Annonce
Udland

Macron øjner hårdt opgør mod franske EU-skeptikere

Ludovic Marin/Ritzau Scanpix
Det franske europaparlamentsvalg betragtes på mange måder som et spejl af valget på større europæisk plan.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har søndag været i stemmeboksen ved det franske europaparlamentsvalg.

Her er der på forhånd lagt op til en dramatisk duel mellem EU-fortaleren Macron og EU-skeptiske Marine Le Pen.

41-årige Macron, der er en af EU-samarbejdets mest fremtrædende tilhængere, afgav sin stemme i Le Touquet i det nordlige Frankrig sammen med sin kone, Brigitte. Det viser billeder fra nyhedsbureauet AFP.

På europæisk plan ventes det igangværende europaparlamentsvalg at blive et hårdt optrukket opgør mellem de EU-venlige og EU-skeptiske blokke.

Det er også tilfældet i Frankrig.

Den 50-årige nationalist Marine Le Pen fra National Samling, tidligere Front National, står ifølge meningsmålinger til at få flest stemmer - 25 procent.

Det er en smule mere end Macrons centrumalliance, der blandt andet består af Macrons parti, La République En Marche (LREM). Den står til 22,5 procent.

Macron har været præsident i Frankrig i to år - siden maj 2017.

I den tid har han blandt andet markeret sig som en stor EU-profil. Han har dog samtidig mødt massiv kritik i hjemlandet.

- At tabe europaparlamentsvalget i sit eget land vil blive betragtet som et stort tilbageslag for en, der er så EU-venlig, siger Sebastian Maillard fra den europæiske tænketank Jacques Delors Institute.

- Det, der er på spil for Emmanuel Macron, er fremtidig indflydelse i EU-Parlamentet. Og det er ikke givet på forhånd, siger han.

Macron selv har heller ikke lagt skjul på valgets betydning. Han kalder det for det vigtigste europaparlamentsvalg de seneste fire årtier.

Hans helt store modstander, Marine Le Pen, har droppet sine planer om et såkaldt frexit - et fransk farvel til det europæiske samarbejde.

I stedet vil hun ifølge nyhedsbureauet AFP indefra pille EU fra hinanden og gøre det til en "union af nationer", der handler uafhængigt af hinanden.

Officielle resultater fra EU-landenes valg offentliggøres søndag aften.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce