Annonce
Udland

Magasin: Wien er verdens bedste by - København nier

Joe Klamar/Ritzau Scanpix
Damaskus er den værste storby i verden at leve i, mens Wien er den bedste, mener The Economist.

Det amerikanske magasin The Economist laver hvert år et indeks over hvilke storbyer i verdenen, der er bedst at leve i. Og for andet år i træk er prisen gået til den østrigske hovedstad, Wien.

København er igen placeret på en niendeplads som den eneste anden vesteuropæiske by i top ti, der ellers består af byer fra Australien, Canada og Japan.

Indekset laves ved at give byerne karakterer på 130 parametre fordelt på kategorierne stabilitet, sundhedstjenester, kultur og miljø, uddannelse og infrastruktur.

Wien har scoret 99,1 ud af 100 mulige point. København har fået 96,8 point.

Generelt set er det de vesteuropæiske byer, der gennemsnitligt ligger højest i opgørelsen, mens storbyerne i Afrika syd for Sahara har det laveste gennemsnit.

Det er særligt den nigerianske hovedstad, Lagos, der med under 40 point trækker ned.

Det er dog ikke den værste storby på listen. Her finder man Damaskus i Syrien. Her har den ligget de seneste mange år og gør det igen i år.

Prisen for det søde liv i verdens bedste storbyer opgøres i en anden opgørelse, som udgives hvert år i marts.

Her lå København højere med en syvendeplads, mens Wien ikke var at finde noget sted i top ti.

I opgørelsen over livskvalitet hæfter The Economist sig ved den østrigske "Wienercafé-kultur" samt "en overflod af musik og kunst" og "den storslåede arkitektur" i Wien.

I sin begrundelse skriver The Economist videre:

- Megen kriminalitet og skidt infrastruktur trækker store byer såsom London, New York og Paris ned i tabellen på trods af deres kulturelle og kulinariske attraktioner.

Når man kommer lidt ned af listen, er bedømmelsen også sårbar over for naturens luner.

Eksempelvis er årets højdespringer på listen Puerto Ricos hovedby, San Juan. Puerto Rico blev i efteråret 2017 ramt af to store orkaner - Irma og Maria - og pådrog sig store skader.

The Economist noterer, at store dele af byens forbedringer skyldes, at der bruges store summer på at opbygge infrastruktur og et sundhedssystem efter de to orkaner.

/ritzau/

Annonce
Læs The Economists artikel her
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Se læsernes vilde billeder af oversvømmelserne: Her plejer folk at gå og cykle

Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Annonce