af 12 ejerlejligheder og otte boligforeningslejligheder. Problemet er, at Sønderborg Kommune entrerer med et system omkring bortskaffelse af affald, som ingen normalt begavede mennesker forstår. Et årskursus til borgerne i affaldshåndtering ville sikkert gøre underværker, men det vil kommunen næppe finansiere. Det system, skraldemændene (jo, det ord eksisterer skam endnu i det danske sprog) arbejder efter, bevirker, at hvis en lille ren plasticpose havner i den forkerte container, bliver den ikke tømt. Jeg luftede forleden min irritation på en særlig Egernsund-side på Facebook - og straks var der adskillige eksempler på, at rene bagateller er skyld i, at containerne bliver stående. Man må godt smide pap-emballagen fra en ramme cola i den dertil indrettede container - men så skal plasticomslaget pilles af. Ellers? Nul tømning. En mikroskopisk rest af marmelade i et glas - selvom man har brugt flere liter varmt vand på at gøre glasset rent - nul tømning. Kære byrådsmedlemmer - i har jo skabt et "system", der kunne være hentet i DDR i 1965. Folk er ikke ligeglade, men at lave en ordning for fjernelse af affald, som kun borgere med stærke læsebriller kan navigere rundt i (humor kan forekomme), er en ommer. Gad vidst, om det kun er i Egernsund, vi synes, at nu er målet sgu fuldt. Er der en modig byrådspolitiker, der kunne have lyst til at kommentere mit indlæg, skulle han/hun være velkommen. Trist, at der er længe til næste kommunalvalg, ellers skulle I nok komme på banen.

Kolding

Uheld skabte massiv kø ved Kolding

Annonce