Annonce
Sydjylland

Mønter og guld lurer under Danmarks muld

Et af de armbånd af det pure guld, som sidste år blev fundet i Fæsted ved Hygum. Efter at have været kortvarigt udstillet på Museet på Sønderskov er hele skatten afleveret til Nationalmuseet. Foto: Steen Rasmussen
Nationalmuseet udbetaler rekordsummer for danefæ, som amatørarkæologer afleverer og får findeløn for. Men vi gør det ikke for pengene, siger en af amatørerne.

Der er godt gang i graveskeer og metaldetektorer rundt i landet, hvor almindelige borgere med hang til historie hvert år finder tusindvis af genstande i den danske muld.

Noget af det er såkaldt danefæ, som Nationalmuseet betaler for, og sidste år nåede udbetalingen rekordhøjder med 7,7 millioner kroner.

Ifølge Nationalmuseets chef for magasinering og kulturhistorisk konservering, Anne-Kathrine Kjerulff, skal den store stigning i udbetalinger ses i sammenhæng med, at museet er blevet mere effektivt. Man når simpelthen igennem flere vurderinger af genstande end tidligere.

- Så de mange udbetalinger fra et par hundrede kroner og opefter har virkelig rykket på den samlede udbetalingssum, siger hun til Kristeligt Dagblad.

Annonce

Udbetaling for danefæ er flerdoblet

2018: 7,7 millioner kroner

2017: 3,16 millioner kroner

2016: 3,66 millioner kroner

2015: 4,23 millioner kroner

2014: 3 millioner kroner

2013: 1,2 millioner kroner

Kilde: Kristeligt Dagblad

En million for Fæsted-skatten

En forklaring på den ekstraordinært store udbetaling i 2018 er imidlertid også et massivt enkeltfund fra Vejen-kanten. Her fandt tre amatørarkæologer i en detektorgruppe, de kalder Team Rainbow Power, en skat fra vikingetiden. Fæsted-skatten, som den blev døbt, indeholdt blandt andet 1,5 kilo guld i otte armbånd fra Gorm den Gamles tid, og de tre bag fundet fik lige over en million kroner i såkaldt danefægodtgørelse.

Ifølge trioens kvindelige islæt, Marie Aagaard Larsen fra Gram, var pengene rare, men ikke afgørende for gruppen.

- Pengene er egentlig ikke det vigtigste, men vi har valgt at tage imod dem som tak for alle de timer, vi har ligget på knæ og gravet ude i felten, siger hun.

Marie Aagaard Larsen er til dagligt psykolog, og desuden er hun gift med Kristen Dreiøe, der er den ene af de to mænd i Team Rainbow Power. Gruppen fandt sammen for fem år siden, da Marie gik en tur og så det tredje medlem, Poul Nørgaard Pedersen, gå rundt på en mark med en metaldetektor.

Det handler om danmarkshistorie

Det tændte en ild i hende, fortæller hun. En ild, der har gjort, at hun siden har brugt henved 18 timer om ugen på at søge efter genstande i mulden. Når vejret er til det.

- Det er den bedste hobby, vi kan komme i tanke om. For mændene handler det meget om det tekniske arbejde med metaldetektorerne, og for mig handler det om de forskellige genstande. Men for os alle sammen handler det om at bidrage med vigtige puslespilsbrikker til vores alles danmarkshistorie, siger Marie Aagaard Larsen.

Der er mange andre som den jyske detektorgruppe, og der er i de senere år blevet indleveret markant flere genstande fra de danske marker og moser. For fem år siden blev der i Nationalmuseet således registreret cirka 1000 sager med i alt lidt mere end 7000 genstande. Sidste år var det steget til flere end 2400 sager med i alt 17.385 genstande.

Eksempler på danefæ

Nationalmuseet opstiller og justerer løbende kriterier for, hvad der kan betegnes som danefæ. Her følger nogle eksempler:

Alt guld og det meste sølv og bronze.

Nogle typer vægtlodder af bly.

Særligt velbevarede genstande af jern.

Særligt sjældne genstande af glas, tekstil, tand, ben, træ, flint og keramik kan være danefæ.

Ravsmykker er normalt danefæ.

Kranier og skeletdele fra mennesker fundet i moser og vådområder (moselig) er danefæ.

Pilgrimstegn og middelalderlige genstande med indskrift er danefæ

Hele og usædvanligt velbevarede våben fra middelalderen og renæssancen kan være danefæ.

Genstande med runer er altid danefæ.

Alle mønter fra oldtid, vikingetid og middelalder (fra 1536 og før).

Større sølvmønter, f.eks. dalermønter, fra senere end 1536.

Mønter i skattefund uanset alder (flere mønter nedlagt sammen).

Kilde: Nationalmuseet

Denne seglstampe, der har tilhørt en af 1300-tallets mest fremtrædende kvinder, er et eksempel på et fund, som er blevet karakteriseret som danefæ. Arkivfoto: Arkæologi Vestjylland/Handout/Ritzau Scanpix
Amatørarkæologerne Poul Nørgaard Pedersen, Marie Aagaard Larsen og Kristen Nedergaard Dreiøe fandt guldskatten i Fæsted. Foto: Museet på Sønderskov
Fæstedskatten er danefæ-fundet over alle. Før fundet blev sendt til Nationalmuseet blev det vist frem i Kongernes Jelling. På billedet ses af to af de tre findere, Poul Nørgaard Pedersen og Marie Aagaard Larsen. Foto: Mette Mørk
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Uvenlig behandling af tyskere skal stoppe

Det er en gevinst for den danske del af grænselandet, når tyskere og andre EU-borgere beslutter sig for at købe et hus i Sønderjylland. Sidste år solgte EDC i Rødekro og Nybolig i Padborg i alt 55 huse til udenlandske EU-borgere, hvoraf langt de fleste var tyskere. Det er med til at skabe udvikling i en landsdel, der ellers i mange områder kæmper med faldende befolkningstal. Derfor er det meget bekymrende, at både advokater og ejendomsmæglere i Sønderjylland oplever, at servicen over for de udenlandske huskøbere er blevet forringet i en grad, så det kan risikere at få mulige tilflyttere til at opgive deres forehavende. Den oplevede forringelse er sket i forbindelse med, at den statslige Styrelse for International Rekruttering og Integration siden 1. april har overtaget opgaven med at udstede EU-opholdsbevis til de udlændinge, som vil flytte til Danmark, fordi de er ved at købe et hus i Danmark. Forinden var det Statsforvaltningen, der stod for opgaven. Dengang var oplevelsen hos advokater og mæglere, at udlændingene fra andre EU-lande, inden de flyttede hertil, kunne få det opholdsbevis, der er betingelsen for at kunne gennemføre huskøbet. Men det er ulovligt at gøre det på den måde, mener den statslige styrelse. Den kræver, at udlændingene har bopæl her i landet først, og dermed skal de leje en bolig, før de kan købe én. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) bør i en fart finde ud af, om det virkelig kan passe, at det pludselig skal være så besværligt for en EU-borger at købe et dansk hus. Selv om hans styrelse benægter, at der er lavet om på praksis, er der en række kilder, som har fortalt JydskeVestkysten, at behandlingen af sagerne foregik meget smidigere, da det var Statsforvaltningens opgave. Det må kunne lade sig gøre at genskabe den situation, så Danmark igen kan blive opfattet som et venligt værtsland for EU-medborgere, som kan forsørge sig selv og som har lyst til at købe et hus i vores land.

Erhverv For abonnenter

Fællestillidsmand er chokeret over nedlukning: Det er noget rigtig skidt

Annonce