Annonce
Navne

Macron gjorde det umulige muligt

Den franske præsident Emmanuel Macron forsøger at gøre Frankrig mere synlig på den internationale scene, ønsker store EU-reformer og stod for nylig i spidsen for et klimamøde. Han fylder 40 år den 21. december. Arkivfoto: REUTERS/Yves Herman

På under to år er Emmanuel Macron gået fra at være nærmest ukendt til at være en fremtrædende statsleder. Torsdag fylder Frankrigs præsident 40 år.

Historien om Emmanuel Macron er historien om at gøre det umulige muligt.

På rekordtid gik han fra at være stort set ukendt i den brede franske befolkning til at blive valgt som landets præsident i en alder af blot 39 år.

Torsdag 21. december fylder Macron så 40 og er i fuld gang med at gennemføre sit politiske projekt.

Projektet satte han i søen i april sidste år, hvor han dannede bevægelsen En Marche! (Fremad!). På det tidspunkt var han økonomiminister, men nogle måneder senere smuttede han fra regeringen, inden han for godt et år siden annoncerede, at han gik efter præsidentposten.

Dengang var En Marche! ikke engang et rigtigt parti, forstået på den måde at der var ganske få medlemmer og intet partiapparat.

Men selv om Macron var oppe imod Frankrigs to store etablerede partier, Socialistpartiet og Republikanerne, og i sidste ende Marine Le Pen fra højrefløjspartiet Front National, så endte han altså i Élysée-palæet og fik forvandlet En Marche! fra en bevægelse til et decideret parti.

Det går nu under navnet La République en marche! (Republikken fremad!) og sejrede også ved sommerens parlamentsvalg.

Macron formåede særligt blandt unge mennesker at skabe beundring for sin person.

I flere portræthistorier bliver han nærmest beskrevet som et overmenneske.

Han har kun brug for få timers søvn, er i topform, og han sveder ikke. Det sidste udsagn stammer fra en artikel i The Guardian, der har fulgt Macron i en uge - blandt andet i tropisk hede i Caribien.

Journalisten peger også på Macrons charme som en stor styrke.

- Han kunne forføre en stol, lyder det.

Macron forsøger at gøre Frankrig mere synlig på den internationale scene, ønsker store EU-reformer og stod for nylig i spidsen for et klimamøde.

På den hjemlige front er Macrons mission blandt andet at reformere det franske arbejdsmarked og få bedre styr på de offentlige finanser.

De første reformer fik han igennem i efteråret til stor utilfredshed i dele af fagbevægelsen. Heller ikke vælgerne var tilsyneladende tilfredse, og Macrons popularitet dalede i målingerne.

Siden er præsidents popularitet dog igen blevet opadgående, og den første mindre krise umiddelbart afblæst.

Macron er gift med 64-årige Brigitte Trogneux, som var hans fransklærer. Hun har tre børn fra et tidligere ægteskab og syv børnebørn.

Annonce
Den franske præsident Emmanuel Macron fylder 40 år den 21. december. Foto: AFP PHOTO / FRANCE TELEVISIONS / -
Den franske præsident Emmanuel Macron forsøger at gøre Frankrig mere synlig på den internationale scene, ønsker store EU-reformer og stod for nylig i spidsen for et klimamøde. Han fylder 40 år den 21. december. Arkivfoto: AFP PHOTO / LUDOVIC MARIN
Den franske præsident Emmanuel Macron forsøger at gøre Frankrig mere synlig på den internationale scene, ønsker store EU-reformer og stod for nylig i spidsen for et klimamøde. Han fylder 40 år den 21. december. Arkivfoto: AFP PHOTO / BELGA / THIERRY ROGE / Belgium OUT
Den franske præsident Emmanuel Macron forsøger at gøre Frankrig mere synlig på den internationale scene, ønsker store EU-reformer og stod for nylig i spidsen for et klimamøde. Han fylder 40 år den 21. december. Arkivfoto: PHILIPPE WOJAZER/Scanpix 2017
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hvad skal vi med 1. maj?

Statsminister Mette Frederiksen (S) leverer indirekte det måske bedste bevis for, at den traditionelle fejring af arbejdernes internationale kampdag den 1. maj enten bør afskaffes eller finde en anden form: Socialdemokratiets formand stiller ikke op i Fælledparken på denne dag. Epicentret for den danske arbejdskamp, der hvor Louis Pio under Slaget på Fælleden den 5. maj 1872 blev arresteret i sit forsøg på at opnå bedre forhold for landets arbejdere, lige præcis dér ønsker formanden for Socialdemokratiet ikke at stille op. Vi ved godt, at det er hendes og regeringspartiets nærmest maniske trang til at kontrollere og polere virkeligheden, der har været udslagsgivende. For hun vil utvivlsomt, som i øvrigt forgængerne Helle Thorning-Schmidt og Poul Nyrup Rasmussen fra samme parti har oplevet det, blive udsat for larmende protester af enhver art og måske endda overdøvet for rullende kameraer, og det passer dårligt ind i den socialdemokratiske selviscenesættelse. Men det er også et stærkt tegn på, at den vigtigste kamplads for landets arbejdere altså ikke betyder alverden for statsministeren og i hvert fald ikke nok til at blive skrevet i hendes kalender på netop denne dag. I det hele taget er det på tide at kigge med friske øjne på 1. maj, der for manges vedkommende er indskrevet i overenskomsten som en hel eller en halv fridag. For ser man på tilstrømningen til denne dag landet over, er den både aftagende og aldrende. Med god grund. De store afgørende sejre for arbejdstagerne blev vundet for mange år siden; arbejdstidens nedsættelse, lønnet ferie, fem dags arbejdsuge og meget andet har været virkelighed i mange år. De historiske kampe er fortid, fordi arbejdsmarkedet har ændret sig, og den manglende tilslutning skal blandt andet findes i, at man i fagbevægelsen febrilsk klamrer sig til en stråmandsmodsætning, der ikke længere findes mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Det kan folk godt gennemskue. 1. maj i sin nuværende form har overlevet sig selv, der er behov for nytænkning.

Kolding

Sluse, pumpe og p-pladser til regnvand er klar i Kolding om tre-fire år

Kolding

Sandsække stilles nu klar til de næste dages regnvejr: Skal forhindre nye oversvømmelser

Annonce