Annonce
Sport

Magnussen og Haas hænger fast i den tunge ende

Tim Chong/Reuters
Hverken Kevin Magnussen eller Romain Grosjean fik noget at smile over i den sidste F1-træning i Singapore.

Tungt og nok også lidt træls. Heller ikke i den sidste træning før Formel 1-kvalifikationen i Singapore lørdag kunne Kevin Magnussen køre sig væk fra den tungeste ende af feltet.

Både han og Haas-kollega Romain Grosjean kørte nogle af træningens langsomste tider, og de rakte til henholdsvis en 17.- og en 18.-plads.

Danskeren var mindst langsom af de to og klokkede ind i tiden 1 minut og 41,494 sekunder. Grosjeans bedste tid var 1 minut og 41,542 sekunder.

Begge nåede ud på 12 omgange i løbet af den afsluttende træning på Marina Bay Street Circuit.

Hurtigst af alle var Charles Leclerc i Ferrari foran Lewis Hamilton (Mercedes) og Sebastian Vettel (Ferrari).

Leclercs hurtigste tid lød på 1 minut og 38,192 sekunder.

I fredagens to træninger sluttede Kevin Magnussen som henholdsvis nummer 16 og 19, mens Grosjean noteredes for en 12.- og en 17.-plads.

De to Haas-kørere ser dermed igen ud til at få svært ved at høste VM-point til den slukne kasse, når det gælder løbet søndag. Men først venter kvalifikationen lørdag klokken 15.

På trods af den sløje pointhøst hidtil i 2019 meddelte det amerikanskbaserede Haas-team torsdag, at de to kørere fortsætter på holdet i 2020.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Drop skattemur for virksomheder

Skatteminister Morten Bødskov (S) pønser på at indføre en skat på, at virksomhedsejere overdrager aktierne i deres selskaber til en erhvervsdrivende fond - ofte i stedet for et traditionelt generationsskifte. Og det kan med det samme slås fast, at det er en ualmindelig dårlig idé. I Danmark har vi en mangeårig tradition for netop at drive selskaber i disse fondskonstruktioner, hvor aktierne fra ejerens holdingselskab skattefrit overdrages til en nystiftet erhvervsdrivende fond, og selskaber som Danfoss, A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk, Lundbeck, Carlsberg og Grundfos drives netop efter denne model. Det er aldeles uvist, hvad der foregår i skatteministeriet, for forslaget er en del af udspil, der netop skulle lokke flere virksomhedsejere til at overdrage deres livsværk til erhvervsdrivende fonde, og det skorter heller ikke på eksperter, der slår fast, at vedtages Bødskovs forslag, bliver der ikke oprettet flere af den slags ejerkonstruktioner. Til Børsen siger indehaveren af Linak Bent Jensen, at han i en tid har overvejet at overdrage sine aktier til netop en erhvervsdrivende fond, men vedtages dette forslag, sker det helt sikkert ikke. De erhvervsdrivende fonde har vist sig anvendelige i Danmark, hvor mange selskaber konkurrerer globalt. Drives virksomheden gennem en erhvervsdrivende fond, sikrer man sig eksempelvis mod at blive købt af kapitalfonde og andre kortsigtede interesser. Man kan også sikre, at hovedsæder og dermed arbejdspladser bliver i Danmark, og det har mange virksomhedsejere interesser i. Så store, at de donerer hele eller dele af deres familieformuer uden at få en krone for det. Således har eksempelvis stifteren af Blue Water Shipping i Esbjerg, Kurt Skov, for ikke så lang tid siden givet 75 procent af aktierne i sit livsværk til en erhvervsdrivende fond, hvilket sikrer, at virksomhedens hovedsæde skal ligge i Esbjerg samt at virksomheden ikke kan blive opkøbt. Vi må håbe, at et erhvervsvenligt flertal i Folketinget får retvist skatteministeren.

Kolding

Død mand blev glemt i sin lejlighed: Ingen vil tage ansvaret

Sydjylland

Flysager hober sig op i byretter: SF vil have justitsministeren på banen

Annonce