Annonce
Udland

Magten i Norge skifter hænder dagen efter blodigt angreb

Her giver den afgående statsminister, Erna Solberg, hånden til kong Harald i forbindelse med regeringsskiftet i Norge torsdag. Foto: Stian Lysberg Solum/Ritzau Scanpix

Mens rystelserne efter et dødeligt angreb i Norge onsdag endnu ikke har lagt sig, får landet ny statsminister.

Norges nye regering overtog magten i Oslo torsdag. Dagen efter at landet blev rystet af et blodigt angreb i Kongsberg.

- Vi er meget berørt af det, som skete i Kongsberg i går, siger den nyudnævnte statsminister, Jonas Gahr Støre, ifølge nyhedsbureauet NTB.

Udtalelsen kom, efter at han havde været hos kong Harald i det kongelige slot i Oslo, hvor også den afgående statsminister, den konservative Erna Solberg, havde været forbi forud for regeringsskiftet.

Annonce

Skiftet fandt officielt sted klokken 12.

Onsdag aften dræbte en 37-årig mand med bue og pil fem personer, mens han sårede tre i byen Kongsberg.

Oprindeligt lød antallet af sårede på to, blandt dem en politibetjent, der ikke var på arbejde. Men torsdag er tallet opjusteret til tre. Den tredje sårede var selv taget til en lægevagt et andet sted, meddeler Sør-Øst politidistrikt.

Torsdag har politiet holdt pressemøde om sagen, som fortsat efterforskes.

Torsdag mødtes Støres regering med den norske konge og kronprins i det første statsråd. For enden af bordet sidder kronprins Haakon (t.v.) og kong Harald (t.h.). Ved siden af kronprinsen sidder den nye finansminister, Trygve Slagsvold Vedum, mens den nye statsminister, Jonas Gahr Støre, sidder ved siden af kong Harald. Foto: Håkon Mosvold Larsen/Ritzau Scanpix

Den nye regering, som blev indsat torsdag formiddag, består ud over Støre selv af 18 ministre, hvoraf ti er kvinder. Gennemsnitsalderen i den nye regering er 46 år.

42-årige Trygve Slagsvold Vedum, som er Senterpartiets leder og Støres koalitionspartner, bliver finansminister.

Den yngste minister er justitsminister Emilie Enger Mehl fra Senterpartiet. Hun er 28 år gammel.

- Hun får et stort job i en ung alder, men vi er trygge ved, at vi har fået en visionær og handlekraftig politiker, som tager fat, sagde Støre om den nye minister.

Jonas Gahr Støre og Arbeiderpartiet (Ap) nåede i sidste uge til enighed med Senterpartiet om at danne en mindretalsregering i Norge.

Tilsammen sætter de to partier sig på 76 af Stortingets 169 mandater.

To af de nye ministre var ifølge NTB med på Utøya i 2011, hvor nordmanden Anders Behring Breivik dræbte 69 personer ved en sommerlejr for Arbejdernes Ungdomsfylkning.

Det drejer sig om Tonje Brenna (Ap), der bliver uddannelsesminister, samt Jan Christian Vestre (Ap), der bliver handelsminister.

/ritzau/

Annonce
Esbjerg

Tag kandidattesten til kommunalvalget her

Danmark

Mandagens coronatal: 1411 nye coronasmittede - højeste tal i efteråret

REGIONALVALG

Tag kandidattesten til regionalvalget her

Annonce
Annonce
Annonce
Sønderborg

Plakater skal ned igen: Ingen valgkamp i Sønderborgs gågade

Sydjylland For abonnenter

Engang holdt taxaerne i kø foran Jans bodega: Nu kan hans gæster ikke komme hjem fra byturen - og det skaber frygt for spritkørsel

Regionalt

Smittetrykket springer opad i næsten samtlige sydjyske kommuner: I en kommune er der fundet over 30 nye tilfælde

Varde

Stor skepsis kom frem på borgermøde om møller ved kommunegrænsen

Varde

Lokal forening skabte opmærksomhed om nichesport: Fik byrådspolitikerne til at krydse klinger

Kultur For abonnenter

Alexander og Biljana opgav drømmehus, mens de var ved at bygge det: Nu nyder ung Kolding-familie livet i Malaga

Debat

Midt i en ferietid: Tyske køtilbud - på godt og ondt

Esbjerg

Webshop druknede i egen coronasucces: Efterlader milliongæld og erstatningskrav mod stifteren

KANDIDATTEST

Ved du, hvem du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Danmark

Uden at orientere politikerne: Region afviste at bakke op om ALS-forskning i Grindsted

Sydjylland For abonnenter

Tyske vognmænd grænsehandler billig diesel i Danmark: Kan udløse gevinst på 600 millioner

Sydjylland

Idrætten mistede 20.000 medlemmer i Syd- og Sønderjylland under corona

Annonce