Annonce
Haderslev

Mød underviserne der skal uddanne SKAT’s nye redningshold

Kent Toftegaard bor i Aabenraa og levede på et tidspunkt af at sælge ejendomme i Finland. Foto: Martin Rye.
Kent Toftegaard og Ditte Greisen er de to undervisere, der skal udklække de mennesker, der skal redde SKAT. Undervisningen er spritny og læringskurven er stejl. Både for eleverne og lærerne.

Haderslev: - Der er jobgaranti.

Det var det første Kent Toftegaard, underviser på skatteuddannelsen på UC SYD, fortalte sine elever. Han startede som underviser 1. august i år og er flankeret af Ditte Greisen, der har været med siden starten. De kommer begge med en god rygsækfuld erfaring. Kent Toftegaard har haft sin gang hos adskillige revisorfirmaer blandt andet revisions- og konsulentvirksomheden PwC. Ditte Greisen kommer med et år hos Deloitte og 8 år i skatteministeriet. Med andre ord.

De ved, hvad de taler om.

De kommer begge nogle års erfaring som underviser – men ikke fra institutioner som UC Syd. Læringskurven har været stejl for skolens nye elever, og ikke mindst for underviserne. Timerne i klasselokalet skal stadig slibes og høvles og forbedres.

- Jeg har været meget i tvivl om, hvor jeg skulle lægge niveauet. Hvor dybt skal man gå ind i tingene. Men jeg er ved at finde det niveau, siger Kent Toftegaard og kigger på Ditte Greisen:

- Det har været en stor udfordring at lave studieordningen. Vi har skulle starte på et blankt stykke papir, og vi skal stadig lave nogle ændringer til det næste hold, siger hun.

Annonce
Ditte Greisen har familie i Ribe, så flytningen fra Lyngby var ikke det værste. Foto: Martin Rye.

En stejl læringskurve

Kent Toftegaard og Ditte Greisen er begge fra Sjælland, hvilket deres accenter bekræfter dem i. De har rødder i Sønderjylland på den ene og den anden måde, så det var ikke et svært valg at komme til Haderslev. De er kommet hertil for at undervise og for at udklække de mennesker, der skal være med til at forme SKAT i fremtiden.

- Vi har virkelig været imponerede over, hvor læringsivrige eleverne er. De har været igennem en virkelig stejl læringskurve, siger Ditte Greisen og Kent Toftegaard bryder ind.

- Noget af den undervisning, de får på tredje semester, er valgfag på kandidatuddannelser, siger han.

Selvom undervisningen er skarpt målrettet mod en fremtid hos SKAT, så er uddannelsen også meget mere end bare det. Det kræver derfor en lille opremsning. Eleverne kommer til at sidde med regnskaber, kommunikation, it og forvaltningsret for at nævne nogle eksempler.

Unikke elever

De to undervisere forsøger også at trække på deres egen erfaring fra virkeligheden uden for klasselokalet. De vil gerne tegne et billede af verden, som måske ikke er så rosenrødt som eleverne tror.

- Vi prøver at forberede dem på at komme ud på den anden side. Vi har lige set Operation X's udsendelse om udbytteskat, og vi opfordrer vores elever til at se de ting og aktualiserer undervisningen. Det er også den bedste måde at 'lære' på, siger Ditte Greisen.

Undervisningen er med til at gøre eleverne 'unikke,' som Ditte Greisen siger. Det var også hendes besked til det helt nye kuld elever, der startede i maj 2018.

- De kommer til at være de eneste af slagsen. De kommer vidt omkring og kan det hele. Der er ikke nogen skatteeksperter, der ved noget om it. Det kommer eleverne til at kunne, og derfor er de unikke, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Brexit it is: Vælgerne har talt

Endelig. Endelig kan både Storbritannien og EU komme videre. De britiske vælgere har talt, tydeligt, og de har klart valgt Brexit. Det giver en tiltrængt klarhed på begge sider af vandet oven på flere års tumultariske scener i det britiske parlament og manglende fremdrift i de uendelige forhandlinger med et mere og mere målløst EU. Nu må vi være færdige med Brexit eller ej. De britiske vælgere har talt, og de har givet den konservative premierminister Boris Johnson et klart mandat. Johnson er som politiker let at mene en masse om. Man kommer let til at ryste på hovedet. Han er en populist, en politisk charlatan, der ikke skyr nogen midler for magten, men han er også en klar vinder af det britiske valg efter en valgkamp, der har centreret sig om en sag: Brexit. Nu. Om han vandt på grund af sagen eller på grund af en meget svag, forvirret opposition, eller fordi englænderne ikke orker mere snak eller en kombination af det hele er ligegyldigt. Johnson vandt stort. Han tegner Storbritannien. Det kan man begræde, fra vores side af Nordsøen. Både politisk og økonomisk. Vi gik ind i det europæiske fællesskab sammen med englænderne, og der har så at sige altid været en tæt og givtig relation mellem Esbjerg og Harwich, og det havde været bedst for Danmark, om Storbritannien på vej ud af EU var vendt om i døren. Det gør Storbritannien ikke med Boris Johnson som dørmand. Lad os tørre øjnene. Briterne har valgt brexit, nu skal vi have det bedst mulige ud af det scenarie. Vi har en interesse i en stærk og tæt relation også fremover. Vi skal have en fornuftigt balanceret handelsaftale på plads hurtigst muligt. Vi beriger hinanden økonomisk og kulturelt. Danmark bør være den stemme i EU, som mere end nogen anden søger kompromisset og appellerer til fornuften i de forestående forhandlinger mellem Storbritannien og EU. Det bliver der brug for.

Annonce