Annonce
Esbjerg

Madaffaldet pakkes i plast: Esbjerg Kommune har sagt nej til bio-poser

Posernes indhold, madresterne, skal kværnes og omdannes til biogas og gødning, men poserne kan ikke genbruges. De skal derfor sorteres fra og sendes til forbrænding. Genrefoto: Casper Christoffersen/Ritzau
De første skraldespande til madaffald er landet, og affaldssorteringen ude i køkkenerne er begyndt. Esbjerg Kommune får dog kritik fra flere kanter for at bruge plastikposer til madresterne, når der findes bio-nedbrydelige alternativer.
Annonce

Esbjerg Kommune: Kaffegrums, kartoffelskræller og kyllingeskrog. Hvis ikke dit madaffald allerede har fået sin egen spand, så sker det inden længe. I løbet af det næste år skal over 35.000 husstande i Esbjerg Kommune til at sortere madaffaldet fra restaffaldet. Derfor udleveres der lige nu nye skraldespande til både ind og ude – men de medfølgende poser vækker undren. De er nemlig lavet af plastik.

Posernes indhold, madresterne, skal kværnes og omdannes til biogas og gødning, men poserne kan ikke genbruges. De skal derfor sorteres fra og sendes til forbrænding.

Sorter og betal: Regningen ender hos dig

  1. Flere end 35.000 madaffaldsspande bliver i løbet af næste år delt ud til husstande i Esbjerg Kommune. Det har krævet investeringer i spande og tilbehør for knap 14 millioner kroner, og den merudgift skal finansieres over affaldstaksten. Derfor stiger boligbidraget fra 2021. Ifølge kommunens beregninger er der tale om en stigning på cirka 200 kroner om året pr. husstand over en 10-årig periode.
  2. Når den nye spand lander hjemme i indkørslerne, er det samtidigt slut med at få ugentlige besøg af skraldebilen. Madaffald og restaffald vil fremover kun blive tømt hver 14. dag. I sommermånederne kan kommunen dog øge frekvensen af tømningerne for at undgå lugtgener.

- Jeg kan godt forstå, at det lyder mærkeligt. Det mest logiske er umiddelbart at bruge bionedbrydelige poser, så vi ikke skal stå og sortere dem fra. Det forholder sig dog sådan, at bio-poser indeholder op mod 50 procent råolie. De er derfor ikke helt så klimavenlige, som man skulle tro. Vi har med andre ord valgt at bruge poser af genbrugsplast for at spare på råolie, forklarer formand for Teknik & Byggeudvalget Søren Heide Lambertsen (V).


Jeg kan godt forstå, at det lyder mærkeligt.

Søren Heide Lambertsen (V), formand for Teknik & Byggeudvalget


Annonce

Bio-poserne mørner

Erfaringer fra andre kommuner viser desuden, at bio-poserne mørner nemmere. De er derfor ikke helt lige så holdbare, når de har ligget lidt tid hjemme i køkkenskuffen, inden de tages i brug.

-Der er derfor større risiko for, at bio-poser går i stykker i madspanden og giver løst affald i spanden og lugtgener. Det vil vi gerne undgå, siger Søren Heide Lambertsen (V).

Plastikposerne, der sorteres fra madaffaldet, sendes til forbrænding, da det i øjeblikket ikke er muligt at afsætte poserne til genanvendelse.

-Så snart det bliver muligt, vil vi stille krav om, at plastikposerne, der fjernes fra madaffaldet, bliver genanvendt. Det vil spare råstof, da plastik er lavet af olie.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Alarm 112

Peter Madsens flugtforsøg: Truede med bombeattrap og hoppede ind i hvid varevogn

Varde

Så er det nu: Syv dage til Rema åbner

Indland

Fængselsansattes formand venter Madsen flyttet til nyt fængsel: Enner Mark og Nyborg er i spil

Annonce