Annonce
forside

Mølledammen - drømmebillede eller mareridt?

Læserbrev: Mølledam-gruppen, ved navn "Arbejdsgruppen Mølledammens Venner" fremkom 3. december i JydskeVestkysten med deres forslag til, hvordan Mølledammen og omgivelser skal se ud, som en del af høringssvarene til Tønder Kommunes "Byrums- og Klimatilpasningsplan for Tønder Bymidte".

Et modelfoto, bekostet af gruppen og udarbejdet af Have- og Landskabsarkitektfirmaet AT Aps, skal visuelt overbevise borgerne og kommunen om forslagets fortræffelighed. Billedet minder om visse religiøse sekters Paradis-forestillinger i al sin nydelighed og sterilitet. Naturen er stort set udraderet. Det er svært at forestille sig, hvordan fugle, fisk og planter, ja, bare en gemen lille sommerfugl, vil kunne trives i dette miljø, dersom drømmebilledet realiseres.

Borte er også de store, smukke, gamle træer i parken. En trægangsti fylder dammens halve omkreds og skåner fodgængere for at få tilsmudset deres pæne sko. Intet siv og ingen iris skal længere gro i vandet. Og kanten på begge sider af stryget, som tidligere var bevokset med smukke blomster (men nu desværre bliver misligholdt af kommunen) skal væk.

Mon svalerne vil kunne finde et insekt her i sommerdagene, eller flagermusene i sommernætterne?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Marcus Knuth er en gemen mandattyv

Marcus Knuth blev onsdag De Konservatives nye udlændingeordfører samt integrations- og indfødsretsordfører. Det er der bestemt ingen grund til at ønske tillykke med. Den politiske belønning er nemlig aldeles ufortjent. Naturligvis er det fuldstændig legitimt, hvis Marcus Knuth ikke længere har følt sig hjemme i Venstre og derfor skifter til De Konservative. Til gengæld er det målt med moralske alen helt utilstedeligt, at politikeren blot fortsætter i Folketinget, som om intet var hændt. Den 5. juni i år sendte vælgerne 43 repræsentanter for Venstre ind i Folketinget. Så vidt vides har der ikke efterfølgende været et nyt valg. Derfor er de 43 mandater fortsat Venstres. Partihop er beklageligvis ikke helt så sjældne i dansk politik. Som regel er mønstret det samme – afhopperne tager deres mandater ind i det nye parti. Opfattelsen af, at politikerne så at sige ejer deres mandat er hinsides enhver sund fornuft. Mandatet tilhører de vælgere, der har udpeget den pågældende. Ved Folketingsvalget satte godt 9500 vælgere deres kryds ved Marcus Knuth. Det gjorde de givetvis i forventning om, at deres tillidsmand på tinge ville arbejde for Venstres dagsorden. Den tillid er nu gjort til skamme. Eneste anstændige beslutning er at forlade sin politiske tillidspost, hvis man af den ene eller anden grund kommer på kollisionskurs med sig parti. Så kan suppleanten nemlig rykke ind og fortsætte arbejdet for den liste, som vælgerne har peget på. Havde Marcus Knuth draget denne rette konsekvens, ville det aftvinge respekt. Det havde herefter stået ham frit for eventuelt at stille op som konservativ kandidat ved næste Folketingsvalg, hvor han måske endda havde haft rimelige muligheder for atter at blive sendt afsted til Christiansborg. I stedet har Marcus Knuth nu slet og ret gjort sig skyldig i gement mandattyveri, hvor han har sat sine egne interesser over vælgernes. Den slags bidrager til en politikerlede, som i dette tilfælde er absolut berettiget.

Annonce