Annonce
Esbjerg

Madklubben Esbjerg afslører åbningsdato

Ifølge Madklubben går man efter at skabe en uformel og hyggelig atmosfære i den nye restaurant. Lokalerne udlejes af Villemoes Holding og er blevet istandsat som et led i planerne om at skabe et attraktivt og pulserende gårdmiljø omkring Kosmoramakarréen ved Skolegade, Kongensgade og Kirkegade. Foto: PR
Tirsdag den 4. juni åbner den populære restaurantkæde Madklubben i Esbjerg. Det sker i nyrenoverede lokaler i Skolegade 44 og med budgetvenlige testmiddage hele den første uge.

Esbjerg: Hvornår åbner I?

Det spørgsmål er den seneste måned gået igen og igen på Madklubbens sociale medier. Nu er restaurantkæden klar med et svar: Tirsdag den 4. juni åbner Madklubben Esbjerg i Skolegade.

- Jeg glæder mig helt sindssygt. Vi kommer til at servere folkelig mad, lavet med god samvittighed, til en pris som de fleste kan forstå, siger ejer af Madklubben Anders Aagaard i en pressemeddelelse.

Madklubben er blandt andet kendt fra København, hvor konceptet har eksisteret siden 2007. I maj sidste år åbnede kæden sin første restaurant i Jylland på Hack Kampmanns Plads i Aarhus. Samme år landede afdelingen en nominering som Byens Bedste - en prisuddeling, der også er kendt i Esbjerg.

Madklubben beskriver selv sit koncept som ærlig dansk mad med et twist lavet på bæredygtige råvarer. Typisk kan man få en tre retters menu fra 225 kroner.

- Jeg bliver glad, når jeg ser studerende på SU og topadvokater spise side om side. Det sker på vores restauranter, og det skaber ikke kun en skøn og mangfoldig stemning. Det viser mig også, at dét at gå ud at spise ikke længere er forbeholdt en bestemt gruppe af mennesker, siger Anders Aagaard, der blandt andet er kendt for sin værts- og dommerrolle i madlavningsprogrammet Masterchef.

Annonce

Testmiddage

Madklubben Esbjerg inviterer til en række testmiddage, hvor du får 50 procent på regningen.

Testmiddagene løber i den første uge fra tirsdag den 4. juni til lørdag den 8. juni, og man kan booke bord via www.madklubben.dk/esbjerg.

Inviterer til testmiddage

Vil man være en af de første til at sætte tænderne i Madklubben Esbjergs menukort, inviterer restauranten til en række testmiddage fra tirsdag den 4. juni til og med lørdag den 8. juni, hvor man til gengæld for sin feedback kan få 50 procents rabat på regningen.

- Vi holder altid en række testmiddage, når vi åbner en ny restaurant. Det giver os mulighed for at rette og tilpasse de sidste småting og procedurer, som man først opdager, når der er gæster i huset. Det er typisk vores medarbejdere vi inviterer til at være prøvekaniner, men da det her er vores første restaurant i Esbjerg, vil vi gerne invitere folk fra Esbjerg og omegn, så de kan være med til at smage Madklubben Esbjerg til, siger Anders Aagaard.

Når testmiddagene er overstået, slår Madklubben dørene op til sin første officielle åbningsdag tirsdag den 11. juni.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ordnet Brexit er langtfra sikret

Torsdag var der grund til at drage et lettelsens suk, da den britiske premierminister Boris Johnson på Twitter meddelte, at der var forhandlet en aftale på plads om Brexit. Det er godt nyt ikke blot for Storbritannien, men også for alle os andre. EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, bekræfter, at parterne er blevet enige om en aftale, han betegner som retfærdig og balanceret aftale for EU og for Storbritannien. Naturligvis er det grundlæggende trist, at briterne nu er på vej ud af det europæiske fællesskab. Om det på sigt vil være en fordel for nationen kan der også sættes et stort spørgsmålstegn ved. Det sagt er der dog grund til at glæde sig, fordi skilsmissen nu forhåbentlig kan gennemføres i mindelighed. Det modsatte kunne have medført omfattende kaos med nye handelsbarrierer i Europa. Markedet reagerede da også prompte på meldingen, der fik kursen på det britiske pund til at stige. Dog er det forhastet allerede nu at glæde sig over udsigten til et ordnet Brexit. Om britisk politik kan man kun forudsige, at den er uforudsigelig. Johnsons forgænger som premierminister, Theresa May, fik jo ligeledes forhandlet sig til rette med EU for blot efterfølgende at blive ydmyget i det hjemlige parlament. Man kan frygte, at det scenarie gentager sig. Den britiske regerings nordirske støtteparti har allerede vendt tommelen ned for aftalen. Hos de øvrige partier er velviljen over for Boris Johnson samtidig uhyre begrænset. Måske kan lysten til at smække premierministeren en politisk lussing vise sig større end den sunde fornuft, som en aftale ville være udtryk for. Den danske regering har nærlæst aftalen. Efter det forklarede statsminister Mette Frederiksen, at hun er villig til at strække sig meget langt for at få tingene på plads. Man kan kun håbe, at samme besindighed vil indfinde sig i parlamentet i Westminster Palace. Sikkert er det imidlertid ikke. Så nok er EU og Storbritannien nået et nødvendigt skridt videre. Men i mål er vi ikke.

Annonce