Annonce
Livsstil

Mads fra Næsbjerg er på sit livs iværksætter-eventyr:  Satser alt på bæredygtige børnesko

Mads Ellegaard producerer meget få styles i forhold til, hvad man typisk gør i skobranchen. Han har pt. seks forskellige produkter i sortimentet, men der er flere på vej – også lidt i voksenstørrelser. Foto: Christine Aagaard-Kragh
Det er knap tre år siden, Mads Ellegaard sagde sit job op for at starte sin egen produktion af børnesko. Det viste sig at blive en vild iværksætterrejse for hele familien. Forhåbentligt bliver 2022 året, hvor Mads skal til at have løn.

Varde: Da Mads Ellegaard i foråret 2019 rejste på ferie til Asien med sin ret nye kæreste, Camilla, var der mange tanker i hovedet. Især på Mads, som ikke var i tvivl om, at han gerne ville tilbage til Vestjylland, hvor han kommer fra, og leve sit liv sammen med Camilla, som han havde mødt til Owen Luft i Nordenskov året før. Mads boede ellers i Aarhus og havde fart på karrieren i en stor dansk skotøjsvirksomhed.

Bæredygtighed er mange ting. Det er både arbejdsforhold, materialer og holdbarhed, der skal være i orden.

Mads Ellegaard

- Jeg tror, de fleste kender det der med at være på en arbejdsplads, hvor man begynder at tænke, at nogle ting kunne gøres anderledes, men at opleve, at man ikke kan komme igennem med det. Sådan var det for mig, og da jeg så havde mødt Camilla og fik lyst til at vende hjemover og begynde et familieliv, blev tankerne om at starte noget selv større, fortæller Mads.

Særligt interessen for at bruge alternative og mere bæredygtige materialer i produktionen og at skære ned på mængden af fordyrende mellemled fyldte mere og mere hos ham, og efter at have siddet og tænkt masser af tanker om fremtiden på ferien sammen med Camilla tog han hjem og sagde op.

Annonce

- Det eneste sted, man kan spare på et produkt, når man har mange mellemled, der skal tjene på det, det er på materialerne. Min ide var ikke at producere billigere sko, men at bruge pengene på bedre materialer fremfor at bruge dem på mellemled og så handle direkte med forbrugeren i stedet for. Det var ikke givet for mig i begyndelsen, at jeg selv skulle stå i spidsen for hele forretningen, men sådan blev det, fortæller Mads.

Mads Ellegaard kommer fra Næsbjerg, hvor hans forældre havde en minkfarm indtil for få år siden, og Camilla er fra Bramming. De vidste begge to, at de gerne ville bo i det vestjyske, og lige nu lejer de sig ind på et nedlagt landbrug, som Mads’ far ejer. Det er planen, de vil købe det og bygge et nyt hus på grunden. Foto: Christine Aagaard-Kragh

Et familieprojekt

Det var i slutningen af maj 2019, han sagde op. Og i juni rykkede han og Camilla ind i Mads’ forældres sommerhus i Ho. Et nyt liv som selvstændig og som familie skulle til at begynde. Og siden er det gået stærkt. Og alligevel meget langsomt.

Stærkt på den måde, at Mads og Camilla i dag er forældre til Asta på halvandet år og Viggo på fire måneder. Foruden at Mads har etableret børneskotøjs-virksomheden Aankl. (Det udtales ligesom det engelske ord "angle".)

Langsomt på den måde, at den lille familie, siden den rykkede til Vestjylland, har levet af Camillas løn som sosu-assistent, mens Mads har givet den gas som iværksætter og skudt sin opsparing i det projekt. Og selvom det er ham, der juridisk har hånden på kogepladen overfor banken og kreditorerne, så påvirker iværksættertilværelsen balancen i hele familien, fordi man i en lang periode ikke kan være ligestillet på de sædvanlige parametre - som for eksempel at bidrage nogenlunde ligeligt til husholdningsøkonomien. Og så kan det godt føles som om, det går meget langsomt, når man ikke kan se, præcist hvornår indsatsen og alle ofrene giver pote.

