Annonce
Esbjerg

Mødre på Stengårdsvej: Tag ikke lejrskolerne fra vores børn

- Vi forældre har selvfølgelig hovedansvaret for at give vores børn oplevelser, men for eksempel har jeg ikke kørekort, og det er svært at få råd til at køre langt i tog. Til gengæld havde jeg fire italienske børn boende hjemme hos mig, da de kom på udveksling i Danmark, efter at mine børn havde været på tur med skolen i Italien. Så måske vi forældre på Stengårdsvej kan hjælpe på en anden måde end økonomisk, for alle ønsker jo de her oplevelser for vores børn, siger Abir (billedet). Foto: Mai M. Christensen
Det er ikke sjovt at gå ud af folkeskolen og aldrig have oplevet Tivoli, ligesom børnene fra de velhavende hjem. Tre mødre fra Stengårdsvej er bekymret for børnene, hvis planerne om at spare lejrskolerne væk bliver gennemført.

ESBJERG: Den ene har Ali i 5. klasse, som allerede glæder sig meget til sin lejrskole i 6. klasse. Den anden har en datter i 8. klasse, som skal på lejrskole til København til foråret, og hvor klassen netop nu samler ekstra penge ind til turen gennem kagesalg og andre indbringende aktiviteter.

Den sidste har voksne børn, som studerer i dag, men for hvem lejrskolerne har gjort en forskel i deres opvækst, og nu er hun bekymret for sit barnebarn og den folkeskole, der venter efter børnehaven.

Tre kvinder på Stengårdsvej har sat JydskeVestkysten stævne for at fortælle, hvor alvorligt det vil være, hvis byrådet i Esbjerg Kommune sparer samtlige lejrskoler i folkeskolen væk. Sådan som der er lagt op til i budgetudkastet.

- Der vil være mange børn her på Stengårdsvej, som så aldrig vil få de store oplevelser som for eksempel Tivoli i København. Jeg har været derovre med mine tre piger, og turen kom til at koste 2000 kroner, og vi sov endda ved en bekendt. Mange herude har ikke råd til at give deres børn sådan en oplevelse. Det vil give en stor ulighed, siger Susan.

Annonce
Ud over at børnene er stolte over at få den oplevelse at komme på tur, så gør det også noget helt særligt for klassens sammenhold, fornemmer jeg. Problemer bliver løst, og børnene oplever hinanden på en anden måde, når de er sammen væk fra skolen og deres hjem. Det vil være frygteligt for børnene, hvis de gør alvor af at afskaffe lejrskolerne.

Susan, mor og bosat på Stengårdsvej

Venskaber der holder

Abir, der ligesom Susan helst ikke vil have sit efternavn i avisen, er enig i, at det vil være katastrofalt, hvis planerne om at sløjfe lejrskolerne bliver til noget.

- Børnene herude keder sig i forvejen. Ikke alle går til noget i fritiden. Vi prøver at tage nogle spil og legesager med hen i Bydelshuset, og men det er jo ikke det samme som at komme på en lang tur med sin klasse og med overnatning. Mine børn har altid set meget frem til lejrskolerne. Turene lærer dem meget om dansk kultur, og så er det en god social øvelse at skulle være sammen både dag og nat, siger Abir.

Hun oplever også, at turene styrker integrationen:

- Eleverne på Bakkeskolen kommer afsted sammen med etnisk danske elever fra fx Spangsbjergskolen. Nogle af de venskaber mellem børnene holder stadig ved i dag, og de kan huske hinanden fra lejrskolen, når de mødes igen i gymnasiet, siger Abir.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce