Annonce
Varde

Mød forfatter Agnethe Friis i Oksbøl

Forfatter Agnethe Friis sender sin hovedperson tilbage til hans fortid - og et opgør. PR-foto

Oksbøl: Fortiden kan hjælpe én med at gå nye veje. Det er en af pointerne i Agnete Friis’ nyeste roman "Sommeren med Ellen". Onsdag 20. november kl. 19 fortæller Agnethe Friis om bogen og arbejdet med den i Medborgerhuset i Oksbøl.

"Sommeren med Ellen" handler om Jakob, der står midt i en bitter skilsmisse, da han får en opringning fra fortiden. En farbror, på hvis gård han som knægt gik til hånde, beder ham finde en fælles bekendt fra dengang. Han rejser hjem til Østjylland og den gård, hvor han ikke har været i 41 år. En rejse, der skal vise sig at blive et opgør med en fortid, han har gjort sit bedste for at fortrænge.

Romanen blev nomineret til DR Romanprisen 2018.

Foredraget er arrangeret af Varde Bibliotek i samarbejde med læsekredsen i Oksbøl, og man køber billet via bibliotekets hjemmeside.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Det handler om et ordentligt arbejdsmiljø

Når jeg som medlem af økonomiudvalget har valgt offentligt at gå i rette med Mogens Rerups adfærd, er det for at beskytte vores medarbejdere mod psykisk dårligt arbejdsmiljø og for at tydeliggøre over for medarbejdere, at de har retten til at sige fra over for enhver adfærd, der kritiserer og krænker. Denne sag handler om at sikre et ordentligt arbejdsmiljø bag det arbejde, der sker i forvaltningerne. HK og Dansk Socialrådgiverforening har henvendt sig til Haderslev Kommune og er medunderskriver af brevet, idet begge fagforeninger har udtrykt bekymring for deres medlemmers ve og vel. Desværre har konflikterne stået på i årevis og er kørt i hårdknude, og der er tale om et langvarigt pres på en personalegruppe og af medarbejdere og ledere, der fortsat kan se, at de bliver hængt ud med navns nævnelse til social udskamning på sociale medier. Partsrepræsentanters rolle er at føre sag på borgeres vegne og at varetage borgerens interesser. Det kræver et samarbejde for at få et ofte kompliceret sagsforhold til at gå op, som de fleste har en gensidig interesse i. Kommunen kan afvise en person som partsrepræsentant, hvilket sker i så sjældne tilfælde, at jeg ikke i andre situationer har hørt om dette i Haderslev Kommune. Det sker kun, hvis partsrepræsentanten tilsidesætter borgerens egne interesser i sagen, eller hvis vedkommende optræder truende eller voldeligt over for myndighedspersoner. Brevet til de kommunalt ansatte er det politiske budskab om, at vi tager arbejdsmiljøet seriøst. I brevet er der samtidig en opfordring om at styrke dialogen på arbejdspladsen, så ingen medarbejder skal føle sig alene i konfliktfulde situationer.

Annonce