Annonce
Sønderborg

Madværksted ruller forbi Rønhaveplads

Det rullende Madværksted har fokus på lokale råvarer, når der eksperimenteres i madlavningskunsten. PR-foto
Annonce

Sønderborg: Lokale råvarer er i højsædet, når Det rullende Madværksted triller forbi Rønhaveplads i Sønderborg næste weekend. Her kan forbipasserende møde op og få lov til at eksperimentere med madlavningskunsten. Hvis man for eksempel aldrig har pisket sin egen mayonnaise eller prøvet at sylte løg før, så vil der være mulighed for det næste weekenden fra den 30. og 31. juli til og med den 1. august. Alle dage fra klokken 11 til 16.

20 deltagere kan være med til at kokkerere ad gangen, og alle aktiviteterne foregår i små grupper på behørig afstand af hinanden, og tager omkring en halv time at gennemføre.

- Madlavning sammen med andre er bare sjovt. Man får snakket om, hvor råvarerne kommer fra, om smagen, man får udfordret sine madvaner og smagsløg, og så er mad jo bare en god måde at formidle kultur og historie på. I sidste ende håber vi også, at besøget fra Madværkstedet kan medvirke til, at flere køber lokale råvarer, siger Charlotte Riis Engelbrecht, der er formand for Udvalget for Bæredygtighed, natur og Fødevarer i Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse.

Det rullende Madværksted er et projekt, der er startet af Madkulturen, som er en selvejende institution under Miljø- og Fødevareministeriet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce