Annonce
Sport

Mads Würtz: Troede aldrig jeg ville blive danmarksmester

Mads Würtz Schmidt var bedst af de 22 WorldTour-ryttere til årets DM i linjeløb, hvor han løb med dannebrogstrikoten. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Den nye danmarksmester i landevejscykling tog DM-trøjen få dage efter, at han blev vraget til Tour de France.

Mads Würtz Schmidt (Israel Start-Up Nation) er ny dansk mester i landevejscykling.

Den 27-årige tidligere U23-verdensmester i enkeltstart sejrede på en kuperet rute omkring Give, hvor han spurtede fra Frederik Wandahl (Bora) og Mathias Norsgaard (Movistar) på opløbstrækningen.

- Det er sindssygt stort at blive danmarksmester. Jeg har tænkt de sidste par år, at det kan være, jeg aldrig bliver danmarksmester. Nu er jeg det. Det er jeg lykkelig over - det er fedt, siger den nykårede danmarksmester.

Annonce

Sejren kommer blot få dage efter, at Würtz Schmidt for andet år i træk blev vraget til Tour de France af sit israelske hold, og det gør sejren ekstra god.

- Den betyder kæmpemeget. Jeg er lige blevet vraget til Touren, og selv om jeg egentlig har det okay med det og har en god plan for resten af sæsonen, så er det en fed trøje at tage med hjem og kan køre i et helt år.

Danskeren har planer om at køre Vuelta a Espana i efteråret, men allerede på torsdag er han på startstregen i Italien til et endagsløb, hvor DM-trøjen kan vises frem.

Würtz Schmidt fortæller, at han fra start mærkede, at benene var gode.

- Jeg havde rigtig gode ben i dag, og jeg ville helst ikke vise det. Så jeg lukkede huller lige så stille og lod som om, at jeg led.

Med et angreb kort før mål slap han af sted med Wandahl og Norsgaard, hvor han tog fronten stort set hele vejen til målstregen.

Det var med tanke på det sidste sving få hundrede meter før stregen.

- Den sidste kilometer går stærkt med alle de sving, som der er. Jeg prøvede på flere omgange at finde ud af, hvilken position man skal have i sidste sving, og det var bare forrest. Man skal først igennem, og har man lidt antrit, så kan ingen nå forbi.

Og den position fik han uden besvær.

- De prøvede ikke en gang at presse. Inden sidste sving kunne jeg nå at tænke, at jeg bliver danmarksmester, siger Mads Würtz Schmidt.

Sejren er hans anden i sæsonen. I marts vandt han en etape i World Tour-løbet Tirreno-Adriatico, mens han tidligere er tredobbelt verdensmester i enkeltstart for U23-ryttere.

/ritzau/

Annonce
EfB For abonnenter

Peter Hyballa: Jeg må vide, hvem der er med mig, og hvem der er imod mig

Danmark

Torsdagens coronatal: Syv færre indlagt det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland

Forening kalder sagen om lille Marco 'grotesk': Forældrene blev i maj lovet mere samvær med døende søn

Vejen For abonnenter

Piben har fået en ny lyd: 36-årige Anne-Kathrine står bag orgelbrus og kormusik i Hovborg og Lindknud

Sønderborg

Storbrand fører til fiskedød i sø: Fjord er stadig i forureningsfare

Sønderjylland For abonnenter

Ægtepar dyster om de bedste skud: Lone går Hans Christian i bedene

Esbjerg For abonnenter

Hvorfor skal det tage så lang tid? En læser undrer sig over svar om Ribes nye bydel

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Esbjerg

Esbjergensere fælder dom i EfB-balladen: Grotesk galehus eller en flok forkælede fodboldspillere?

Esbjerg

Livsfarligt møde med brunstigt æsel: Kvinde fik brækket ryggen og flere brud på lillefinger

EfB

EfB-ejer efter åbent brev om mistillid til træneren: Spillerne kommer aldrig til at bestemme, hvem der skal være træner

Kolding

Næsten en tredjedel af beboerne i to områder i Kolding har ikke bestilt tid til vaccination

EfB For abonnenter

EfB-ejer er iskold over for spillerprotester: Vi fixer det her – og vi rykker op

Haderslev

Konservativ om p-hus: Det handler om udvikling af hele bymidten

Annonce