Annonce
Billund

Macnab lukker efter 24 år: Grindsted har ikke længere en butik med jagt og fiskeriudstyr

Macnab blev i 1995 etableret af Lars Bjerregaard Nielsen, på billedet, og Erik Bremer. Nu er Macnab lukket efter 24 år i Grindsted. Arkivfoto
Ejerne bag Macnab i Grindsted har valgt at give nøglerne til butikken til Den Jyske Sparekasse, da de ikke længere kunne betale renterne på lån i pengeinstituttet.

Grindsted: Efter 24 år har Grindsted ikke længere en butik med jagt og fiskeriudstyr.

Macnab på Trehøjevej er nemlig blevet lukket med øjeblikkelig virkning.

Det er Peter Tindbæk, Bo Larsen Poul Erik Dokkedal og Lars Bjerregaard Nielsen, står bag Macnab, der har til huse i lejede lokaler på Trehøjevej, hvor der hører en underjordisk skydebane med til lejemålet.

Peter Tindbæk, der blev medejer for 10 år siden, fortæller, at det er en lang historie der ligger bag lukningen af Macnab.

- Da jeg kom ind i Macnab, valgte vi at lukke afdelingen i Esbjerg, der havde et underskud på 800.000 kroner. Dengang lavede vi en aftale med Den Jyske Sparekasse om et lån til en rente på fire procent. Men efter at finanstilsynet havde været på besøg i sparekassen, blev renten på lånet pludselig hævet til det dobbelte. Det har betydet, at vi har betalt næsten 12 millioner kroner i renter igennem årene. Og selv om vi har skudt 1,6 million kroner ind sidste år, var renterne efterhånden væsentlig højere end vores indtjening, fortæller Peter Tindbæk.

Annonce

Smed nøglerne

Nu skal skifteretten behandle sagen, og Peter Tindbæk tør ikke sige, hvad der kommer til at ske med butikken på Trehøjevej.

- Jeg håber da for byen, at der kommer en jagtbutik i Grindsted igen, siger han.

På Facebook har der været rigtig mange reaktioner på meldingen om, at Macnab er lukket. De fleste har været ærgerlige over lukningen, men også vrede over, at der er mange, der står med gavekort, som nu er ubrugelige, ligesom der er mange, der har haft deres våben til rensning, og som nu ikke kan få udleveret deres våben. Hvad det ender med, står lige nu ikke klart.

Lars Jagt og Fiskeri

Det var Lars Bjerregaard Nielsen, der sammen med Erik Bremer etablerede jagtbutikken i Borgergade. Det skete i 1995 under navnet "Lars Jagt og Fiskeri".

For 10 år siden flyttede Macnab så fra Borgergade og ud til lokalerne på Trehøjevej.

Macnab har tidligere haft afdelinger i Aabenraa, Esbjerg og Vejle, men øgede krav til sikkerhed i butikkerne gjorde, at det ikke var rentabelt at drive butikkerne, som derfor blev lukket.

Annonce
Annonce
Danmark

Her er de nyeste corona-tal:

Danmark For abonnenter

Frøs Sparekasse fjerner ældre kunders mulighed for at overføre penge via netbank

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Live: Coronavirus ændrer studentereksamen - alle afgangselever skal op i færre fag 

Sydjylland For abonnenter

Børn føler sig flove og anderledes: Konfirmationstiden udpensler familiers manglende ressourcer

Annonce