Annonce
Sport

Mørkøv om udsigt til hedebølge: Nogen kan gå helt ned

Christian Hartmann/Reuters
Det er svært for kroppen at optage nok væske i den franske hede. Det kan koste dyrt i Tour de France.

Temperaturen i Nimes og omegn rundede mandag 37 grader, og det bliver der ifølge meteorologerne næppe ændret det store på, når 16. etape af Tour de France køres omkring den sydfranske by tirsdag.

Det bliver en udmarvende prøvelse for rytterne, og nogle kan komme til at betale dyrt for at køre i den bagende varme, mener Michael Mørkøv.

- Man kan meget, meget let se ryttere, der går helt ned med flaget efter at have kørt i sådan en varme.

- Man skal sørge for at få drukket nok og få fyldt depoterne op. Men det kan være en næsten umulig opgave, siger den danske Quick-Step-rytter.

Tirsdagens etape har start og mål i Nimes. Dagen efter er startstregen placeret i Pont du Gard, hvor det om muligt er endnu varmere.

- Det handler ikke bare om at drikke nok. Det handler også om at optage væsken. Kroppen kan kun optage væske over tid, så det nytter ikke noget at sidde på sit værelse og drikke ti liter vand.

- Man skal huske at indtage de rigtige salte og mineraler, som kan hjælpe med at holde på det væske, man indtager.

- Men på dette tidspunkt i løbet, hvor man er træt og har svært ved at holde fokus på alle de ting, man skal holde fokus på, så kan det blive en afgørende faktor, siger Michael Mørkøv.

Torsdag kører Tour de France-feltet op i Alperne. Her får rytterne næppe problemer med varmen.

Til gengæld skal de vænne sig til tyndere luft. Både torsdag, fredag og lørdag skal feltet op i over 2000 meters højde.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aabenraa

Nu spidser det til i sag om tyske huskøbere i Danmark: Styrelse kan sende minister i samråd

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

Det utilgivelige læk

Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden. Det nyder vi som borgere godt af, når vi eksempelvis kan betale i supermarkedet via en app, eller når vi skal i kontakt med offentlige myndigheder og ikke behøver af møde fysisk op. Tager man blot et smut syd for grænsen, vil man opdage et samfund, der virker tilbagestående i forhold til at høste fordelene af et digitaliseret samfund. Men udviklingen har også sine omkostninger. Eksempelvis kan det være svært for ældre at finde ud af selvangivelsen eller anden form for computerkontakt med myndighederne. Disse generationsudfordringer gøres der meget for at afbøde, men nogle omkostninger er af en karakter, så de er utilgivelige. En sådan er Sygehus Lillebælts læk, som netop er blevet kendt i offentligheden, af fortrolige oplysninger om godt en halv million patienter. Kort fortalt har blandt andet cpr-numre, navne og hjerteoplysninger i flere end fem år ligget tilgængelige for alle 26.000 ansatte i Region Syddanmark samt et ukendt antal samarbejdspartnere fra ind- og udland. Regionen og sygehuset er blevet kritiseret for lækket i en afgørelse fra Datatilsynet, men lægelig direktør på Sygehus Lillebælt Mads Koch Hansen har "ikke fantasi til at forestille sig", at nogle ansatte uberettiget skal have gjort brug af patienternes oplysninger. Det kræver nu ellers ingen livlig fantasi at forestille sig, at der blandt 26.000 ansatte samt samarbejdspartnere i ind- og udland skulle findes et enkelt broddent kar, hvis moral og syn på tavshedspligt er flosset. Selv om den i øvrigt afgående lægelige direktørs tillid til sine ansatte kan være sympatisk, er den grænsende til naiv. Desværre oplever vi af og til disse helt utilgivelig læk af personlige oplysninger fra offentlige myndigheder, og netop fordi digitaliseringen af samfundet ikke kan spoles tilbage, er der grund til på det kraftigste at indskærpe vigtigheden af, at have styr på den slags. Mister folk først tilliden til myndighederne, kan det være uopretteligt.

Sport

Forstå hvorfor verden græder: - Vi har mistet en rockstjerne i Kobe Bryant

Annonce