Annonce
Billund

Magion genåbner fuldt ud - men med begrænsninger på kapaciteten

Magion i Grindsted genåbner fuldt ud mandag den 10. august
Der er igen fuld adgang til alle faciliteter i Magion, Lynghallen og Grindsted Stadion. Genåbningen sker dog med begrænsninger på kapaciteten.
Annonce

Grindsted: Fra mandag den 10. august åbner Magion igen fuldt ud.

Det betyder, at omklædningsrum, café samt torvet kan benyttes.

- Et kultur- og idrætscenter som Magion giver kun mening på grund af de mennesker, der bruger rammerne. Så vi ser i meget høj grad frem til at opleve Magion summe af liv fra morgen til aften, når skoler, foreninger og alle vore andre gæster igen kan få fuld adgang, siger centerleder Henrik Steen-Andersen, via en pressemeddelelse.

Åbningen gælder Magion, Lynghallen og faciliteterne ved Grindsted Stadion.

Den fulde åbning af kommer med begrænsninger i kapaciteten af hensyn til smittefaren fra covid-19.

Magion oplyser således, at kapaciteten i omklædningsrum og mødelokaler reduceres efter myndighedernes retningslinjer. Brugere skal overholde de skiltede begrænsninger og eventuelle anvisninger fra personalet.


Man vil kunne benytte caféen og sidde i vores sofaer, men længerevarende ophold i større grupper er vi nødt til at frabede os.

Henrik Steen-Andersen, centerleder


- Man vil kunne benytte caféen og sidde i vores sofaer, men længerevarende ophold i større grupper er vi nødt til at frabede os, tilføjer Henrik Steen-Andersen i pressemeddelelsen.

Annonce

Brug af haller og lokaler

Idrætsforeningernes brug af haller og lokaler er fortsat begrænset af myndighedernes retningslinjer. Fra Magion lyder anbefalingen, at foreningslivet spørger de relevante idrætsorganisationer og specialforbund ved tvivlsspørgsmål omkring afviklingen af træning og kampe.

Møde- og selskabslokaler genåbnes også med mulighed for booking og forplejning. Den nyindrettede café er også klar til at tage imod gæster, ligesom ”dagens ret” er tilbage.

I uge 33 genstartes desuden flere hold i både Magion Svømmehal og Magion Fitness, ligesom åbningstiderne generelt normaliseres i hele Magion.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tønder For abonnenter

Efter konfirmationsaflysning for anden gang: - Man bliver simpelthen bare så træt

Tønder

Konfirmationer aflyst for anden gang: - Det er så synd for dem, som det næsten kan være

Annonce