Annonce
Debat

Macron balancerer mellem gule veste og gule føretrøjer

Farven gul har været omdrejningspunktet for debatten det seneste lille års tid i Frankrig. Gul som de trafikvestklædte demonstranter, som henover vinteren og foråret satte den politiske top under pres. Gul som den ikoniske førertrøje i Tour de France-feltet, der i disse dage bevæger sig gennem Frankrig. Gule førertrøjer til fransk erhvervsliv, som med Emmanuel Macron har fået en fransk præsident, der sætter alt ind på at gøre Frankrig til leder i den digitale revolution og skabe nye franske industriikoner. Men der er mange flere nuancer i et land med 1600 distinkte oste og godt 36.000 kommuner. Hver eneste franskmand synes at have sin egen opfattelse af, hvordan situationen i landet er – og ikke mindst, hvad der bør gøres for at forbedre den.

Hvis Danmark engang gik ”reformamok”, som en tidligere statsminister formulerede det, så har præsident Macron en drøm om, at Frankrig skal gøre det samme. Frankrig er et land med stolte traditioner og med et folk, som nok efterspørger forandring, men som har meget delte meninger om vejen frem. Frankrig trænger til reformer, og Macron vil reformer. Tålmodighed er bare ikke Macrons største dyd.

I december måtte han indrømme, at han ikke havde fået alle med i sin reformiver. Mange af de samme spørgsmål om land og by, hovedstaden og resten af landet, som vi kender fra Danmark, er også aktuelle i Frankrig. Forskellen er stor mellem arbejderen i Bretagne og de eliteuddannede folk i Paris. Som dreng opvokset i Fredericia kan jeg selv huske den store forskel ved at flytte mod København. I Frankrig er forskellen bare endnu større.

Efter protesterne satte Macron gang i ”Den Store Debat” med tusindvis af møder over hele landet. Knap to millioner borgere kom med forslag på en særlig hjemmeside. Franskmændene var kort sagt ellevilde for at deltage i debatten om fremtidens Frankrig og få luft for deres holdninger. Præsidenten selv fik nyt momentum af den direkte dialog med borgere, borgmestre og intellektuelle.

Konklusionen blev skattelettelser for over 35 mia. kroner, løfter om udflytning af ansvar og opgaver væk fra Paris og bedre inddragelse af borgerne. Macrons popularitet steg. Hans energi og engagement er imponerende. Stilen er fransk, men tankerne er ofte lidt danske. Macron har allerede to år efter sit valg gennemført flere reformer, end en normal præsident gør på et årti. Særligt reformer af arbejdsmarkedet har sat Frankrig på en mere fleksibel kurs. Her er det danske flexicurity-system et forbillede.

Interessen for Danmark vokser i Frankrig. Det kan ses for eksempel indenfor kunst, hvor en af de største museumssuccesser i Paris er en udstilling af Vilhelm Hammershøi. Starten på Tour de France i 2021 finder sted i Danmark – verdens største cykelløb kommer til verdens største cykelland. Paris får flere og flere rigtige cykelstier. Nye havvindmøller er planlagt til at skyde op ved Normandiets kyst. Når vi til oktober får besøg af Kronprinsparret i Paris, er grønne løsninger en af de store salgsvarer. Også på forsvarsområdet er Danmark og Frankrig blevet tættere. En dansk fregat har netop været på togt i to måneder med det franske hangarskib Charles de Gaulle. Vi er populære at samarbejde med, fordi vi som nation er villige og i stand til at gøre en forskel internationalt. Det danske flag og den danske forsvarsminister var da også med ved paraden på Bastilledagen den 14. juli

Frankrig har stadig udfordringer. Arbejdsløsheden er på det laveste niveau i ti år, men stadig 8,7 pct.. Der er kommet bedre styr på de offentlige budgetter, men Frankrig kører stadig med et kronisk underskud. Alene indrømmelserne til de gule veste kostede 75 mia. kr. Og selvom færre gule veste er på gaderne, er utilfredsheden stadig til stede.

Macrons opgave er nu at bruge den nye chance, han er blevet givet af franskmændene til at skabe et Frankrig, som kan rumme både gule veste og gule førertrøjer og give franskmænd på både land og by den fællesskabsfølelse, der så smukt er indkapslet i de bevingede ord om frihed, lighed og broderskab.

Annonce
Michael Starbæk Christensen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Illegal indvandrig er alarmerende

Fra statistikkerne ved vi, at der er godt 800.000 indvandrere og efterkommere i Danmark. Opgørelserne siger naturligt nok ikke noget om den illegale indvandring, da de pågældende personer ikke er registreret. Men Rockwool Fonden har et skøn. Ved hjælp af en avanceret statistisk model vurderer Rockwool Fonden, at cirka 26.000 personer opholder sig ulovligt i landet. Det er en stigning på 18 procent, siden fonden kom med sin seneste rapport i 2016. Nyheden er alarmerende. Et er den lovlige immigration, der så sandelig også har skabt udfordringer. Men noget ganske andet er, at vores land åbenbart huser mennesker, vi intet aner om. Vi har således ikke mulighed for at tjekke, om de pågældende er farlige kriminelle eller måske endog terrorister. I sagens natur er der indbyggede usikkerheder i rapporten. Men ifølge fondens egen forskningsenhed holder det med 95 procents sandsynlighed stik, at mellem 23.000 og 29.000 personer lever under jorden her til lands. Hver og en af dem er en for mange. Tilsyneladende er der to former for illegal indvandring. Uvist hvordan lykkes det åbenbart nogle mennesker at snige sig hertil og gå i skjul. Andre indrejser lovligt, men opholder sig efterfølgende i Danmark i strid med lovgivningen. Blandt andet sker det åbenbart, at kinesere udnytter deres landsmænd som kummerligt betalt arbejdskraft i restaurationsbranchen. Kokkene kommer til Danmark i henhold til den såkaldte beløbsordning. Den sikrer på papiret kineserne en ganske udmærket løn. Men Fagbladet 3F skriver, at ingen eller kun få fridage samt groteske arbejdsuger kombineret med fradrag for kost og logi reducerer den reelle timeløn til omkring 25 kroner. Kinesiske kokke er næppe den store trussel mod rigets sikkerhed. Men de pågældendes ophold er ligeså ulovligt som alle andre illegale immigranters. Derfor er der også her behov for en energisk indsats med at opspore og udvise disse mennesker, ligesom deres arbejdsgivere naturligvis skal gøres ansvarlige.

Kolding

Efter krisemøde: Nyt forlig og fremtidens Kolding Havn ventes klar inden jul

Annonce