Annonce
Esbjerg

Maja er medlem nummer 150.000 i Det Faglige Hus

Landsformand Johnny Nim fra Det Faglige Hus sammen med medlem nummer 150.000, Maja Bendixen fra Esbjerg. PR foto
Annonce

Esbjerg: Det Faglige Hus har siden nytår oplevet stor medlemsfremgang. Men på grund af smitterisikoen udsatte man fejringen af medlem nummer 150.000 med en måned, og i den mellemliggende tid er der kommet yderligere næsten 2000 flere medlemmer.

Medlem 150.000 er 38-årige Maja Bendixen fra Esbjerg. Efter cirka 20 år på arbejdsmarkedet syntes hun, at det nu var på tide også at blive medlem af en fagforening og en a-kasse. Maja Bendixen er ansat i et 35-timers job som servicemedarbejder hos EfBs amatørafdeling i Esbjerg, hvor hun gør rent, vasker spillerdragter for ungdomsligahold samt flere af klubbens seniorhold og så en masse andre gøremål, som lige falder for.

- Da vi blev sendt hjem fra arbejde, satte det nogle tanker i gang: Hvad gør vi, hvis dette her betyder, at vi ikke længere får løn og den slags. Så jeg meldte mig først og fremmest ind i Det Faglige Hus for at kunne trække på eventuelt rådgivning fra fagforeningen, men kunne lige så godt tage hele pakken, både fagforening og a-kasse, fortæller Maja Bendixen i en pressemeddelelse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce