Annonce
Sport

Randrusianer vinder DM i landevejscykling

Mads Würtz Schmidt spurtede sig til sejren ved DM i linjeløb, der blev afviklet i Give og havde rekordmange World Tour-ryttere til start. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
For første gang i karrieren er Mads Würtz Schmidt dansk mester i linjeløb. Frederik Wandahl blev toer.

Mads Würtz Schmidt er dansk mester i landevejscykling.

Israel Start-Up Nation-rytteren kørte først over målstregen efter 227,1 kilometer med start og mål i Give.

Det er første gang i karrieren, at han ender på øverste podietrin og bliver Danmarks bedste på landevejene.

Annonce

Würtz Schmidt spurtede sig til sejren foran 20-årige Frederik Wandahl (Bora) og Mathias Norsgaard (Movistar), der tog henholdsvis anden- og tredjepladsen.

Dermed kommer den 27-årige randrusianer det kommende år til at køre i dannebrogstrikoten, men danskeren er ikke udtaget til det hold, der stiller op i Tour de France senere på sommeren.

Den forsvarende mester Kasper Asgreen (Quick-Step) kom ikke med i den frontgruppe, der til sidst kæmpede om sejren.

De 157 ryttere, der stillede til start søndag, skulle blandt andet over 1900 højdemeter undervejs, og den største stigning var Christian Winthers Vej i Vejle, der lå efter de første 100 kilometer.

På stigningen trak flere af favoritterne fra.

De dannede en stærk gruppe bestående af blandt andre Würtz Schmidt, Trek-rytterne Alexander Kamp, Mattias Skjelmose og Mads Pedersen, Jakob Fuglsang (Astana), Michael Valgren og Magnus Cort fra EF og Asgreen.

Inden da havde en gruppe på 14 ryttere forsøgt sig med en stor udbrydergrupper, der også fik mere end fem minutter til feltet undervejs.

Efter stigningen i Vejle og på landevejene tilbage til Give, hvor hårde vindstød og regnvåde veje mødte ryttere, blev både udbrydergrupperne og feltet splittet op i flere mindre grupper.

Det blev dog samlet igen i to grupper, da rytterne ramte Give og tog hul på de otte omgange på rundstrækningen i den midtjyske by.

I front lå 20 ryttere, hvor Würtz, Skjeldmose, Valgren, Andreas Kron (Lotto-Soudal) og Mikkel Honoré (Quick-Step) havde kørt sig op, mens de øvrige favoritter var tilbage i den gruppe, der udgjorde feltet.

Med omkring 50 kilometer til mål begyndte favoritterne for alvor at røre på sig, og - måske i forsøget på at sætte lidt tempo og indhente udbryderne - angreb de hinanden på skift.

Således prøvede både Mads Pedersen, Valgren og Fuglsang lykken, men kom ikke væk fra feltet.

Det lykkedes til gengæld for Mathias Norsgaard at komme væk fra favoritgruppen, der samtidig gik helt i stå, og efter lidt tid så det ud til, at de helt store favoritter opgav at hente udbruddet og gå efter sejren.

I stedet gik der med 20 kilometer til mål taktik i frontgruppen, hvor det ene angreb efter det andet skød afsted. Samtidig lykkedes det Norsgaard at køre sig helt op.

Men det var ikke nok for Movistar-rytteren, der blot fortsatte forbi og satte sig alene i front af løbet. Det holdt dog ikke længe.

Efter adskillige forsøg fra flere ryttere, lykkedes det til sidst Würtz Schmidt at køre væk med Norsgaard og Wandahl efter sig, og dermed blev det de tre, der til sidst spurtede om sejren.

/ritzau/

Annonce
EfB For abonnenter

Peter Hyballa: Jeg må vide, hvem der er med mig, og hvem der er imod mig

Danmark

Torsdagens coronatal: Syv færre indlagt det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland

Forening kalder sagen om lille Marco 'grotesk': Forældrene blev i maj lovet mere samvær med døende søn

Vejen For abonnenter

Piben har fået en ny lyd: 36-årige Anne-Kathrine står bag orgelbrus og kormusik i Hovborg og Lindknud

Sønderborg

Storbrand fører til fiskedød i sø: Fjord er stadig i forureningsfare

Sønderjylland For abonnenter

Ægtepar dyster om de bedste skud: Lone går Hans Christian i bedene

Esbjerg For abonnenter

Hvorfor skal det tage så lang tid? En læser undrer sig over svar om Ribes nye bydel

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Esbjerg

Esbjergensere fælder dom i EfB-balladen: Grotesk galehus eller en flok forkælede fodboldspillere?

Esbjerg

Livsfarligt møde med brunstigt æsel: Kvinde fik brækket ryggen og flere brud på lillefinger

EfB

EfB-ejer efter åbent brev om mistillid til træneren: Spillerne kommer aldrig til at bestemme, hvem der skal være træner

Kolding

Næsten en tredjedel af beboerne i to områder i Kolding har ikke bestilt tid til vaccination

EfB For abonnenter

EfB-ejer er iskold over for spillerprotester: Vi fixer det her – og vi rykker op

Haderslev

Konservativ om p-hus: Det handler om udvikling af hele bymidten

Annonce