Aankl holder til på Glarmestervej i samme bygning som Le Mosch. Direktøren for Le Mosch, Peter Hofmann, og Mads Ellegaard kender hinanden fra opvæksten i Næsbjerg, og Peter har stillet lagerplads til rådighed for Mads. De to er ikke de eneste iværksættere i Le Moschs bygning. Også virksomheden PåNy, der sælger håndlavede møbler og boliginteriør af genbrugstræ, har til huse der. Det giver et megafedt iværksætterfællesskab, er alle parter enige om. Her er det øverste række til venstre Camilla, Maria og Peter fra Le Mosch og nederst fra venstre Nina fra Le Mosch og så Camilla og Mads Ellegaard med lille Viggo. Søren Jeremiassen fra PåNy var ikke lige på værkstedet, da Ugeavisen Varde var forbi. Foto: Christine Aagaard-Kragh

- Camilla er jo en lige så stor del af det her, som jeg er. Hvis hun ikke var okay med at leve, som vi gør og har gjort længe efterhånden, så kunne det ikke lade sig gøre. For det kræver nogle økonomiske ofre, og når man starter sin egen virksomhed, så fylder den også bare rigtig meget i ens bevidsthed. I perioder har det jo nærmest været det eneste, jeg har kunnet tale om, og det går ikke på den lange bane. Hverken for en selv eller i forholdet til familien eller vennerne, siger Mads.

Lige nu står han midt i den fase af iværksætterlivet, der for alvor er sej at komme igennem, og hvor fårene ofte skilles fra bukkene, som han siger.

Den fase, de færreste taler åbent om, mens de står midt i den, fordi den både er spændende, sårbar og stressende på samme tid, og man endnu ikke kan give et kort og klart svar på spørgsmålet: "Hvordan går det med virksomheden?"

Den fase, hvor man virkelig får nye aspekter på arbejdslivet.

- Jeg tror, realiteterne ramte mig i foråret sidste år, hvor jeg havde brugt halvandet år på at komme derhen, hvor jeg omsider var klar til at gå i luften med webshoppen, og jeg havde lejet lager ude, så jeg var bare klar til det helt store boom. Jeg havde brugt rigtig lang tid og mange penge på at udvikle produkter og sætte min forretning op, så jeg var klar til at levere alle de ordrer, der skulle vælte ind. Og så skete der nærmest ingenting. Det var hårdt, siger Mads Ellegaard, som justerede sit setup.

Produktion og bæredygtighed

Aankl (udtales som det engelske ord ”angle”) producerer og sælger børnesko i bæredygtige materialer og sælger dem direkte til forbrugeren via nettet. Produktionen foregår i Kina, hvor også de fleste råvarer som genbrugsplast, rågummi og fittings kommer fra. Kun meriono-ulden, som bruges som for i skoene og støvlerne, kommer fra New Zealand, men Mads Ellegaard leder efter en leverandør i Kina, som kan leve op til de samme dyrevelfærdsstandarder, der hedder ZQ-certificering.

- Jeg vil helst holde produktionen og råvarerne tæt på hinanden. Det giver ingen mening, at man fragter råvarer fra den ene ende af kloden til den anden for at producere et produkt, hvis man kan finde en lokal leverandør. VI bliver nødt til at forholde os til bæredygtighed i langt højere grad, end vi har været vant til, og tage nye materialer til os, siger Mads Ellegaard, som også har kigget på produktionsmuligheder i Europa. Men her er der langt til råvarerne, når man ikke vælger læder.

Det er vigtigt for mig, at mine produkter er gode for huden, at de er holdbare, og at de er bæredygtige. Og jeg ved, det er muligt at forene de tre ting. Udviklingen indenfor materialer er enorm i disse år. Det gælder blot om at omfavne den.

Mads Ellegaard

Lageret blev flyttet fra dyre lokaler på østkysten til en mere favorabel husleje på Glarmestervej i Varde, nogle seje markedsføringsdrenge blev sat i gang med at få Aankl Footwear længere ud over rampen på de sociale medier. Samtidig øgede Mads antallet af produkter, så der var lidt mere at vælge imellem, og han fik hjælp af sine forældre til at pakke ordrerne. Og det hjalp.

