Annonce
Udland

Macron udnævner coronastrateg til ny premierminister

Ludovic Marin/Ritzau Scanpix
Jean Castex afløser Édouard Philippe, der fratræder posten efter at være blevet valgt til borgmesterpost.
Annonce

Præsident Emmanuel Macron har udpeget Jean Castex som ny fransk premierminister.

Det oplyser præsidentkontoret ifølge nyhedsbureauet AFP.

Jean Castex afløser Édouard Philippe, der fredag annoncerede sin fratrædelse, efter at han blev valgt til borgmester i Le Havre ved et lokalvalg søndag.

Som led i udskiftningen på posten er hele den franske regering trådt tilbage.

Jean Castex beskrives som manden, der var arkitekt bag Frankrigs strategi for en genåbning efter måneders nedlukning under coronakrisen.

Han vil ifølge en pressemeddelelse fra præsidentpalæet få ansvaret for at danne en ny regering.

- Republikkens præsident har udnævnt Jean Castex som premierminister og givet ham mandat til at danne en ny regering, hedder det i den korte besked.

55-årige Jean Castex beskrives som en erfaren embedsmand, der har arbejdet under adskillige regeringer.

Han er i øvrigt borgmester i den lille sydfranske by Prades.

Præsident Macron har varslet en ny kurs under den resterende del af sin præsidentperiode.

Søndag led han sammen med sit parti et stort nederlag ved lokalvalget, hvor især partiet De Grønne gik markant frem.

Valget var ifølge eksperter med til at udstille Emmanuel Macrons svage position over for venstreorienterede vælgere.

Hvorvidt en ny premierminister og omfattende regeringsrokade kan lave om på det, vil tiden vise.

Det næste franske præsidentvalg er i 2022.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Spærring af rute 11 i Ribe påvirker lastbiltrafikken: Lastbiler uden ærinde skal ud på den store omkørsel

Trekantområdet

Tre ledere er udpeget: I morgen bliver hele løsningen for hjemmeplejedistrikt præsenteret

Annonce