Annonce
Rejser

Madrid: Kvinderne uden hatte

Kvinderne 1920'ernes avantgarde-kunstnermiljø i Madrid chokerede det bonerte borgerskab. Foto: Accion Cultural Española
Ny restaurant, Sinsombrero, i den spanske hovedstad hædrer de kvinderetsforkæmpere, som for knap hundrede år siden satte deres præg på byen, men som siden har været lidt glemt i landets historie.

Suffragetter kaldtes kvinderne, som i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet stod i spidsen i kampen for at blive fuldgyldige medlemmer af samfundet. På filmklip fra 5. juni 1915 på Amalienborg Slotsplads kan man se dem med vind i håret og de lange hvide kjoler, som var deres kendetegn, i spidsen for tusindvis af danske kvinder, som markerede, at de endelig havde fået stemmeret.

I Spanien var det ikke hvide kjoler og røde skråbånd, der blev symbolet, men manglende hatte. Her var det den kvindelige halvdel af Madrids avantgarde-kunstnermiljø, der i 1920'erne gjorde op med den undertrykkende kvindeopfattelse. Blandt andre Federico García Lorca, Luis Buñuel og Salvador Dalí var også aktive.

"En dag tog vi vore hatte af, for vi følte, at vores tanker og idéer blev presset inde, og da vi krydsede Poerta del Sol, kastede de sten på os og kaldte os alle slags navne", har maleren Maruja Mallo senere fortalt. Hun og de øvrige kvinder fortsatte med at gå uden hat offentligt, hvilket dengang var mindst lige så provokerende, som da deres danske rødstrømpesøstre brændte BH'erne 50 år senere. Las Sinsombrero - uden hat - blev kvinderne og deres oprør kaldt.

I 1931 fik kvinder valgret til det spanske parlament. Fem år senere udbrød den spanske borgerkrig. Kunstnerne flygtede og blev spredt for alle vinde, og i de efterfølgende 40 års diktatur var Las Sinsombrero ikke en del af Francos version af Spaniens historie. Deres indsats blev lidt glemt.

Men nu er "kvinderne uden hatte" aktuelle igen. Deres indflydelse kunstnerisk og politisk er anerkendt, og en ny restaurant i byens centrum har taget navnet Sinsombrero - og byder velkommen med en væg med knager og hængende damehatte.

Restaurantens interiør giver en 1920'er-klubstemning med enkel rummelighed, læder, diskret marmor, art deco-lamper og en stor central bar. Menukortet er også et besøg værd med varianter over klassiske spanske retter i herlig fusion med det asiatiske køkken.

Annonce

Sinsombrero

Hvor: Paseo de la Castellana 4, Madrid.

Hvornår: Søndag-torsdag klokken 13.30-01, fredag-lørdag klokken 13.30-03.

Læs mere på www.sinsombrero.es.

Lige i nærheden

Mød Cristiano Ronaldo, Marylin Monroe og Johnny Depp i Pirates of Caribia i Museo de Cera, Madrids voksmuseum på Paseo de Recoletos 41 et par hundrede meter væk: www.museoceramadrid.com.

Eller oplev Spaniens spændende fortid i Museo Arqueológico Nacional: www.man.es.

Lidt nord for Sinsombrero ligger stormagasinet El Corte Inglés.

På en væg i den nye restaurant hænger damehattene. Foto: Sinsombrero
Enkel, lys og rummelig indretning i 1920'er-klubstil. Foto: Sinsombrero
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Indbrudstyve smed PH-lamper fra sig

Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Kolding

Handicap-forum kritiserer adgangsforholdene på Kolding Sygehus: Det er for hårdt at komme ind i manuel kørestol

Kolding For abonnenter

Emilie skal flytte fra sin lejlighed på grund af rotter: - Jeg kan ikke sove om natten

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];