- Jeg forventer, 2021 ender med at gå i nul. Vi har ikke afsluttet regnskabet helt, men det hænger sammen. Det ved jeg. Til gengæld har jeg ikke fået løn endnu. Det, håber jeg, bliver en realitet i det kommende år, siger Mads, som på den front har fået en kæmpe læring med i bagagen.

Det var ikke givet, at Mads Ellegaard gik rundt med en iværksætter i maven. Det kom snigende, efterhånden som han fik tanken om, at det burde kunne lade sig gøre at fremstille børnesko af nyudviklede, bæredygtige materialer og sælge direkte til forbrugeren, at han til sidst blev nødt til at tage springet og kaste sig ud i det. Foto: Christine Aagaard-Kragh

- Da jeg var lønmodtager, var jeg slet ikke bevidst om, hvor mange penge, der rent faktisk skulle i kassen, for at jeg kunne få løn. Den kom jo bare ind på kontoen hver måned, og jeg havde ingen problemer med at gå ind og sige til cheferne, at jeg syntes, jeg skulle have mere, hvis jeg syntes, jeg havde arbejdet godt eller hørte om andre, der fik mere end mig. Det, må jeg sige, jeg har fået et andet forhold til, efter jeg er blevet selvstændig. For der skal rigtig mange penge i kassen, inden der er råd til at udbetale lønninger i en virksomhed, siger Mads, som da heller ikke har ambitioner om en høj løn de første år.

- Men en 20.000-25.000 vil være rart. Det havde jeg aldrig sagt, da jeg var lønmodtager, hvor jeg fik det dobbelte. Hvis du havde spurgt mig dengang, om hvad jeg ville synes om de arbejdsforhold, jeg har i dag, så ville jeg have fået øje på langt flere ulemper end fordele. Sådan ser jeg ikke på det i dag. Jo, der er da langt flere ting, der kan ses som ulemper. Men til gengæld vejer de fordele, der er, langt tungere enkeltvis, så på den måde er jeg både glad og stolt over det, jeg står med i dag. Selvom jeg ikke kan gå ud og fortælle den iværksætterhistorie, der er endt med en kæmpe forretningssucces. Endnu, siger Mads.

Mads’ gode råd til dig, der har en iværksætter i maven

Glidende overgang: Hvis du ikke er i konkurrence med din arbejdsplads, og din chef er okay med det, så start op som et sideprojekt til dit arbejde. På den måde kan du gå “all in”, når der eventuelt er løn til dig selv eller andet delmål. Dette er en meget blidere og mere glidende overgang, der giver ro i maven.

B2n-vejen (firma til firma): Lav kollektion/vareprøver og tag din bil ud til nogle kunder/butikker og sælg varer ind. Læg produktionsordrer. Hvis bank/finansiering skal bruges, er det meget lettere og med lav risiko, da varerne jo allerede er solgt. Det giver en lavere risiko, du kan på forhånd se din indtjening, og der er budgetsikkerhed.

Lav risiko på b2c(firma til kunde): Hvis du går b2c-vejen, så køb småt ind første gang og accepter lavere indtjening på de første ordrer, da du først skal se feedback fra kunder for at ramme bedre indkøb fremadrettet.

Hav familien med. Hold op hvor har det været (og er det) hårdt for en familie at hive den daglige økonomi væk under en. Denne grund, samt passionen, gør, at man næsten ikke kan snakke eller tænke på andet - og det er hårdt for en selv og familien. Hav fuld opbakning og vær stolt af dem, hvis de bakker dig op - for det er ofte et egoistisk projekt.

Brug netværk: Tag telefonen og brug dit netværk til sparring samt inputs. Det er guld værd. Vær ej heller bange for at ringe til for eksempel lignende virksomheder eller andre inspirationsvirksomheder.

Annonce

Det hele værd?

På mange punkter ville det være meget lettere for Mads Ellegaard og hans familie, hvis han blot var rykket til Vestjylland og havde banket på hos en af de store virksomheder og fået et solidt lønmodtagerjob. Så havde de nok allerede bygget deres eget hus i stedet for at leje sig ind, og der havde været råd til ferier, middage og alle de andre ting, mange anser for at være livets gode sager, uden det ligger i luksusklassen.

Så hvorfor egentlig ikke vælge at gøre det i stedet?

