Annonce
Aabenraa

Fornyet håb: Vil en ny statsminister betyde dobbeltspor til Sønderjylland?

Frem til 2015 var der heller ikke dobbeltspor på strækningen mellem Vamdrup og Vojens. Afsporingen af et godstog ved Farris i efteråret 2012 lammede i en periode godstrafikken ned gennem Europa. Arkivfoto: Orla Lund
Får vi aldrig det dobbeltspor mellem Tinglev og Padborg, spørger en læser. Svaret er, at det faktisk ser en smule lysere ud efter folketingsvalget. Men det bliver stadig op ad bakke.

Tinglev/Padborg: Der forhandles om et nyt regeringsgrundlag i disse dage, og det kan åbne døren for det sønderjyske dobbeltspor.

Det vurderer politisk redaktør på avisen Danmark Thomas Funding.

- Den gode nyhed for sønderjyderne er, at spillet er åbent igen. Havde blå blok vundet valget, var det i hvert fald ikke blevet til noget, siger han.

Han henviser til den store trafikaftale til 112 milliarder kroner, regeringen og Dansk Folkeparti præsenterede tilbage i marts. Her var dobbeltsporet mellem Tinglev og Padborg, som landsdelens borgmestre og folketingspolitikere har sukket efter i årevis, nemlig ikke en del af planerne.

Den nye situation vil formentlig interessere læser Leif Hansen, som på JydskeVestkystens nye platform, Aaben by, har spurgt:

- Hvad bliver det til med dobbeltsporet Tinglev-Padborg, så der bliver to spor til resten af Europa?

Annonce

Sagen kort

  • Borgmestre, folketingspolitikere, Udviklingsråd Sønderjylland og flere andre har gennem årene gentaget ønsket om et dobbeltspor mellem Padborg og Tinglev, som er det sidste stykke på jernbanen, der er enkeltsporet. Der er tale om en strækning på 12 kilometer.
  • Et dobbeltspor vil give en bedre trafikafvikling, så eksempelvis godstog undgår flaskehalse, når de kommer fra nord og skal ned gennem Tyskland eller den anden vej.
  • Det ekstra spor vil koste omkring 700 millioner kroner, men har hidtil ikke mødt den fornødne politiske opbakning fra Christiansborg.

Stadig op ad bakke

Men det er en meget smal døråbning, som har åbnet sig efter folketingsvalget, understreger Thomas Funding også.

- Det bliver op ad bakke. Hvis der ikke var plads til den i planen fra blå blok, så er udfordringen nu, at de røde partier har færre penge at gøre godt med, fordi man i modsætning til blå blok vil holde fast i togfonden (en politisk aftale fra 2013, som skal føre til en hurtigere og mere klimavenlig jernbane, red.) og timemodellen (som skal sikre rejsetid på en time mellem en række af landets største byer, red.). Det betyder ikke, at det er udelukket, og nu skal vi også lige have fundet ud af, hvad regeringsgrundlaget bliver. Socialdemokratiet har ikke lovet noget som helst endnu, siger han.

Dobbeltsporet er da også på en stor liste over mulige, relevante projekter i partiets plan.

- Der er bare det, at hvad jernbaner angår, så ser førsteprioriteten ud til at være at sikre togfonden og timemodellen og alle de udgifter, der er forbundet med det. Det er meget vigtigt for SF og Radikale Venstre, så der vil være et pres på Socialdemokratiet på det punkt, og det koster rigtig mange penge, siger Thomas Funding.

Tal med én stemme

Nu bliver kunsten at tale med én, sønderjysk stemme, hvis dobbeltsporet nogensinde skal blive en realitet, vurderer han.

- Når det kommer til anlægsinvesteringer, er det ét, stort hundeslagsmål af lokale og regionale interesser. Så det handler om at have stærke advokater og at være samordnet i sine krav og ønsker. Det er først, når man i en landsdel kan tale med én stemme, at det begynder at blive svært for Christiansborgpolitikerne at komme uden om det, siger Thomas Funding.

Faglighed og økonomi spiller naturligvis også en stor rolle, men det betyder noget, at der bliver lagt et tryk, fortsætter han.

- Derfor er det nu, mens der forhandles, at lobbyindsatsen skal lægges, siger Thomas Funding.

Hos Udviklingsråd Sønderjylland, der længe har kæmpet for et ekstra spor, har man noteret sig, at toget tilsyneladende endnu ikke er kørt.

- Vi er da i fuld gang med lobbyarbejdet. Men det er stadig meget tidligt. Vi har jo endnu ikke set nogen udspil, og vi går også og venter på, at der sker noget, siger direktør Claus Schmidt.

En ny chance

Det socialdemokratiske folketingsmedlem Jesper Petersen har ligeledes været varm fortaler for et dobbeltspor. Han var ude og kalde det katastrofalt, at projektet ikke var med i blå bloks trafikplan.

Men siden er flertallet som bekendt skiftet.

- Og jeg vil i hvert fald kæmpe for det, og jeg håber og tror på, at det kan ske. Men det er ikke til at sige endnu, når regeringen end ikke er dannet. Først derefter vil der blive formuleret transportpolitik og indledt forhandlinger, siger han.

Alt andet lige har dobbeltsporet fået en ny chance, vurderer han.

- Det var ikke en del af den borgerlige plan, som skulle løbe frem til 2030. Uden at kunne love noget og uden at vide, om det kan lykkes i en ny forhandling, så bliver der dog en ny forhandling og dermed en ny chance, siger Jesper Petersen.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce