Annonce
Danmark

Mød spidskandidaterne: Her er de 10 danske spidskandidater til europaparlamentsvalget

Mød kandiddaterne for de 10 danske lister, der er opstillet til europaparlamentsvalget her.Fotos: Mads Claus Rasmussen/Olafur Steinar Gestsson/Liselotte Sabroe/Linda Kastrup/Søren Bidstrup/Philip Davali/Malene ANthony Nielsen/Ritzau Scanpix
I ugerne op til europaparlamentsvalget har avisen Danmark mødt spidskandidaterne for de 10 danske lister, der stiller op til valget. Mød alle 10 spidskandidater her.

Søndag 26. maj skal danskerne stemme til europaparlamentsvalget.

Avisen Danmark har op til valget mødt alle spidskandidaterne for de 10 danske lister, der stiller op til valget. Portrætterne af kandidaterne er blevet bragt i løbet af maj i tilfældig rækkefølge.

Du kan læse - eller genlæse - alle artiklerne om kandidaterne herunder.

Rækkefølgen er tilfældig.

Annonce

Margrethe Auken, SF

Margrethe Auken, spidskanditat for SF til europaparlamentsvalget. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

SFs spidskandidat Margrethe Auken er klar til sin fjerde periode i Europa Parlamentet. Her ser hun masser af emner at kaste sig over, især klimaet, den lukkede beslutningsproces og den omsiggribende skattesvindel.

Mød Margrethe Auken her.

Morten Løkkegaard, Venstre

Morten Løkkegaard, spidskanditat for Venstre til europaparlamentsvalget. Arkivfoto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Venstre og dermed Morten Løkkegaard ligger til et godt EU-valg. Han er partiets spidskandidat og ser klimaet, migrationen og frihandelen som de mest påtrængende opgaver for det kommende Europa Parlament.

Mød Morten Løkkegaard her.

Morten Helveg Petersen, Radikale Venstre

Morten Helveg Petersen, spidskanditat for Radikale Venstre til europaparlamentsvalget. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Familiehistorien handler om et solidt aftryk i politik. For de radikales EU-spidskandidat, Morten Helveg Petersen, bygger fremtidens fremgang på et stærkt europæisk samarbejde - især for klimaets skyld.

Mød Morten Helveg Petersen her.

Nikolaj Villumsen, Enhedslisten

Nikolaj Villumsen, spidskanditat for Enhedslisten til europaparlamentsvalget. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

For første gang stiller Enhedslisten op til et EU-valg. Spidskandidaten Nikolaj Villumsen mener, at skal de store grænseoverskridende problemer løses, skal EU-reglerne udfordres, for den sags skyld overtrædes.

Mød Nikolaj Villumsen her.

Pernille Weiss, Konservative

Pernille Weiss, spidskanditat for Konservative til europaparlamentsvalget. Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Uden den voldsomme politiske erfaring afløser Pernille Weiss den konservative eks-formand Bendt Bendtsen som partiets spidskandidat til Europa-Parlamentet. Hun sætter topprioritet på klimaet, migrationen og den internationale handel.

Mød Pernille Weiss her.

Mette Bock, Liberal Alliance

Mette Bock, spidskanditat for Liberal Alliance til europaparlamentsvalget. Arkivfoto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Valget til Europa-Parlamentet er et skæbnevalg, der skal forhindre EU i at falde sammen, mener kulturminister Mette Bock. Kampen mod sammenbruddet er så vigtig, at hun dropper sit medlemskab af Folketinget til fordel for posten som Liberal Alliances EU-spidskandidat.

Mød Mette Bock her.

Jeppe Kofod, Socialdemokratiet

Jeppe Kofod, spidskanditat for Socialdemokratiet til europaparlamentsvalget. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix

Jeppe Kofod er klar til sin anden periode i EU-parlamentet som spidskandidat for Socialdemokratiet. Han ser klimaet, den internationale grådighed og sikringen af EUs ydre grænser som de væsentligste opgaver de næste fem år.

Mød Jeppe Kofod her.

Rina Ronja Kari, Folkebevægelsen mod EU

Rina Ronja Kari, spidskanditat for Folkebevægelsen mod EU til europaparlamentsvalget. Foto: MAlene Anthony Nielsen/ Ritzau Scanpix

Folkebevægelsen mod EU har været repræsenteret lige siden første direkte valg til Europa Parlamentet i 1979. Modstanden er intakt og bevægelsens spidskandidat Rina Ronja Kari er klar til endnu en periode i parlamentet i Bruxelles.

Mød Rina Ronja Kari her.

Rasmus Nordqvist, Alternativet

Rasmus Nordqvist, spidskanditat for Alternativet til europaparlamentsvalget. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Rasmus Nordqvist er spidskandidat i Alternativets første forsøg på at få en plads i Europa Parlamentet. Hans indsats har klimaet, uligheden og et styrket europæisk samarbejde som sine tre højest prioriterede mærkesager.

Mød Rasmus Nordqvist her.

Peter Kofod, Dansk Folkeparti

Peter Kofod. spidskanditat for Dansk Folkeparti til europaparlamentsvalget. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Dansk Folkepartis Peter Kofod satte sig op mod partiledelsen og fik et EU-spidskandidatur som straf. Den ufrivillige flytning fra Folketinget vil han bruge på at sikre EU's ydre grænsekontrol, kampen mod social dumping og for at sikre velfærdsydelser.

Mød Peter Kofod her.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Annonce