Flere små virksomheder i Varde Kommune

Ifølge en opgørelse, regnskabsfirmaet Dinero har trukket ud fra Det Centrale Virksomhedsregister, så er antallet af enkeltmandsvirksomheder og personligt ejede mindre virksomheder steget med hele 14,9 procent fra 2020 til 2021. Der var 202 af slagsen i 2020, og i 2021 var der 232 - altså 30 flere. 

I samme periode var antallet af den slags virksomheder på landsplan stort set uændret. 

- Det er et godt spørgsmål, som jeg tror, der kan være mange svar på, alt efter hvem man er, og hvordan man har valgt at være iværksætter. Der er jo mange måder at starte en forretning på, det behøver ikke være lige så omfangsrigt som min. Jeg gør det her, fordi jeg har en passion for det, jeg laver. En passion, som ikke er blevet mindre, jo mere jeg har sat mig ind i detaljerne omkring materialer, produktion og så videre. Jo mere, jeg har engageret mig, jo mere har jeg fået trang til, at det skal lykkes. Og så kan jeg godt lide at stikke lidt til branchen. For det er jo det, jeg gør. Jeg vil gerne skabe en bevægelse i branchen, så flere begynder at tænke anderledes, så både miljøet, leverandørerne og forbrugerne får mere ud af det, og når jeg ser på det med de briller, så er det det hele værd, siger Mads Ellegaard.

Blå bog

Mads Ellegaard, 36 år.

Uddannet cand.merc i logistik og supply chain management. På forståeligt dansk betyder det, at man er uddannet til at have forstand på indkøb, produktionsflow, kvalitetskontrol, lager og logistik.

Han er stifter af virksomheden Aankl, der producerer børnesko.

Kæreste med Camilla Ølgaard Rosendal, 30 år, som han har Asta på halvandet og Viggo på fire måneder sammen med. Familien bor på et nedlagt landbrug på Knoldeflodvej, som de lejer af Mads’ far.

Annonce
Livsstil For abonnenter

Spørg advokaten: Hvad er reglerne for samvær i sommerferien?

Danmark

De seneste coronatal: Otte døde og 50 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Kolding For abonnenter

Nedgravet lig fundet i kolonihaveområde og tre personer fængslet: Det ved vi om den uhyggelige drabssag

Esbjerg For abonnenter

Thomas' fingre var smeltet ind til senerne, men nu har han sagt farvel til førtidspension: Jeg vil hellere arbejde i mit eget firma

Varde For abonnenter

Chokeret Julie tog sig af dement kvinde, der gik forvirret rundt i midtbyen og ledte efter kørelejlighed til grænsen: - Jeg fik at vide, at jeg bare skulle lade hende gå

Kultur For abonnenter

Duran Duran kæmpede forgæves mod festivalkulden: Simon Le Bon kunne tø sin stemme op men ikke publikum

For abonnenter

Nødråb fra virksomheder: Vi ved ikke, om vi kan få råvarer om en måned. Eller hvad de koster. Og om leverandøren findes om et år

Kolding

Henrik fandt 43-årig formodet drabsoffer gennembanket kort før han forsvandt: - Der må være nogle, der har været meget sure på ham

Kolding For abonnenter

Efter drabet på 22-årig kvinde: Nu vil Kate bare gerne væk fra stoffer og utryghed på Violvej

Klimakamp ved køledisken: Klimamærker guider Kvicklys kunder til mere klimavenlige indkøb

Sydjylland

André gav sin mobber et knæ i ansigtet: Blev første gang smidt ud af skolen i 3. klasse - nu vil han lægge årti med vold og stoffer bag sig

Endnu en havørn fundet død med hagl i kroppen, men ingen ved, hvorfor eller hvem der gør det: - Det er noget forbandet svineri

Billund

Barn kørt ned af bil: 72-årig kvinde overså formentlig sin vigepligt

Aabenraa For abonnenter

Pia og hele byen knokler for kæmpe gul Tour-fest: Nu skal landsby på verdenskortet

Kolding

Dreng med autisme tog fra Gentofte til Kolding for at komme i praktik: Her ville firma godt give Noah en praktikplads

Annonce