Annonce
Erhverv

Mads vil gerne hjælpe lokalt: App gøres gratis for at støtte restauranterne

For at støtte det lokale erhvervsliv har Mads Iversen valgt at gøre sin app BeaMii gratis for de lokale restauranter at være med i under coronakrisen. Her kan borgerne nemlig få et overblik over de lokale take away steder. Foto: Claus Thorsted
BeaMii-app'en, som er udviklet af Mads Iversen fra Kollund, bliver nu udvidet til at give et overblik over, hvor man kan få take away. For restauranterne er det gratis at være med under coronakrisen.
Annonce

Kollund: Hvad gør man, når ens plan bliver ødelagt af coronakrisen?

35-årige Mads Iversen fra Kollund kunne ligesom mange andre selvstændige se sin forretning blive truet af den verdensomspændende pandemi. Hans app BeaMii skulle lanceres og markedsføres i stor stil op til påske, men så kom krisen og lukkede Danmark ned.

- Jeg blev banket tilbage til nul. Jeg havde lavet et projekt med grænsebutikken Købmandsgården om, at eksporterklæringen også kan udfyldes i app'en og udskrives i butikken, men så blev grænserne lukket, og hvad gør man så, fortæller han.

I stedet for at lade sig slå ud af det uventede vendte Mads Iversen situationen om og tænkte "hvordan kommer jeg bedst muligt ud af denne situation?"

- Jeg havde inden krisen arbejdet sammen med Padborg Shopping om, at de skulle med i app'en, og det kunne jeg nu bruge på en ny måde. Jeg så flere steder, at folk efterlyste et overblik over de steder, som tilbyder take away, og det kan jeg give dem, for jeg har systemet til det, fortæller han.

Sådan fungerer app'en

  • Idéen med BeaMii er, at kunden kun har én app, hvor alle butikkers tilbud er samlet.
  • Blikfanget er en lille blå mand, som kunden skal kunne se i butikken, så kunden aktivt går ind og åbner app'en for at finde tilbuddene.
  • Hvis man f.eks. står i Købmandsgården, viser den tilbuddene, men giver også kunden mulighed for at udfylde eksporterklæringen i app'en og udskrive den i butikken.
  • På restauranter kan man bruge app'en til at bestille sin mad og betale med, så man ikke skal vente på betjening.
  • Mads Iversen er også ved at lave et overblik over de aktiviteter, man kan lave i naturen her under coronakrisen.
  • App'en er ved at blive udvidet til også at kunne scanne stregkoder, så kunden kan få mere info om varen samt scanne og betale i butikken.
Annonce

Vil gerne hjælpe de lokale

I BeaMii kan man derfor nu finde lokale take away steder i den tidligere Bov Kommune, og Mads Iversen er i gang med at udvide den til resten af Aabenraa Kommune samt Sønderborg Kommune. For take away stederne er det gratis at være med under krisen.

- Jeg synes, det er en god måde at støtte lokalt på i denne tid. Give borgerne overblikket over, hvor de kan lægge deres penge lokalt, så vi stadig har et lokalt erhvervsliv efter krisen. Jeg vil gerne give en håndstrækning og hjælpe de lokale. Jeg er selv selvstændig og ved, hvordan det er at kæmpe for sin forretning, forklarer han om baggrunden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Regionalt

Næsthøjeste smittestigning nogensinde: De fleste kommuner rammes

Esbjerg

Retsordfører efter tilmelding af folketingsmedlem som sæddonor og huskøber: Chikane skal gøres strafbart

Annonce