Annonce
Kultur

Møllen fik del i dansk teaterpris

Møllen er med til at dele en Remuertpris for teatersamarbejdet bag "Tænk hvis man havde en rejsegrammofon". På billedet fra forestillingen ses Møllen-skuespilleren Connie Tronbjerg til højre. Foto: Søren Hasselgaard Skaaning

HADERSLEV: Teatret Møllen i Haderslev har vundet endnu en Reumert - teaterverdenens pendant til filmens Bodilpris. Reumert-prisen blev delt ud på Nørrebro Teater, hvor dansk teaterliv har delt priser ud i 18 kategorier.

Møllen vandt sammen med Teatret Gruppe 38, teater2tusind og Carte Blanche i kategorien "Årets særpris" for forestillingen "Tænk hvis man havde en rejsegrammofon".

Kategorien "årets sæprris" gives til det specielle teatersamarbejde.

"Tænk hvis man havde en rejsegrammofon" er en forestilling for familier med børn fra otte år og opefter. I Teateravisen fik den skudsmålet:

"Tænk, hvis man havde en rejsegrammofon" pirrer på betagende og enkel vis publikums forestillingsevne og stiller med humor og vid skarpt på vigtigheden af mellemmenneskeligt samvær og det at udleve sine drømme."

Det er anden gang, at Haderslev-teatret får en Reumert. Senest var i 2001, da Møllen fik prisen pris for børne og ungdomsforestillingen "Lennie og George", der var en bearbejdelse af John Steinbecks "Mænd og mus".

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce