Annonce
Udland

Macrons allierede undersøges for finansielle uregelmæssigheder

Benoit Tessier/Reuters
Skandaleombruste Richard Ferrand måtte gå af som minister i 2017 på grund af undersøgelse. Nu genoptages den.

Lederen af Nationalforsamlingen i Frankrig, Richard Ferrand, undersøges officielt for finansielle uregelmæssigheder.

Det oplyser forsamlingen.

Ferrand, der er en af præsident Macrons nære allierede, nægter selv at have gjort noget galt og føler sig overbevist om, at sagen bliver droppet. Det står der i en meddelelse fra forsamlingen torsdag.

Den indledende undersøgelse handler om Ferrands ledelse af et forsikringsselskab i Bretagne.

Undersøgelsen bliver sat i værk, efter at Ferrand onsdag måtte svare på adskillige spørgsmål fra dommere, som står for undersøgelsen.

Sagen kan udvikle sig til at blive en pinlig sag for Macron, der har lovet at rydde op i fransk politik.

Ifølge fransk lovgivning bliver der kun indledt formelle undersøgelser, hvis der er alvorlige beviser, som peger på, at en mistænkt er involveret i en kriminel handling.

En sådan undersøgelse er et trin på vej mod en egentlig sag, men mange undersøgelser er blevet droppet uden at komme for retten.

En tidligere undersøgelse af Ferrand foretaget af offentlige anklagere blev droppet i 2017 og handlede ligeledes om forsikringsselskabet.

I den periode trådte Ferrand tilbage fra sin ministerpost.

At sagen nu er taget op igen, skyldes ifølge en af Ferrands assistenter, at antikorruptionsgruppen Anticor på ny har indgivet den samme klage, men under en ny jurisdiktion.

Richard Ferrand blev Macrons højrehånd allerede i 2015, hvor han hjalp den daværende økonomiminister med at få en afgørende lov om afregulering gennem parlamentet.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Vejen

Færre vinterudgifter i Vejen Kommune

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];