Annonce
Erhverv

Madrevolution og pandaer sikrede København Zoo rekordår

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Omsætningen fra mad og drikkevarer i København Zoo er fordoblet i 2019, hvilket er medvirkende til rekordår.

I 2019 havde Københavns zoologiske have godt halvanden million gæster.

Det er det højeste antal gæster nogensinde - og 350.000 flere end i 2018, som også var et rekordår for haven.

Det oplyser København Zoo i en pressemeddelelse.

Fremgangen skyldes ikke mindst et større fokus på kvaliteten af mad og drikkevarer samt pandaernes indtog i haven.

- Vi er ikke bange for at sige, at vi har leveret en gastrorevolution i zoo de seneste 18 måneder. Haven var ganske enkelt ikke fulgt med den eksplosive udvikling, den danske madscene har været igennem det sidste årti, siger kommerciel direktør Christian Higraff.

- På 18 måneder har vi intet mindre end revolutioneret hele vores udbud af mad og drikkevarer. Og det har vores gæster og anmeldere belønnet os for - med stigende omsætning til følge.

Omsætningen fra mad og drikkevarer i zoo er fordoblet i 2019, mens indtjeningen er femdoblet.

København Zoo åbnede sammen med Madkastellet tre nye restauranter i 2019. Blandt dem er den fransk-asiatiske Bistro Panpan ved pandaanlægget.

En madanmelder fra Politiken kaldte restauranten den "ubetinget bedste familierestaurant", han havde været på, og han kvitterede med fem ud af seks hjerter.

Pandasatsningen har generelt givet pote for den zoologiske have. Havens to pandaer, som kom til i april 2019, har ifølge København Zoo givet mange flere gæster.

Pandaerne var blandt andet medvirkende til et rekordbesøg i påsken med mere end 100.000 gæster.

Samlet set har de seneste to år været præget af stor fremgang for den zoologiske have.

Driftsresultat - de penge, der er tilbage, når diverse udgifter er trukket fra - for 2018 og 2019 er således samlet lige så højt som årene 2000-2017 tilsammen.

Planen er, at det skal fortsætte ved at skrue op for forbedringer.

50 procent af overskuddet fra 2019 bliver således investeret i blandt andet yderligere forbedringer af dyreanlæg og gæsteområder.

Derudover arbejder Københavns Zoo på at finde 80-100 millioner kroner via drift og fundraising, hvilket skal sørge for, at haven i fremtiden bliver en af de fem bedste på verdensplan.

/ritzau/

Annonce
Link til anmeldelse i Politiken
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Møde blev en skandale

Flere deltagere udvandrede i vrede, da cirka 35 advokater og ejendomsmæglere var mødt frem til et arrangement, hvor Styrelsen for International Rekruttering og Integration, SIRI, ville orientere om de regler, der gælder for udenlandske EU-borgere, som ønsker at slå sig ned i deres egen bolig i Danmark. Den frustrerede reaktion er fuldt forståelig. SIRI’s direktør Kasper Højvang Kyed og kontorchef Inge Thomsen var med. Civilstyrelsen stillede med direktør Lene Volke Roesen. Og så blev der ellers talt sort. Men konklusionen blev, at for eksempel en tysker ikke kan købe et hus i Danmark og så få et EU-opholdsbevis med virkning fra overtagelsesdagen. I stedet skal huskøberen først tage ophold i en lejet bolig, søge opholdstilladelse og efterfølgende flytte ind i sin ejendom. Den fortolkning er helt urimelig. Helt vildt bliver det, når kontorchef Inge Thomsen antyder, at den stramme praksis skulle bunde i politisk uvilje mod, at for eksempel tyskere køber ejendom i Danmark for at bo her. Disse mennesker er altså fra vores egen kulturkreds. I flere tilfælde er der desuden tale om personer, der i forvejen taler dansk, fordi de enten tilhører det danske mindretal eller har forberedt sig vældig godt på det nye hjemland. Samtidig er der ofte tale om stærkt efterspurgt arbejdskraft. Her bliver der absolut ingen problemer med integrationen. Skulle danske politikere virkelig være modstandere af denne form for indvandring, bør de pågældende efter kontorchefens udmelding straks stå frem og forklare sig. Det bliver i så fald interessant at høre argumenterne. Nu var der lykkeligvis både ejendomsmæglere og jurister med til det skandaløse møde. De sidstnævnte bør undersøge, om SIRI’s praksis ikke er i strid med EU’s bestemmelser. I givet fald skal der anlægges en prøvesag. Den nuværende tilstand er helt uacceptabel. Mennesker med viljen og evnen til at gøre noget godt for Danmark og en kulturel baggrund som vores egen er naturligvis hjertelig velkomne – eller bør være det.

Indland

Endnu en heftig vejr-weekend: Kraftig blæst og høj vandstand i vente

Annonce