Annonce
Sydjylland

Mødrehjælpen: Graviditet kan udløse vold

75 procent af dem, der udøver vold, har selv været udsat for vold som barn. Derfor kan partnerens graviditet være en udløser for, at de gentager mønstret. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Scanpix
Hovedparten af voldsudøvere har selv været udsat for vold i barndommen, og derfor kan deres partners graviditet være en voldstrigger. Men graviditeten er samtidig også en oplagt mulighed for at forebygge, at volden eskalerer, mener Mødrehjælpen.

For mange vordende forældre er graviditeten en tid fyldt med forventningens glæde.

Men for nogle udløser den forestående familieforøgelse alt andet end rare minder fra deres egen barndom, hvor de blev udsat for vold.

Det fortæller Trine Schaldemose, der er vicedirektør i Mødrehjælpen.

- Vi ved fra forskning, at rigtig meget partnervold opstår i graviditeten, og vi ved, at 75 procent af voldsudøvere selv har været udsat for vold som børn. Der er derfor et generationsperspektiv, som er med til at gøre, at når du selv skal være forælder, så trigger det noget i dig, siger Trine Schaldemose.


Det er så afgørende vigtigt, at vi kommer ind i graviditeten, fordi vi rent faktisk kan forebygge, at volden eskalerer der.

Trine Schaldemose


Mødrehjælpen og Trine Schaldemose vil derfor følge med i det forskningsprojekt, som forskere på OUH har sat i gang i Region Syddanmark. Her vil alle gravide blive screenet for partnervold, og dem, der er udsat for partnervold, vil blive tilbudt deltagelse i et forløb, hvor de kan få råd og vejledning.

- Det er så afgørende vigtigt, at vi kommer ind i graviditeten, fordi vi rent faktisk kan forebygge, at volden eskalerer der. Der er et åbent vindue, hvor vi kan hjælpe. For voldsudøveren har et ønske om ikke at udsætte sit barn for det, han selv har været udsat for, selvom han er kommet til at starte det mønster. Voldsudøveren ønsker at ændre den adfærd.

Trine Schaldemose, vicedirektør i Mødrehjælpen, fortæller, at partnervold kan opstå i forbindelse med en graviditet, fordi det udløser minder, hvis man som barn blev udsat for vold. Foto: Keen Heick-Abildhauge

- Det åbne vindue er der ikke altid, så det er afgørende, at vi får fat i den voldsudsatte - også fordi vi ved, det påvirker fostret. Så vi kan gøre en kæmpe forskel for de her børn, hvis vi kommer ind allerede her og hjælper deres forældre, forklarer Trine Schaldemose.

Annonce

Ud over stepperne

Mødrehjælpen har i hele landet behandlingsindsatsen "Ud af voldens skygge", der er et omfattende behandlingsprogram for voldsudsatte voksne og børn, og i København har man som en del af det lavet en særindsats i forhold til unge mødre, der bliver udsat for vold under graviditeten. En målrettet behandlingsindsats under graviditeten ser Mødrehjælpen gerne udvidet - til mødre i alle aldre.

- Vi ved fra Norge, hvad der virker, og vi tripper virkeligt for at komme ud over stepperne og lave et reelt behandlingsprogram. Vi er desværre afhængige af, at vi får støtte til at etablere så stor og ny en indsats.

- Den største udfordring er for mig at se, at vi ikke har midler til at sætte nogle reelle indsatser i gang. Det er det, der mangler, siger Trine Schaldemose.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Esbjergs sidste kvotekonge skovler penge: Har tjent mere end en kvart milliard kroner de sidste ti år, men nu truer Brexit

Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland

Smitten falder i halvdelen af kommunerne: Men i en kommune må et sogn lukke med for høje tal

Erhverv

Montører overfuses af vrede kunder på hjemmekontoret: Nu får de hjælp til at nedtrappe konflikterne

Sydjylland

Få overblikket over de nye rejseregler her: Hvornår må vi grænsehandle og rejse på ferie?

Sønderborg For abonnenter

Modstander undrer sig over byggeri af biogasanlæg: - Det er grove løjer

Annonce