Annonce
Sport

Mads Pedersen henter etapesejr i World Tour-løb

Kenzo Tribouillard/Ritzau Scanpix
Mads Pedersen vandt torsdag 3. etape af BinckBank Tour, hvor han også indtager den samlede førsteplads.

Den nu tidligere cykelverdensmester Mads Pedersen (Trek) slog torsdag til i en massespurt i BinckBank Tour i Belgien, hvor danskerne vandt 3. etape.

På opløbsstrækningen overhalede han på de sidste meter belgieren Jasper Philipsen (UAE) og Pascal Ackermann (Bora) fra Tyskland.

Ackermann åbnede spurten, men kunne ikke holde den stærke dansker bag sig.

- Det var meget hektisk. Udbryderne blev hentet lidt for tidligt, og derfor åbnede løbet lidt op igen. Men drengene gjorde det rigtig godt.

- De kontrollerede allerede fra starten. De kørte perfekt i dag, og så kunne jeg afslutte det med en sejr. Det er super dejligt, siger Mads Pedersen til Sporza.

Mads Pedersen fører løbet, inden der fredag venter en enkeltstart over otte kilometer. Det er hans plan at køre efter et samlet topresultat.

- Jeg vil forsøge at køre et godt klassement. Det er heldigvis en kort enkeltstart i morgen. Så det er ret godt for mig. Lørdag bliver det fuld gas, og så forsøger vi at lave et godt samlet resultat, siger Pedersen.

BinckBank Tour, der er blevet ramt af skærpede corona-restriktioner i Holland, slutter lørdag med en 185 kilometer lang etape.

Her skal rytterne i finalen flere gange passere Muur van Geraardsbergen - en stigning kendt fra flere af brostensklassikerne.

Tirsdag blev løbets oprindelige enkeltstart aflyst. Der er i stedet blevet indlagt en ny tidskørsel fredag.

Mads Pedersen ser frem mod brostensklassikerne, der i år køres i oktober på grund af corona-aflysninger i foråret.

- Jeg kom fra Touren i sidste uge, så dette løb er også en del af forberedelserne. Men det er altid rart at få en sejr i sådan et løb, siger han.

Det er danskeren anden sejr i denne sæson, efter at han i august vandt en massespurt på 2. etape af Polen Rundt. I Tour de France fik han to andenpladser.

/ritzau/

Annonce
EfB For abonnenter

Peter Hyballa: Jeg må vide, hvem der er med mig, og hvem der er imod mig

Danmark

Fredagens coronatal: 1085 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Kolding

Barejer oplever flere stoffer i nattelivet: Nu efterlyser han samarbejde med andre barer

Haderslev For abonnenter

Efterskolen satte hjerterne i brand: Ti år efter skal Laura og Frederik giftes

Tønder

Skiftedag: Kendt Tønder-kok i spidsen for nyåbnet restaurant i Skærbæk

Vejen

Bilentusiaster skynder sig langsomt: Lokal gruppe vil vise lir og lækre detaljer ved træf på Assersbølgård

Kolding For abonnenter

Han er firmaets mand og en "uddødende race": Nu kan revisor fejre 50-års jubilæum i samme virksomhed

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

EfB

Helsingør svækket til møde med EfB

Esbjerg

Jan vil boykotte hjerteklubben EfB efter træner-ballade: - Så længe ledelsen støtter en voldskultur, lægger jeg ikke en eneste krone i kassen

Danmark

Albert Dyrlund er død: Youtuberen drømte om opmærksomhed, men ville også gerne af med den

Aabenraa

16-årige pige fundet: Politiet var bekymret for hende

Aabenraa For abonnenter

Der er 51 år imellem dem: Biavl førte til venskab mellem Alexandra og Egon

EfB

Paul Conway holdt sit løfte til avisen: Nu er der kontakt mellem EfB og van der Vaart

Annonce