Annonce
Aabenraa

Malene Bruhn på jagt: Frivillige til Julehjertebyen søges

Malene Bruhn på udkig efter nye frivillige til Julehjertebyen. Informationsmøde holdes tirsdag 22. oktober. Arkivfoto: Søren Gylling
Informationsmøde for eventuelt nye hjælpere i Julehjertebyen på tirsdag.
Annonce

Aabenraa: Nok er der stadig mere end to måneder til juleaften, men i Julehjertebyens kulisser er arbejdet så småt begyndt.

I hvert fald er byens tovholder som altid på udkig efter hjælpere. Dem har hun mange af allerede, men hun kan nemt finde opgaver til endnu flere.

- Jeg aner ikke, hvor mange jeg har brug for. Men jeg kan forsikre, at der altid er opgaver nok at tage fat på. Også fordi en hel del af dem, vi har, kan karakteriseres som Tordenskjolds soldater, siger Malene Bruhn.

Som altid står hun i spidsen for Julehjertebyen og aktiviteterne der, og som altid ved denne tid på året søger hun efter nye, der kan hjælpe til.

Annonce

Møde 22. oktober

Derfor afvikler Julehjertebyens tovholder en informationsaften for dem, der måtte gå med overvejelser at give en hånd med i det, der efterhånden er blevet en turistattraktion for Aabenraa.

Forleden hørte Malene Bruhn om en Vojens-familie, der hvert år besøger Julehjertebyen - ja, helt fra Langeland er der interesse for den specielle miniby midt i Aabenraa.

Informationsmødet om Julehjertebyen afholdes tirsdag 22. oktober kl. 19.00 hos Ung Aabenraa på Dronning Margrethesvej.

Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig informationsmødet, men spørgsmål kan på forhånd stiles til Malene Bruhn på denne adresse: mb@ethjerteforalle.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Søren Brostrøm øjner smittens skyer over efteråret - og en fremtid med mere hygiejne

Trekantområdet

Covid-19: Smittetal stiger mere i Fredericia end i nabokommuner

Annonce